Her ude på landet

Jeg fortsætter

2011-03-17T22:05:00.000+01:00

Jeg har mere eller mindre lukket biksen her, flyttede foreløbig over på typepad, men har fundet min nye bolig.

Jeg er landet på min gamle side, den med mit navn baglæns. Nu bor jeg på:

www.nurlos.dk/wordpress

Håber vi ses der

NYT

2011-02-27T14:34:00.003+01:00

Alt nyt ser HER nu

HVIS DU FØLGER MED I MIT LIV

2011-02-19T17:39:00.000+01:00

Hvis du er en af mine få læsere der besøger mig en gang i mellem, så synes jeg at du skal vide at.....

Jeg har skiftet adresse. Jeg er nu at finde HER

Jeg har brug for noget andet bl.a. større billeder.

vi ses på ----->

Risengrødsbrød

2011-02-18T14:14:00.002+01:00

Så er de to første brød lavet med risengrød kommet ud af ovnen. Det ene er stort set fortæret allerede. Det er jo ren guf sådan et brød.
Det hjælper også gevaldigt på det, når man kan spise med god samvittighed, idet der ikke er tilført fedtstof eller sukker. Ved godt at letmælken som grøden er kogt på indeholder fedt. Men det tæller ikke rigtigt ;)

Her er min egen risengrød-brød-opskrift:
(fire brød)

900 gr. risengrød (Nogle gange lidt mere andre gange lidt mindre. Jeg bruger den mængde jeg har tilbage)
5 dl vand
1,5 dl mælk
3 tsk salt
50 gram gær
700 gr. hvedemel
700 gr. fuldkornshvedemel
200 gr. knuste hvedekerner.

Bland grød, gær og væske sammen, rør godt rundt. Ælt tørdelene i lidt efter lidt. Nogle gange skal der lidt mere mel i, andre gange er nævnte mængde nok. Det kommer lidt an på grødens konsistens.

Bages ved 220 grader i ca. 30 min.

Risengrødens glæder

2011-02-18T11:19:00.001+01:00

Efter jul har vi indført en tradition her i huset. En gang om ugen - oftest mandag - får vi risengrød. Min søde mand sørger for at der bliver lavet rigeligt. Rigeligt til at jeg kan lave dessert og morgenbrød af resten.

I går fik vi endnu en gang risengrød, til alles store begejstring. En lille sjat blev lagt til side til ris ala mande. En større portion blev lagt til side til brødet. Og så plejer der også at blive lagt noget til side til klatkager - men det fravalgte jeg i går.

Lige nu står risengrød-brøddejen og hæver foran brændeovnen.

Det er koldt derude

2011-02-17T19:15:00.003+01:00

Når man har hund, må man leve efter parolen: "Der er ikke noget som hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning."
Der er nok megen sandhed i den sætning, men hold da op jeg er ligeglad med den sandhed i disse dage. Jeg hundefryser hele tiden, og hunden skal luftes - ikke når jeg har lyst, men når den har brug for det. Sådan er det med en hvalp i huset, den skal, når den skal og ikke fem minutter efter.

Jonathan var med mig ude og fryse i går. I dag lærte vi af gårdagens bidende kolde tur. Der skal flere lag tøj på i disse dage. Jonathan valgte også at tage klassens abe Oscar med ud (han har den med hjemme i vinterferien), så var der noget at lege med mens vi hyggede os der ude i kulden, for vi hyggede os faktisk i dag. Det viste sig nemlige ikke at være nær til så koldt i dag som det var i går.

Men det betyder ikke at jeg stadigvæk er ENORMT glad for, at min kære mand tager turene kl 6 om morgenen. Det er nemlig den rene tortur.

Slow down

2011-02-17T11:41:00.000+01:00

Dem af jer der besøger mig en gang imellem, har vel bemærket at der er ret stille her inde for tiden. Det er ikke et bevist valg - jo, måske er det det, det handler jo hele tiden om prioriteringer ikk?

Mit arbejde kræver stadigvæk ikke at jeg er aktiv 24 timer i døgnet, så det er ikke.

Familielivet kører der ud af, uden de store ting, så det er heller ikke det der kræver al min tid.

Mit skoleprojekt kræver at jeg en gang om ugen er til møde, men det er kun en aften om ugen, så det er heller ikke det.

Hvad er så skyld i min tavshed?

Nogle gange er det så enkelt en ting som at jeg er logget på google som en anden bruger end den jeg bruger her på siden. Tænk at sådan en lille ting som det at skulle logge af og på en anden konto, kan forhindre mig i at blogge.

Andre gange er det bare summen af alle de små ting, som hver i sær ikke stresser mig, alligevel er for meget.

Det kan endda nogle gange være at jeg nyder SÅ meget ikke at have travlt at jeg ikke ønsker at fylde mine fritimer/frikvarterer ud med at blogge.

Det betyder så alligevel ikke at jeg ikke gider at blogge - slet ikke, jeg vælger vel bare at holde fri nogle uger. Og det er vel lovligt ikk?

Nyt hoved?

2011-02-09T22:09:00.000+01:00

Jeg håber snart at kunne pynte min blog med et nyt hoved/banner lavet af prikkestrompe jeg er nemlig helt vild med hendes udtryk. Du kan også være med i lodtrækningen hvis du har lyst

SYV

2011-01-27T13:54:00.000+01:00

Jeg skal skrive syv ting om mig selv. Andet har jeg ikke fået at vide, så jeg vil prøve mit bedste:

1. Jeg er et værre rodehovedet, som er gift med et lidt større rodehoved og vi har samme to endnu større rodehoveder. Og det resulterer i at vores hus sjældent er tip top tunet og nydelig ryddeligt mere end et par timer ad gangen. Jeg bilder mig selv ind at det er charmerende,d a det afspejler hvem vi er som personer.

2. Jeg elsker kasser, kurve og boxe. Når jeg så en gang imellem tager mig sammen at rydde op, elsker jeg at lave systemer og putte tingene kasser/kurve. Elsker at alle ting er gemt væk i fine og smukke æsker. Man skulle ikke tro at disse to karakter træk fandtes is en og samme person, men det gør de altså.

3. Jeg har en masse holdninger om både stort og småt og nyder at ytre mig i små forum. Min stakkels familie bliver dagligt udsat for min holdning til alt muligt. Men jeg er ikke god til at gå ud i det offentlige rum og ytre mig, og det irriterer mig at jeg stadigvæk han den generthed i mig som jeg plagedes så meget af i min barndom.

4. Jeg har verdens skønneste famile, min kære mand Leif igennem snart 21 år og vores dejlige drenge Samuel 11 og Jonathan 8.

5. Jeg elsker den time jeg har hjemme alene inden mand og børn kommer hjem. En time, hvor jeg kan være super effektiv eller super ineffektiv og bare slappe af.

6. Jeg er i gang med mit livs største projekt. Jeg tror ikke jeg endnu ved helt, hvad det er jeg har rodet mig ud i. Men jeg er spændt og glæder mig over hver gang vi i initiativgruppen nærmer os start datoen august 2012.

7. Jeg er kreativ og har altid flere kreative projekter i gang. Jeg strikker, scrapbooker, hækler, laver undervisningsmaterialer, opfinder nye måder at gøre undervisningen mere spændende på. Jeg elsker begge dele af mine kreative evner - de mere håndgribelige som strik og scrapbookning, og de mere tankemæssige som ideer til min undervisning.
Jeg har altid en masse gode ideer. Og jeg har lidt svært ved at forstå at der faktisk går folk rundt på denne jord og er helt tilfredse med slet ikke at have en masse ideer og drømme. Alle mine ideer og drømme er bl.a. drivkraften i mit liv, men desværre også noget jeg skal passe på ikke får alt for megen plads, da jeg desværre let bliver stresset.

Overtagelse af moderskibet

2011-01-22T23:35:00.002+01:00

Jonathan blev bedt om at lave lektier her til morgen, inden vi skulle til Randers for at flytter for svigermor. Han var godt nok ikke videre begejstret over at skulle slukke for sin Wii, hvor han ellers havde spillet Mario, for at lave matematik. Men som den dejlige dreng han er, gik han efter sin matematik mappe og satte sig i stuen, for at løse de mange opgaver på kopiarkene, der er næste uges lektie.

Hvad gør man, når man er en kreativ dreng, og det at kede sig ikke er noget man kender til?!?
Hurtigt fik Jonathan lavet det hele til en leg. Tallene i boxen til højre på arket (tal som skulle streges ud efterhånden som han fandt frem til facit på regneopgaverne) blev til små fjendtlige rumskibe, som blev udslettet og overtaget af ham. Farmand som slappede af på sofaen, var hurtig og hoppede med på legen. Han valgte ét af tallene i hver box til at være hans moderskib, og så skulle Jonathan se, om han kunne udslette eller overtage det.

Jeg hørte latter og udtryk som: "Jeg skal skynde mig, før bomben på moderskibet springer" og "Nu har jeg indkredset dit skib far, så kom du bare an" De to hyggede sig så meget.
Kampen blev nu heller ikke mindre intens af, at Sally, den søde hvalp, også ville være med, og hapsede Jonathans blyanter, hver gang han ikke var opmærksom.

Skønt at opleve, hvor enkelt det, der lignede kedelige lektier, blev til en alletiders leg.

Sløves paradis

2011-01-21T22:07:00.000+01:00

Der er nogen der forstår sig på at holde weekend. Der er ikke plads til mig på sofaen :)

Du så altså dum ud...

2011-01-18T14:18:00.000+01:00

Her i weekenden blev jeg klippet af en, der faktisk kan finde ud af at klippe mit år, og som ikke har et stort behov for at fortælle mig, hvor flot eller grimt det er med mit grå hår, og om jeg bør farve eller ikke farve det. En som ikke klager om mit tykke hår og mine krøller.
Det er over et halvt år siden, hun sit satte saksen/kniven i mit hår. Hun har nemlig været syg. Og så har jeg bare lade stå til og ladet manken vokse.

I lørdags gik jeg så fra at være lidt langhåret til faktisk at have en frisure der er sjov at lege med. Pigen, der klippede mig, glattede også mit hår til fuldstændig ukendelighed. Det kunne min ældste søn åbentbart lide. For i går efter mit bad og de pludselig mange krøller, sagde han: "Det var godt nok hurtigt du fik ødelagt dit nye fine hår."
Så jeg fandt mit fladjern frem i går og gik så ellers i krig med håret, men det var umuligt at få det lige så fint og glat som pigen, der klippede mig. Men i dag kom jeg så på arbejde med en mellemting mellem krøller og glat hår. Da jeg skulle ind og have 1.-2. klasse kiggede en af drengene på mig og sagde: "Det var bedre, det er flot dit nye år." Jeg spurgte så om han havde set, at jeg VAR klippet i går. Jo, det havde han, og så kom det lige så tørt fra ham: "Du så godt nok dum ud i går med alle de krøller over det hele."

Af børn og fulde mennesker skal man høre sandheden er der nogle der siger.

Ny tradition?

2011-01-17T22:11:00.001+01:00

Vi har aftalt at begynde en ny tradition.

Risengrød en gang om ugen.

Det begyndte med at traditionen skulle være at lørdag = risengrød, men vi fik pizza lørdag og i dag har vi nydt Leifs gode risengrød og mine gode klatkager som dessert.

Den travle uge

2011-01-11T20:16:00.000+01:00

Jeg hader det - virkelig hader det, når jeg fredag eftermiddag tager et kig på næste uges kalender og opdager det jeg jo allerede vidste, at ugen der kommer (og nu er i fuld gang) bliver en travl en af slagsen.
Selv om de fleste ting jeg skal til faktisk er ting jeg får energi af og er ting jeg kan lide og selv har valgt, kan det godt stresse mig at vide at stort set alle mine aftener er optagede og der ikke er tid til strikketøj, afslapning og bare at være til.

Nu glæder jeg mig bare til dagen i morgen bliver til aften, for så er der næsten kun hyggelige ting på programmet. Den overfyldte uge sluttes af med en dejlig Hirtshals tur som jeg glæder mig til - som altid.

Fik dog tid til en 15 minutters powernap i dag før vi fik gæster til middag.

Baby uden barsel

2011-01-08T12:16:00.000+01:00

Som jeg skrev i mit over to uger gamle indlæg, er vi blevet hundeejere. Og det føles lidt som at have fået en baby i huset igen, bare uden barsel.

Tidlig op om morgenen - ikke for at skifte blev, men for at lufte hunden så den ikke tisser på gulvet. Lige inden man skal i seng, skal den ud igen. Og med de kuldegrader vi har haft i snart halvanden måned, er det der lufte-arbejde ikke verdens sjoveste job.

Samuel som fik tæven, som han har kaldt Sally, er normalt et vaskeægte A-menneske. Men nu Sally er kommet til familien Koivuneva, så er sengen pludselig temmelig god. Samuel plejer at stå op kl 7 lørdag morgen. Men ikke her til morgen, nej, han mente, at han måtte have ret til at ligge længe i sengen. Så jeg måtte agere plejemor, og få Sally ud. Heldigvis evner jeg at falde i søvn igen - selv efter ti minutter ude i kulden. Så måske er det en ok fordeling.

Selv om jeg ikke var vild med det i morges kl. 6.30, så er jeg faktisk vild med Sally. Og jeg er vild med at se, hvor ansvarlig Samuel er omkring sin hund. Uden at blive tvunget til det tager han på lange gåture med den. Han lufter den efter mad. Han leger med den. Og han sover med Sally. Han elsker at have hende inde på sit værelse, når han skal i seng.

Jeg tror, vi alle er glade for den søde Sally, bare ikke når hun hiver fat i vores sofapuder, eller vil lege og vi mere har lyst til en slapper på sofaen. Selv Jonathan gør højt op i at opdrage på hende. Og hun lystrer allerede på kommandoen: "SIT" så nu glæder drengene sig til at lære den at give pote. Jeg ville nu hellere at den blev god til at forstå: "NEJ"

fireogtyvende

2010-12-24T18:49:00.000+01:00

Så kom dagen endelig. Jeg tror ikke jeg har været så spændt siden jeg var barn. Men jeg har kun været spændt i to døgn. Det hele skyldes Samuels julegave.
Han havde skrevet "Kat" øverst på sin ønskeseddel, som i øvrigt kun bestod af tre ting. Hele december har vi spurgt ind til det der katte-ønske, da vi jo vidste, at han har talt om at få hund i flere år. Det vidste sig også, at han mest af alt ønskede sig en hund, men havde hørt os tale om, hvor besværligt det var og derfor havde valgt ikke at skrive hund på ønskeseddelen. Leif og jeg har talt frem og tilbage om det katte og hundeønske. Men den sidste uge har vi ikke været så megt i tvivl mere, Samuel (og vi andre) skulle få en hund i julegave. Nu gik jagten så ind på at finde den rigtige slags og til den rigtige pris og det rigtige sted i landet der også var klar til afhentning helst omkring julen. Det var som at lede efter en nål i en høstak.
Men den som leder skal finde...
Onsdagaften sent, fandt jeg nærmest ved et tilfælde en hvalp der netop opfyldte alle vores krav. Og tænk engang vi kunne få lov at afhente den i dag - på selvesete juleaften.

Derfor - efter at Leif havde været ude at svømme med vores drenge i 1-2 timer, fortalte vi drengene, at vi lige skulle ud på en længere køretur, vi skulle nemlig besøge en dame jeg havde talt i telefon med og som ønskede at vi kom forbi. De var ikke særlig glade for tanken om at skulle sidde i en bil i sammenlagt 3 timer på selveste juleaften. Men de brokkede sig ikke særlig meget.

Da vi kom til bondegården, mødte tre super nuttede Cavlier King Charles Spaniel hvalpe os. Samuel blev spurgt, hvilken han ville vælge, hvis han fik mulighed for det. Han gloede bare mistroisk på os, og troede at det var et hypotetisk spørgsmål - som han udtrykte sig senere i bilen.

Han valgte den hund jeg mere eller mindre havde aftalt at vi ville have, han valgte den fordi det var den hvalp som selv kom over til os. Den hvalp som havde det fint med at vi tog den op.

Nu er Samuel (vi) lykkelige ejere af allersødeste Sally. Den er 12 uger, renlig og lærenem. Den komme når vi kalder, den vil kæles hele tiden og gå efter Samuel med logrende hale. Jeg tror vi har ramt plet :)

Jeg har været SÅ spændt på at overraske Samuel med denne gave. Og nu når jeg ser dem sammen er jeg SÅ glad for at vi valgte at sige ja til at han kunne få en hund. Så gør det ikke noget om vi ikke spiser and før kl 20 i aften og at resten af gaverne først bliver pakkede ud kl. sent.

tyvende

2010-12-20T18:50:00.000+01:00

Juleferien er begyndt for alle i huset - undtaget for mig. Men jeg tror jeg hellere ville være på arbejde i dag end det som mine tre mænd i huset har gjort i dag. De har nemlig ventet.
Ventet i over tre timer.
Leif var helt stolt og imponeret af sine sønner - og det fik de også at vide. Stolt over at kunne have dem med til bil-værkstedet, bare for at vente på at bilen blev klar. Og det skulle åbentbart tage mellem tre og fire timer.
De havde hver deres bog med, og fik læst en masse. Samuel havde taget "Tyvenes by", to terninger samt en blyant med. Så var han ellers klar til at skabe sin eget historie. Det endte med at begge drenge sad med hovedet i den spændende historie, som var ved at udvikle sig, hver gang terningerne blev kastede. Da jeg kom hjem fra arbejde, kom de løbende mig i møde for at fortælle mig, at de nu var nået hen til vindeltrappen på anden sal i Det Sorte Tårn.

Her til aften har de færdiggjort fortællingen, de blev dræbt af en vampyr, fordi de på et tidspunkt havde foretrukket nogle guldstykker frem for et løg. "Hvem skulle have troet at et løg ville redde os?" sagde Samuel. Jonathan mente at de straks skulle starte på ny og denne gang tage løget hvis de fik muligheden for det.

Nu er resten af serien bestilt på det lokale bibliotek.

nittende - igen

2010-12-19T21:50:00.000+01:00

Jeg har ikke strikket i snart to måneder, men i morges tog jeg fat i nogle garnrester og ledte så efter en opskrift op en hue på nettet.

Jeg er lige blevet færdig, og er vældig tilfreds.

nittende

2010-12-19T10:47:00.002+01:00

Drengene beslutter sig at de vil lege.
"Hvad skal vi lege?" siger den ene.
Og jeg siger: "katten op at stege."
Samuel ved åbentbart at der derefter kommer noget med en hund og siger derfor: "Hunden ud at køre."
"Hvad?" siger Jonathan, "skal vi lege køer? Ok, jeg er den største ko...MUUUH" Og så var den lege ellers i gang.

Sjovt som de nogle gange planlægger i lang tid, tegner og organiserer før de går i gang med at lege, og så andre gange skal der bare en lille misforståelse til så er legen i gang. Og så er det jeg tænker, hvad mon de havde leget nu, hvis Samuel havde vidst, at det var "hunden op at hænge"...

attende

2010-12-18T20:35:00.000+01:00

Hjemmehygge...det må vist være overskriften for dagen i dag.

Og dog...manden har været ude at kløve brænde, drengene har stablet brænde og jeg har sågar fået støvsuget hele hytten. MEN så har vi ellers ikke gjort andet end hygget.

Hygget med spil, hygget med julekort, hygget med film, hygget med...

Jeg har spillet mindst ti spil fjeder mikado. Tabt de fleste, men hygget mig med det. Nu vil jeg smutte i nattøjet og drikke mig en god kop jule-te og spise nogle julesmåkager, og så ellers lege, at jeg har fået juleferie som resten af familien. Så kan det være at når vækkeuret truer mandagmorgen, at jeg faktisk gider at stå op, selv om alle andre sover.

syttende

2010-12-17T22:59:00.000+01:00

En underlig fredag er ved at være over.

Fik tidligere fri end forventet. Fik ordnet noget der skulle laves. Og da jeg så kom hjem ved totiden lagde jeg mig på sofaen, hvor jeg stort set har været siden.

Jeg trængte åbenbart til weekend.

Nyd denne utraditionelle men herlige julesang:

sekstende

2010-12-16T17:47:00.003+01:00

For lidt over en måned siden havde jeg fødselsdag og fik nogle penge i gave fra mine forældre. Penge jeg gerne skulle have til selvforkælelse.

I dag fik jeg endelig brugt pengene.
En veninde viste mig i går nogle skønne læderhansker hin havde købt. Da de lige netop kostede det beløb jeg fik i gave, var det pludselig nemt at vide hvad fødselsdagspengene skulle bruges til.

- Posted using BlogPress from my iPhone

femtende

2010-12-16T17:47:00.000+01:00

I går var der veninde hygge på programmet.
En kær veninde var hjemme fra Thule-basen, hvor hun arbejder.

Jeg havde bestilt bord på en god café i byen, og så gik snakken ellers. De to timer vi havde afsat, blev til mere end tre timer. Jonathan som skulle hentes hos sin kammerat endte med at overnatte der, fordi jeg brugte længere tid på mig selv og veninde-hygge. Heldigvis var Jonathan meget glad for at få lov til at overnatte hos sin ven.

fjortende

2010-12-14T22:12:00.000+01:00

"Vi tegner lige det vi skal lege, ok?"

Det er sjovt at se dem tegne, de lever sig helt ind i det, aftaler hvem der får hvilke våben og hvilke kræfter. Argumentere for hvorfor den ene figur bør have en bestemt magisk kraft og ikke den anden. De kan bruge en time på denne måde at planlægge den leg de skal i gang med. Så er der heller ikke så meget at skændes over, når legen starter, alt er mere eller på plads, rollefordelingen er i hvert fald på plads.

Jeg nyder i hvert fald både tegne/aftaledelen af legen og den efterfølgende leg ovenpå.

Nogle gange afbrydes legen, for de vil lige ned og tegne lidt mere.

Sådan legede jeg i hvert fald ikke da jeg var barn.

Festligt at opleve.

Jeg glædes.

Tidligere på dagen havde en ven været på besøg. De tegnede og legede også.

Pludselig kan jeg høre at de ikke er helt enige.

"Napoleon er i hvert fald højere end dig Jonathan."

Jo, det måtte Jonathan indrømme at det var han nok. Men om han nu var lige så høj som vennen, vidste han dog ikke. Her måtte jeg ind og spørges.

"Mor var Napoleon lige så høj som min ven? Han var jo ikke nogen høj mand,

men han var større end mig ikke?"

Drengene er henholdsvis 129 og 140 cm høje.

"Jo, han var højere end jer begge to, også selv om han ikke var en stor mand."

Jeg kan ikke andet end gå glad i seng når jeg gen-oplever dagens begivenheder når jeg skriver det ned her.

trettende

2010-12-13T22:30:00.002+01:00

Kagedej mig her og kagedej mig der. I nogle dage har jeg prøvet at komme i julestemning ved at lytte til julemusik og ved at bage småkager med drengene. Det er vist lykkedes vældig godt for dem, det kniber stadigvæk for mig - men det har jeg lovet mig selv at drengene ikke skal opdage.

Jeg ved ikke helt hvorfor det er så svært for mig at komme i den rigtige julestemning i år. Om det skyldes, at vi ikke skal være hjemme hos os selv hele jule eller om det skyldes, at jeg i år ikke skal købe så mange julegaver eller hvad det skyldes, ja, det kan jeg ikke finde ud af.

Det mærkelige er at jeg har aldrig før været til så mange temmelig hyggelige julefrokoster med veninder og kollegaer. Jeg har aldrig før nydt maden så meget, men alligvel er der ikke megen julestemning at hente hos mig.

I dag stod vores julesmåkagebagening på drengenes yndlings. Honning-kage-hjerter. Dejen havde stået i køleskabet natten over så den var rigtig god.
Det blev ikke til småkager, men til MEGA kæmpe store kager. Jeg var lidt skuffet, men drengene var helt vilde. Jo større, jo bedre syntes de at mene.

- Posted using BlogPress from my iPhone

Tolvte

2010-12-13T15:37:00.000+01:00

Hele weekenden har drengene leget og leget og leget.

De har leget med deres pakkekalendergave fra lørdagen.

Lørdagens pakkekalendergave var to pakkelegsgaver jeg vandt fredag aften til en veninde julefrokost.

To styks overvoksne mus.

Drengene gav dem straks navne, drengen skulle hedde Andreas og pigen skulle hedde Tim, det bestemte Jonathan, og selv om storebror Samuel protesterede, da det jo ikke er noget pigenavn,

holdt lillebror fast ved at pigen skulle hedder Tim.

Og sådan blev det.

Drengene har grinet i et væk.

De mente at Tim og Andreas kunne flyve,

hver gang de slog en prut og baskede med ørene,

kunne de flyve.

Lørdagssnolderne blev delt mellem drengene og Tim og Andreas.

De sov sammen med dem.

De lavede lektier sammen med dem.

Jg synes Jonathan er heldig at have en storebror der tør være legesyg og pjatte med,

når lillebror ønsker det.

elvte

2010-12-13T15:24:00.001+01:00

Julekort i lange baner

Der er blevet produceret 25 kort indtil videre.

25 forskellige.

Alle unikt lavet til modtageren.

Kortene er lavet med tanke for hver modtager.

Så håber jeg at de accepterer at der ikke står side op og side ned inde i kortet.

Men bare en eller to små ting som jeg er taknemmelig for at modtageren har gjort for mig

eller mine i det snart forgangne år.

Nu skal de bare i en postkasse i en fart.

tiende

2010-12-13T15:14:00.000+01:00

Lidt -meget- forsinket, kommer indlæggene fra de sidste par dage.

Weekend = pc-tid.

Det er vist det rene slaraffenland.

Men hyggeligt.

Dejligt når drengene kan enest om at spille sammen.

niende

2010-12-09T23:12:00.000+01:00

Jeg kan lige nå det inden jeg går i seng - alt for sent i seng.

Dagen er gået med arbejde, for det meste. Og så at stresse over at jeg var kommet til at dobbelbooke. Noget jeg virkelig hader at komme til at gøre.

Til gengæld har jeg fået en skøn massage med mit nye fantastiske massageapperat. Min ældste søn gave mig 20 min rygmassage, hvorefter jeg gav ham 10 minutters massage. Ikke så dum en byttehandel.

ottende

2010-12-08T20:23:00.000+01:00

Her hjemme har vi en tradition i december.
"Den dejligste gave"skal stå fremme, så drengene kan læse et kapitel hver dag. Et kapitel = en lille bog.

Samuel har læst den så mange gange nu, at han ikke rigtig gider i år. Men til gengæld glæder Jonathan sig hver dag til at læse næste bog.

Måske skulle jeg finde en god bog med 24 kapitler til næste år, så Samuel gider at være med igen.

syvende

2010-12-07T16:09:00.001+01:00

Når man på vej hjem fra skole løser nogle rebus, kan lysten til at lave sin egen rebus godt komme. I hvert fald, hvis man hedder Jonathan og har en umættelig lyst til selv at prøve nogle ting.

Sådan foregik turen turen på vej hjem fra skole i hvert fald i dag. I en bil der hoppede pga. sneen sad Jonathan og prøvede at lave sin egen rebus. Med lidt hjælp fra ham fik jeg løst den.

Han ren-tegnede den til ære for bloggen, da han kom hjem.

Nu venter vi spændt på om I kan løse rebusen.

Jeg kan kun sige at jeg er meget enig i det hans rebus siger.

Efter lektier, er det plads til lidt tv-kiggeri. Og for Jonathans vedkommende foregår det tit på nederste trappetrin, mens storebror som også har lavet sine lektier, har valgt sofaen og et lille sofabord til madpakken, som han glemte at spise i skoletiden. Madpakken som indeholder det samme hver evig eneste dag - næsten. To halve med leverpostej og agurk.

sjette

2010-12-06T15:33:00.004+01:00

Dagen kalendergave var:

Nogle piberensere. Hvad er bedre end noget man kan lave noget af, når man er en kreativ dreng.

Storebror har fået briller - mere herom i et andet indlæg, så lillebror vil også have nogle. Og når man ikke får nogle, så må man da bare selv lave nogle...

"Åh, nej mor, skal du putte det billede på din blog, jeg ser dum ud, jeg kan ikke finde ud at smile på kommando."

Jeg prøvede at bilde ham ind at han så sød ud, men jeg kan godt se, når jeg ser på billedet at han ikke ser sådan ud når han smiler normalt. Men skidt pyt, det er det fantastiske blå briller der er formålet med billedet.

Sikke et fantastisk vejr denne dag har givet os.

Det syntes kragerne i hele Østjylland vist også. De havde besluttet sig for at holde stævne på Kærbyvejen. Der var mindst hundrede krager. Og de flyttede sig ikke før jeg var en meter fra dem. Jeg nåede desværre ikke at få et godt billede af den flyvende flok, det så flot ud.

Man skulle tro jeg lå for døden

2010-12-06T11:49:00.002+01:00

Jeg har lige været ved lægen. Skulle bl.a. have fornyet nogle af mine recepter.

På Apoteket fik jeg så chokket...ikke hos lægen, hun sagde ikke noget om at jeg var dødelig syg.

Da Dankortet skulle igennem fandt jeg ud af at jeg måtte være meget syg. Eller også meget blind.

1327 kr. skulle jeg af med. Der røg den julegave. Eller også skal jeg bare sige at al medicinen er min julegave - nej, hvor er jeg bare heldig, en tidlig julegave.

Femte

2010-12-05T18:44:00.002+01:00

Hvor blev indlæggene for 2.-4. af?

Jo, det ved jeg godt, de kom ud at rejse.

Vi har været i Hirtshals hele weekenden. I tre dejlige dage.

Dagene i Hirtshals går altdi hurtigt. På den rigtig dejlige måde.

Pakkekalender- ja, den glemte vi. Men til gengæld havde vi tid til en god spadseretur i snevejret, sofa-afslapning på sofaen, gæster på besøg og så legede vi selv gæster. Vi kom til fødselsdag. Vi holdt juleafslutning med de unge i menigheden/kirken. Vi var til gudstjeneste og havde efterfølgende søndagsskole/børnekirke med historien om Samuel fortalt på powerpoint og bugtaleri samt ballon leg.

Vi kan også sige at vi alle fik pakkekalender. Vi kom hjem med tre stk. middagsmad i form af rigtig lækker fisk. UHMM vi glæder os at sætte tænderne i de fiskeretter.

I morgen begynder de almindelige kalender indlæg igen.

Overfaldet

2010-12-02T14:24:00.002+01:00

I dag fik jeg et meget mærkeligt spørgsmål af en kollega.

"Er du blevet overfaldet af to af vores elever?"

"Øh, hvad...?"

"Jo, der går et rygte blandt forældrene at to drenge på skolen har overfaldet dig? Eller angrebet dig?"

"...Øh... hvad er det du siger? Hvem siger sådan noget? Og hvorfor siger "man" sådan noget?"

"Jeg kan kun sige at en jeg kender har hørt en forældre til børn på skolen sige at det rygte går blandt forældrene."

Verbalt er jeg i min lærer karriere blevet "angrebet" utallige gange, sågar råbt ad og kaldt ikke alt for pæne ting. Men fysisk angrebet og overfaldet er jeg heldigvis blevet sparet for. Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke havde trådt ind i den klasse hvor et evt. overfald/angreb havde fundet sted igen før voldpersonerne var fjernet fra skolen.

Jeg har en mærkelig fornemmelse i mit hoved. Hvad gør jeg med sådan et rygte som jeg ikke må vide hvor kommer fra? Hvor mange af eleverne tror, at det er sådan det forholder sig? hvor mange forældre tror på rygtet?

Jeg kan mærke at jeg er temmelig ærekær og kan slet ikke klare at folk tror, at jeg bare er ligeglad med at jeg skulle være blever overfaldet af to elever.

Gad vide om jeg kan finde ud af at falde i søvn i nat. Godt jeg skal til hygge-jule-frokost med tøserne i aften.

Første

2010-12-01T15:43:00.003+01:00

Så er julekalendertiden begyndt.

I år har jeg valgt en skattejagt-kalender. Selve gaven er ikke stor, et par pebernødder eller en karamel eller noget lignende.

Det er nemlig skattejagten der er det sjove.

Pludselig kunne min yngste godt vågne første gang jeg sagde godmorgen. Han nærmest sprang op og gik på jagt.

Første seddel sagde: Kig i dine støvler. Han styrtede nedenunder, hen til brændeovnen, hvor hans støvler stod til tørre natten over.

Ny seddel i den ene støvle: Kig under en af puderne i stuen.

"Jamen der er jo mange mor, hvilken en?" Det ville mor ikke fortælle, så puder blev løftet, kastet og smidt omkring.

Ny seddel under en af puderne: Kig i lysestagen i vindueskarmen.

Her lå så dagens fangst. Et meget lille stykke slik - så er forventningerne til morgendagens gave ikke skruet op i vejret.

Men det burde de måske være, for mor har været på indkøb, hun har købt noget hun aldrig før har brugt penge på, men så var sådanne et godt tilbud at hun ikke kunne stå for det. FY SKAMME dig mor, det ar jo slet ikke meningen.

En stjerne skinner....

2010-11-29T14:11:00.003+01:00

Vi er sneet inde.

Det er nu meget hyggeligt.

Vi hjemmeskoler, hygger og bare nyder det.

Da der stod billedkunst på begge drengenes skema i dag, måtte vi jo lege billedkunsttime, det er dejlig nemt så tæt på december. Drengene ville lige repetere/lære hvordan det nu var man flettede en stjerne. De fortalte om at en pædagog i skolens SFO havde lavet en kæmpe stjerne. Det måtte vi prøve også, og så skulle den selvfølgelig være lidt større en skolens.

Kig ind...kom ind og kig ud

2010-11-28T16:54:00.002+01:00

Det er nu engang temmelig hyggeligt at sidde indenfor i det her vejr.

Det indbyder til hygge med stearinlys, brændeovns varme og musik.

Og det bliver ekstra hyggeligt, hvis man først har været udenfor

og lege i sneen, hugget brænde eller skovlet sne.

Og ens kinder er blevet dejlig røde.

Så er varmen indenfor ekstra dejlig.

Hurra for podcast

2010-11-28T10:23:00.002+01:00

For snart lang tid siden fik jeg en helt fantastisk gave af min mand. Jeg fik lov til at arve hans "gamle" iPhone.

Jeg er ikke noget mobiltelefon entusiast, er nok ret ligeglad med alle de små finesser de kan eller ikke kan. Men med iPhonen fik jeg pludselig en iPod, et kamera, en super kalender - der synkroniserer med min mands kalender, nogle sjove spil og en musikafspiller.

Lige nu er jeg så glad for at DR ugentlig lægger en ny lydbog ud til os der kan lide lydbøger. Jeg er allerede i gang med at lytte til "Alfabethuset" af Jussi Adler-Olsen, det var ikke den jeg havde ønsket, men den er nu meget god.

Sne stier, snehuler, istapper osv

2010-11-27T18:47:00.004+01:00

Vi bor i Østjylland og har man bare fulgt en lille smule med i nyhederne har I fundet ud af at vi er dem der nok er hårdest ramt af snevejret denne gang.

Det sner igen, og det sneede i nat og det kommer til at sne igen i nat.

Sne, sne og masser af sne. Hele 61 cm sne over det meste af haven, nogle steder har vi "kun" 50 cm og nogle steder har vi en meter sne.

Lørdagen er gået dem at sove dejlig længe for så at tage fat.

Manden har gravet og skovlet og kæmpet sig igennem vores store indkørsel, med en halv sneskovl. Den er nemlig flækket og i disse dage er alle sne-skovle udsolgte!

Jeg har ryddet trampolinen som vi ikke nåede at få ind!

Drengene har lavet stisystemer i haven og bygget en sne-hule som jeg endte med

at hjælpe dem lidt med.

Har lige set vejrudsigten...frem til torsdag rammes vi af sne, og igen vi= Østjylland. Manden som ved at det er hans job at skovle og at køre i dette vejr sukker.

Drengene håber vel på at få snefri...det gør vi vist alle her hjemme.

Tandløs

2010-11-26T20:53:00.003+01:00

Jonathan har ventet i lang tid. Alle i hans klasse har for længst tabt både 4 og 8 tænder, men Jonathan havde kun tabt 2 i undermundet og det er et halvt år siden. Derfor var han jo super glad da fortænderne i overmunden begyndte at rokke. Det han ikke vidste var at de skulle rokke i flere måneder før de begyndte at ligne noget der ville falde ud.

I sidste uge fald så den ene ud, og i denne uge hjalp storebror til, så den anden kunne falde ud. De to legede en af deres famøse slåskampe for sjov, pludselig åbnede Jonathan munden og spyttede en fortand ud. Jonathan skraldgrinede og storebror Samuel var helt ulykkelig over at være kommet til at slå så tanden faldt ud.

Nu venter vi bare på at to store flotte nye tænder viser sig, og at Jonathan pludselig ikke længere ligner en dreng på 5-6 år men en dreng på sin alder.

Spild

2010-11-25T16:57:00.001+01:00

En af markerne jeg passerer på vej til arbejde har længe stået og ventet på at blive høstet. Men nu er det vist for sent.

Sneflokke kommer vrimlende

2010-11-23T18:06:00.004+01:00

I dag til morgensang skulle vi synge "sneflokke kommer vrimlende". Selv om det ikke er Kyndelmisse endnu, og selv om vi ikke engang er tæt på kyndelmisse passede sangen forrygende til dagen.

Sneflokke kommer vrimlende

hen over Diger trimlende,

det knyger ud af Himlene,

det sluger Hegn og Gaard,

det ryger ind ad Sprækkerne

til Pølserne paa Rækkerne,

og Faarene ved Hækkerne

faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,

de duver dybt i Dønningen,

og over Stakke-Grønningen

omtrimler Kjærv og Neg,

det klaprer én om Ørerne,

fra Portene og Dørene,

bag hvilke de smaa Sørene'

har rustet sig til Leg.

Og Gammelmor i Klokkerne

med Huen og Graalokkerne,

hun haler op i Sokkerne

og ser forsagt derud,

for nu er Kaalen liggende,

og nu staar Tjørnen stikkende

og spidder Sne paa Piggene,

og nu kom Kjørmes-Knud!

Omstillingsklar?

2010-11-22T13:39:00.003+01:00

At lærerjobbet ikke er kedeligt tror jeg de fleste ved. At man skal være omstillingsklar, er heller ikke nogen hemmelighed. Og hvis du ønsker at være en god lærer, så skal du mærke efter når du træder ind i klassen og føle stemningen. Det betyder selvfølgelig at de kære børn ikke skal lære noget mandagmorgen når de er trætte, og fredag når de kun glæder sig til weekenden. Du forstår nok hvad jeg mener.

MEN jeg havde nu aldrig troet, at jeg skulle opleve det, jeg oplevede i dag midt i en dansk time. Mens jeg vendte snuden imod tavlen - der var en god ro i klassen, de sad og læste frilæsning mens jeg fandt noget godt til dem på IWB'en (den interaktive tavle), så jeg pludselig noget sort bevæge sig på gulvet..det er egentlig utroligt, hvad man kan se igennem øjenkrogene. Jeg troede at det var en af klassens frække drenge der lod en bold trille hen ad gulvet. MEN da jeg så ned foran mine fødder, var det en lille sort mus der løb tværs over gulvet, hen foran tavlen og så ind bag reolen og "hjem" til dens hule i et rør der gør fra loft til gulv i klassen.

Nogle opdagede at jeg blev lettere forskrækket og nåede endda at se musen.

Pludselig lød der skrig og skrål i klassen. Nogle trak instinktivt deres ben op under sig, andre sagde "Åhhh og Nååårh." Drengen så med det samme en mulighed for at drille pigerne.

Jeg hentede pedellen og bad ham sætte en musefælde op, og så var jeg pludselig den store skurk. Jeg blev kaldt musedræber.

Som I nok kan regne ud var det nærmest umuligt at gennemføre en ok undervisning efter denne hændelse, så jeg tyede til et gammel trick... vi skulle lege grammatik kryds og og bolle. Og pludselig var fokus sådan nogenlunde vendt fra mig som musedræber og til kampen om at vinde grammatik-kryds og tværset.

Det er ikke så mærkelig at jeg elsker at undervise, er det vel?

Stjålet og lavet om på

2010-11-20T19:35:00.002+01:00

På Badut fandt jeg en skøn opskrift på boller med æbler. Den slags boller man kan spise med ret god samvittighed.

Jeg havde lovet manden at jeg ville bage boller i dag. Nu er klokken snart 20 og de sidste boller er endelig kommet i ovnen. Jeg ville afprøve ovennævnte opskrift. Men jeg ligner vist min mor, jeg kan lide at ændre en smule på tingene. Så i stedet for 1 æble kom der 3 æbler i. I stedet for tre mel-artet kom der kun spelt og alm. hvedemel i. Og så kom der havregryn og et ekstra æg i.

Mel og havregryn er ca. fordelt sådan 1/4 havregryn 1/4 spelt og 1/2 hvedemel. Jeg skulle bruge en del mere end i den oprindelige opskrift, men jeg ved ikke hvor meget da jeg jo bare lod maskinen ælte og jeg med mel/havregryn i indtil konsistensen var god.

I aften spiser vi ikke aftensmad, nej, vi guffer æble boller.

Lidt for tidligt

2010-11-20T12:42:00.004+01:00

Hvis du spørger mig, så kom sneen for tidligt i år. Jeg er slet ikke klar til sne endnu. Men spørgsmålet er vel om jeg nogensinde bliver klar til sne. Jeg er nemlig ikke den store sne elsker, da det jo betyder kulde, og kulde er ikke ligefrem min allerbedste ven.

Det roder

2010-11-19T15:25:00.004+01:00

Hvert år - dog ikke sidste år pga sygdom, laver jeg julekort. Nogle år har jeg store ambitioner, andre år vælger jeg den nemme løsning: Et billede, noget karton og en rimelig standardiseret hilsen printet ud fra computeren.

I år er planerne store, men vi nærmer os drastisk december og jeg er kun lige færdig med de første 15 julekort, og kun håndskrevet teksten i 3 af dem. Der er lang vej endnu - RIGTIG lang vej.

På søndag får vi gæster og da skal vores spisebord i stuen været ryddet for julekortkaoset som ellers har hersket der i nogle uger. Måske det er det der skal til, for at jeg får produceret flere kort.

Billederne til kortene (dem til familien og venner i andre lande) er forlængst taget og fremkaldt. Det sørgede gemalen for, for flere uger siden.

Godt det er lørdag i morgen, så kan jeg nå at lave julekort. Jeg satser på ti kort, men det er måske meget højt sat, men man har vel lov at håbe.

Hjemmeskole

2010-11-17T11:09:00.002+01:00

Anden dag i træk at vi holder børnene hjemme fra skole.

Når man er så snottet at man vågner med en så tør mund at den ikke kan lukkes, når man dårligt kan sige en sætning uden at nyse, og når næsten bare er så stoppet at det er svært at tale rent, så er det ikke sjovt at være i almindelig skole, hvor der er larm og man skal ud i kulden i frikvarterene.

I to uger har Jonathan (8år) været snottet, sådan rigtig snottet. Men når farmand så også begyndte at skrante og blev hjemme i går, valgte vi at beholde drengene hjemme fra skole, så de kunne komme ovenpå igen.

I dag er det så min tur at have det skidt, lidt snottet ja, men mest af alt ondt i ører og hals, drengene fik endnu en dag hjemme. Men da de jo ikke er syge med feber, fik de at vide at det ikke blev ren afslapning her hjemme. Vi leger nemlig skole her hjemme.

I går tog far sig af matematik undervisning, danskundervisning og engelsk. Det var pludselig spændende at lære, når man ikke havde de vante bøger. Vha af en timer legede de skole fra kl 10 til 13.

I dag er det så min tur at lege lærer for mine børn. 60 minutters matematik er lige overstået, nu er der frikvarter. Om lidt skal vi have 60 minutters historie, hvor de skal bruge nettet for at søge oplysninger om guldhornene (Samuel) og Danmark generelt (Jonathan). De har hver deres opgave ark og glæder sig til timen begynder igen.

Vi slutter skoledagen af med frilæsning.

I morgen er det helt almindelig skole igen - tror vi nok, selv om Jonathan godt nok ser ud til at være blevet besynderlig mindre snottet og tyndhudet. Så nu får vi se om der skal endnu en skoledag her hjemme til, før han er klar til larm, skubben, venten på tur og udendørsleg i kulden.

Det burde forbydes

2010-11-09T07:15:00.003+01:00

Jeg har svært ved at vågne før kl seks om morgenen. Vækkeuret ringer igen og igen...jeg snoozer det, i håb om at jeg så orker bedre om fem minutter, men det gør jeg ikke.

Klokken seks SKAL jeg ud af sengen, det skal resten af familien også.

Den ene tripper ned i stuen og skynder sig at få tøjet på, en anden sniger sig langsomt ned af trappen, indtil han kan se at hans yndlingssofa er ledig og så lægger han sig under tæppet for at sove videre, en tredie er hurtig under den iskolde bruser. Og så er det mig...jeg sniger mig under tæppet til ham der synes at det skulle forbydes at blive vækket så tidlig. Langsomt vågner vi to.

Efter femte minutter må og skal jeg igang med morgenmaden, imens prøver jeg at overtale den yngste - ham under tæppet om at han skal prøve at få tøjet på inden jeg kommer ind med morgenmaden. Det lykkes en ud af fem gange.

Allerede klokken 6.45 melder farmand ud at nu skal de to knægte til at skynde sig, han giver dem 5-10 minutter til at komme ned i bilen. Nogle morgener går det som smurt, men jo længere vi når ind i vinteren jo større chance er der for at farmand må komme ind igen og spørge hvor de bliver af.

Det sjove eller måske mere det mærkelige er at den ældste dreng, ham der hurtig er i tøjet, er altid den sidste ud af døren. Han har glemt både det ene og det andet. Madpakken, en skolebog, jakken eller mobilen. Et par gange ind og ud af hoveddøren bliver det jævnlig til inden han ER klar.

Så har jeg en halv time alenetid inden jeg skal afsted. Nu er det min tur at skynde mig, morgenmad, bad, tandbørstning og tid til at glo ud i luften. Jeg nyder denne halve time.

Velkommen november

2010-11-01T13:33:00.002+01:00

Det er nu ikke fordi at jeg har glædet mig til november skulle komme, men måske arter den sig lidt pænt, hvis jeg ønsker den velkommen ;)

November burde måske være en måned jeg glædede mig til, det er jo i denne måned at jeg fylder år. Men vi fejrer sjælden min fødselsdag, men der er måske plads til forandringer på dette område, nu hvor jeg også kan glæde mig til at få en fødselsdagsgave fra min arbejdsplads/kollegaer. Det fandt jeg nemlig ud af i dag, at de samlede ind til min fødselsdagsgave, og så er det ikke engang en rund en af slagsen - det har jeg aldrig prøvet før.

Hvordan trives du egentlig?

2010-10-27T16:57:00.002+02:00

Nu har jeg været på arbejde på den nye skole i to måneder. Det har været en KÆMPE forandring, primært positive ændringer.

I dag spurgte den lærer der var med til min ansættelses samtale, hvordan jeg egentlig trivedes på skolen. Jeg kunne med et stort smil svare: "Jeg stortrives og er BARE så glad for at være på skolen." Hun sagde at det kunne man tydelig se. Dejligt at kollegaerne og sikkert også eleverne også kan se at jeg elsker mit arbejde. Bare der ikke var nedskæringer til næste sommer, så jeg kunne bibeholde mit job. Men så får jeg sikkert lov til at prøve et andet dejligt job.

Vi prøver med en tablet mere

2010-10-25T18:38:00.002+02:00

Så har fruen - eller skal jeg sige "den besværlige patient" været forbi lægen igen. Min læge kaldte mig en besværlig patient i sidste måned, selvfølgelig havde hun er glimt i øjet, og desværre har hun ret, jeg er besværlig, altså ikke på den gængse måde, jeg brokker mig ikke, og gør pligtopfyldende det hun beder mig om, men besværlig på den måde, at intet hjælper. Jeg afprøver den ene medicin efter den anden, får sat dosisen op, igen og igen, men det virker ikke.

Det er lige før man skulle kalde mig pillemisbruger. Jeg er i hvert fald oppe på 9 piller om dagen. SUK, og så mig som altid har hadet at indtage medicin som altid prøver at komme af med sygdom på andre måden end ved at indtage medicin. Men jeg har givet efter og fylder mig med 5 stk. om morgenen og så to gange to i løbet af dagen.

Men jeg nægter at klage...bare en lille bitte smule ;)

Landsbytosser i København

2010-10-24T11:51:00.006+02:00

Jeg brugte tre af dagene i efterårsferien på en købehavenertur med vores drenge. Vi boede hos min søde moster Hanna og nød ellers storbylivet for en stund.

Og det var så vore tur til København i billeder.

Græskar alle vegne

2010-10-23T22:20:00.007+02:00

For første gang nogen sinde har jeg slæbt græskar hjem fra supermarkedet. Tidligere år fik vi et eller to fra vores søde gamle genbo, men han flyttet i en ældrebolig, og den nye ejer af huset har pløjet hele køkkenhaven op og plantet græs.

Vi har heller ikke før lavet græskarhoveder. Men de er nu ret sjove og man behøves jo ikke at lave uhyggelige hoveder. Jeg gider ikke alt det Halloween pjat, men ingen skal forbyde mig at kunne lide at lave bagværk med græskar. Og lidt festlig pynt der lyser op på trappestenen og som drengene endda kunne have lidt sjov ud af at lave, det er der heller ikke ulovligt, selv om man er godt og grundig træt af, at vi i Danmark nu pludselig skal fejre en amerikansk dag.

Ok, måske er jeg gået lidt på kompromi, men det er vel ok en gang imellem :)

Lige nu står der i hvert fald to festlige hoveder ude på trappestenen og lyser op i den mørke tid.

40 + 40 lækre store sagtige græskarboller og en masse dejlige græskarkerner er det også blevet til. Revent græskar - et helt kilo sågar ligger i fryseren til jeg får tid at bage igen.

Men en traditionel amerikans pumkin pie (græskar tærte) DET bliver det bestemt ikke til.

Langsom start

2010-10-17T14:05:00.005+02:00

Hvor vi bare forstår at nyde at der er ferie her i huset. Den første dag bruger vi normalt på at lave absolut ingenting af betydning. Sådan kan vi li det.

Indtil nu er det blevet til en græskarbolle med ost, en kop kaffe og lidt hyggestrikning foran tv'et, under et varmt tæppe og med brændeovnen tændt.

Men nu skriver vi allerede søndag og den er også startet lan

gsomt, MEN nu skal der ske noget...

Jeg skal jo til KBH med drengene i morgen tidligt (meget tidligt - næsten alt for tidligt), men drengene vil have mest muligt ud af turen så det er dem der har valgt det tidlige tidspunkt.

Vaskemaskinen er i gang, rejsetasken fundet frem, bøgerne til selve rejsen fundet frem, strikketøjet er klart...

Men mere er der ikke sket. Min mave har valgt at drille i dag, så energien er ikke høj, og toiletbesøgene mange. Men jeg når det nok, jeg er ret god til det der lige-i-sidste-øjeblik.

Han vandt

2010-10-16T19:44:00.003+02:00

I går kom en stor kuvert med posten. Pakken var til Jonathan.

For nogle uger siden to jeg drengene en tur på Jensens Bøfhus til frokost. Her tegnede Jonathan så sit yndlings monster. Han afleverede sin tegning i kurven med tegninger. Der lå mange og Jonathan blev lidt vemodig og mente at så havde han ingen chance. Storebror, Samuel trøstede ham og sagde at han havde luret i kurven og set på en hel del af tegningerne der lå deri, og hvis man vandt for at have tegnet den flotteste tegning, så ville lillebror uden tvivl vinde.

Vi ved ikke om de bare trak en vinder, eller om de valgte den de synes var flottest - og det er underordnet. Jonathan har gået stolt rundt med sin nye T-shirt lige siden han vandt den.

Tid gå i stå i nogle dage...please

2010-10-15T22:48:00.002+02:00

Mit sidste indlæg, skrevet for snart en måned siden, handlede om en overfyldt kalender.

I dag begyndte en længe ventet efterårsferie - tvunget ferie som min arbejdsgiver kalder det, da jeg ikke får løn under denne ferie. Men det betyder ikke at jeg ikke har store planer for denne ferie, planer der omfatter en bekymringsløs tur med mine sønner til hovedstaden. Vi skal være hjemmefra i tre dage og vi glæder os.

Min mand glæder sig til tre fredelige dage, hvor han slipper for at stå tidlig op, fordi der er en dreng der gerne vil have morgenmad, eller en dreng der ikke gider at være oppe alene, tre dage hvor han slipper for at tænke på aftensmad, og bare kan tage en skål havregryn når sulten melder sig, tre dage uden en kone der klager over tøj der ligger og flyder.

Jeg glæder mig til tre dage med spændende oplevelser, besøg hos familien i KBH og shopping.

Mine drenge glæder sig til Eksperimentarium, strøgtur og museumsbesøg.

Gad vide om det hele kan nås på tre dage, jeg har mine tvivl.

Alt på én gang

2010-09-27T18:02:00.003+02:00

Hvorfor er det tit sådan her i livet at alle de vigtige opgaver kommer rullende lige i hovedet på hinanden?

På skolefronten viser det sig tit at alle vigtige møder ligger lige op til efterårs-ferien og til dels lige efter. Så er november rimelig fredsommelig.

Problemet for mig p.t. er at det ikke kun er på arbejdsfronten at alle opgaver ligger lige nu. Jeg har formået at lægge alle mine private aftaler i denne periode også. Hvor dum kan man være!?!

Denne uge ser sådan ud:

Mandag:

Emneuge start...ingen møder, ingenting på den private front.

Tirsdag:

Jeg har ansvaret for emneugen denne dag = lig med jeg vil være ekstra træt når dagen er omme. Om aftenen har jeg formået at planlægge et vigtigt møde med en gruppe som arbejder med et fremtidsprojekt. Mødet starter kl 19 og slutter kl 22.

Onsdag:

Efter den "almindelige" undervisning i emneugen, er der indkaldt til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen. Derefter er der to timers LP-møde. Dagen slutter med at familien er inviteret ud til nogle gode venner til middag - gad vide hvor selskabelig jeg er den aften :(

Torsdag:

Ansvaret for emneugen. Jonathan skal have SFO-frugt med fredag, så jeg skal bage og købe ind til det. Privat skal jeg til strikkeklub, dejligt, men jeg ved allerede nu at jeg vil være træt.

Fredag:

Afslutning af emneuge, som altid er = ekstra arbejde, da alt skal ryddes op. Privat skal vi til Hirtshals, hvor vi står for ungdomsgruppen fredagaften (kl 19-24)

Gad vide hvornår jeg får tid til

- arbejdsmødet tirsdagaften,

- forberede mig til ansvaret tirsdag og torsdag

- planlægge ungdomsmødet fredag

- læse det jeg skal til LP mødet

- forberede mig til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen.

Det værste er at ugen efter står den på to gange skolehjem. 22 samtaler på 15 min hver.

Gæt om jeg glæder mig til efterårsferien?

Har han gluten-allergi?

2010-09-25T11:20:00.002+02:00

Vi er begyndt at overveje om Jonathan har gluten-allergi.

Det er ikke fordi vi har læst Kernesund familie, eller er blevet fanatiske eller noget. Vi er nok en af den slags familier der mener at nogle går lige lovlig højt op i alt det der med at skulle passe på at spise det ene og det andet. Vi lever nok som en gennemsnits dansk familie - temmelig usundt til tider og rimelig sundt til andre tider.

Men vores yngste søn er så tynd så tynd, han tager bare ikke på i vægt. Han klager dagligt over smerter i maven i forbindelse med måltiderne. Han har ledsmerter og andre symptomer på at det måske er gluten han ikke kan tåle.

Så nu skal jeg til at lære at bage glutenfrit, og så må vi se om det hjælper på det. Det kunne være godt for den lille dreng at få det bedre.

Lektier kan også være sjove

2010-09-19T15:33:00.004+02:00

Forleden dag kom en dreng i femte klasse over til mig og spurgte, om jeg ikke kunne sørge for, at han fik lige så sjove lektier for som sin lillesøster, som jeg har i historie. 3.-4. klasses lektier den uge var nemlig at interviewe en af deres bedsteforældre og spørge dem, hvordan det var at gå i skole da de var børn. Drengen synes, at det bedstemor havde fortalt var vældig spændende.

Jonathans lektier i denne uge, er bl.a. at lave en tegneserie. Det var ikke svært. Han brugte 30 min. på en stribe med 6 bokse og så var den hjemme. Det blev til en sjov tegneserie med en fin afslutning. Endnu noget til samlingen af tegninger han kan være stolt af. Jeg synes det var en sjov lektie, men Jonathan ville bare have den overstået - sådan er det nok med lektier når man er barn. Eller rettere sagt sådan er det nok med lektier ligemeget om man er barn eller voksen. Lektier opfattes som pligt, ligemeget hvor festlige det end måtte være.

"Du har ikke hovedpine længere..."

2010-09-18T13:17:00.003+02:00

Samuel, Leif og jeg sad og snakkede om at kun pigerne i Samuels klasse var inviteret til en fødselsdag i klassen. Og når der kun er fem drenge i klasse, bliver det ikke til mange fødselsdage, hvis de ikke kan komme med til pigernes fødselsdage.

Jeg foreslog så, at vi kunne lave en drenge-hygge-dag her hjemme når jeg følte mig lidt mere hjemme på min nye skole.

Så sagde Samuel: "Mor, du er ikke stresset længere, er du? Det virker i hvert fald ikke sådan. Du har heller ikke hovedpine længere, det havde du altid på det gamle arbejde."

Jeg har slet ikke tænkt på, at hovedpinen er væk, men det er den. Og stresset, nej, det føler jeg mig ikke, træt, ja, men ikke stresset. Og der er en KÆMPE forskel på de to ting.

Dejligt, at mine børn kan mærke på mig, at det har hjulpet, at jeg skiftede arbejde, at de endda har opdaget forskelle, jeg ikke engang selv har lagt mærke til.

Pludselig blev jeg endnu gladere for mit nye arbejde.

Som det var godt

2010-09-17T18:01:00.003+02:00

Weekenden er begyndt her hjemme. Min startede tidligt, allerede kl. 13 var jeg hjemme. Et par dejlige telefonsamtaler og et stk. forbudt lakrids så smækkede jeg benene op for at tage mig en lille lur inden mand og børn kom hjem.

Jeg registrerede dårligt nok, at da de kom og sov videre. Og det blev til over tre timers søvn. Kan jeg så falde i søvn i aften - ingen problemer, jeg er stadigvæk træt. Ugen har været god, men uden megen afslapning. For at få skolen helt ud af kroppen inden weekenden begyndte, valgte jeg at spadsere hjem fra arbejde, men cyklen på slæb. Skolebussen stoppede venligt op og troede, at jeg var punkteret og tilbød mig et lift, hvilket jeg takkede nej tak til, da jeg netop havde valgt at gå trods det dårlige vejr og så var den også var fyldt med elever :)

Weekenden er begyndt uden planer og det er LIGE hvad Leif og jeg har brug for. Nogle dagen uden planer.

Men når jeg så træet (billedet foroven) fik jeg lyst til en tur i skoven - sådan helt spontant og ikke planlagt ;) Danmark er så smukt, klædt i efterårsfarver nu.

Hygge uden far

2010-09-16T21:33:00.003+02:00

Leif er lige kommet hjem fra arbejde (kl. 21.15) - en lang arbejdsdag må man nok sige. Jeg havde til gengæld en kort på skolen, MEN en lang forberedelses dag. Jeg er nemlig "så heldig" at skulle være vikar to timer i morgen, hvor jeg ellers skulle være støtte på en elev. Jeg skulle såmænd også i strikkeklub, men uden farmand her hjemme, måtte jeg melde afbud.

Men jeg tænkte at i stedet for at stresse over ekstra arbejde og manglende strikkeklub, ville jeg gøre det lidt hyggeligt for os tre her hjemme.

Vi fik en god, men sen frokost på Jensens Bøfhus, med is som dessert til drengene. Så en tur igennem Randers midtby, en fødselsdagsgave til Jonathans klassekammerat fik vi købt samt en magisk stav som Jonathan købte for sine egen penge.

Hjemme igen stod den på lektier for Samuel og jeg. Jonathan kunne lege med sin stav imens.

Alt i alt en god dag, med vores dejlige sønner. Nu vil jeg gå i seng.

I snavset tøj på dronningebesøg

2010-09-15T20:17:00.002+02:00

Da et møde på skolen pludselig blev aflyst, fik jeg tid til at hente drengene tidlig på skolen. Vi tog en tur på biblioteket, fik lånt en del bøger og så ned til kajen, hvor dronningens fine skib jo lå ved kaj.

Det er ikke hver dag det sker, så vi trodsede møg beskidt skoletøj, ufriseret hår og gå på glo-tur. Vi havde vist ikke set skibe "live" før, så det var lidt spændende.

Klokken blev pludselig over tre og så var det næsen hjem ad igen.

Fremtidens skole

2010-09-12T10:35:00.003+02:00

Stakkels børn der går i den danske folkeskole. Hvordan skal de få lært det de skal? Med de massive nedskæringer der er i vente og som tildels allerede er foretaget, er der ingen chance for at børnene kan nå at lære det de skal.

50 fyrede lærere pr. 1. august 2010 i Randers kommune. 150 lærere venter bare på deres fyreseddel, da det er antallet af lærere der skal fyres 1. august 2011. DVS 200 lærere mindre på folkeskolerne i kommunen. Det skyldes ikke manglende børn - slet ikke. Det skyldes økonomi.

Man vælger at proppe flere og flere elever i klasserne, færre timer pr. klasse samt integrere SH (svært handikappet) børn i normalklasserne. Små skoler nedlægges, større enheder er bedre påstås der.

Gad godt høre om politikkernes børn går i den danske folkeskole eller om de mon ikke går på en af de rig friskoler i kommunen, hvor de har råd til at takke nej tak til alle, der bare er en lille smule anderledes en normen.

Lærere tænker fremadrettet, langtidsplanlægger. Politikkere tænker et år af gangen.

Lærere bruger Fælles mål, hvor man deler ti års skolegang i tre dele, hvor der er delmål som skal nås, afsluttende med slutmål efter 9. klasse.

Politikkerne taler om verdens bedste skole, og uddannelse i verdensklasse og lignende fine gloser. Lærere ryster på hovedet og tænker, hvordan i al verden skal vi nå frem til det, under de betingelser man stiller op.

Jeg mener ikke at børn skal være i skole hele dagen. Men når politikkerne taler om længere arbejdsdage, samtidig med, at de skærer ned på undervisningstimetallet, bliver der pludselig mange børn, der kommer tidligt hjem fra skolen (mange allerede kl.12) til et tomt hus, da mor og far jo er på arbejde.

Tingene hænger bare ikke sammen.

Jeg frustreres.

Jeg frygter, eller rettere sagt, jeg ved, at det er de danske børn, der kommer til at betale regningen for politikkernes "geniale" løsninger.

Lige om lidt

2010-09-09T22:59:00.004+02:00

Om 13 timer kan jeg fejre at jeg har weekend.

Jeg glæder mig og synes jeg trænger til den.

Jeg får gæster fra Norge og USA - spændende. Gad vide om jeg kan finde ud af at være turistguide. Heldigvis har mine gæster ikke de helt store forventninger til mig som guide, de kommer egentlig bare for at lære mig og min dejlige familie bedre at kende. Jeg synes det er helt vildt spændende sådan at få besøg af folk jeg egentlig kun har læst bloggen hos, eller ser kommentarer i Facebook hos.

Jeg har valgt at starte min karriere som turist guide på Gl. Estrup. Det må da være noget for et par historie interesserede amerikanere. Håber bare at jeg er en lille smule mindre træt efter min arbejdsdag i morgen end jeg var i dag, hvor jeg faldt om på sofaen og fik mig en lang skraber på et par timer.

Billedet er fra dec. 2009 da jeg var afsted med vores drenge

Ulempen ved at bo på landet

2010-09-09T16:26:00.004+02:00

Samuel, vores ældste søn (5. kl), har et træls skema i år.

Da jeg ikke længere arbejder på den skole han og hans lillebror går på, og ikke kan køre dem i skole skal han afsted allerede klokken 6.50 sammen med farmand og lillebror. Lillebror kan jo bare gå i SFO'en og hygge sig, mens Samuel skal prøve at få en time til at gå uden at kede sig alt for meget.

Ikke nok med det. Mandag, hvor han har tidlig fri (kl. 12.00), skal han vente i 65 minutter på at komme til klaver. Onsdag, hvor han igen har fri kl 12, skal både Leif og jeg arbejde længe. Torsdag skal stakkelen igen vente i 65 minutter for at komme til guitar-undervisning.

Vi har valgt den lokale skole fra. Eller også har vi valgt en friskole til. Vi har valgt at bo ude på landet. Det har passet rigtigt fint indtil videre, men i dette skoleår, er det Samuel der betaler prisen for vores tilvalg eller fravalg.

Han er træt af, at han ikke bare lige kan cykle hjem efter skole, eller altid skal lave legeaftaler på forhånd. Han er meget træt af det, men vores dejlige dreng klager ikke. Han har valgt at bruge al den ventetid på at lave lektier og at læse, for heldigvis er han glad for at læse.

Han er faktisk glad for at bo på landet. Han er glad for at gå i sin klasse og vil ikke skifte skole. Men han gad godt at hans skema passede bedre med hans musikundervisning og vores arbejdstider.

En ny igen

2010-09-08T16:52:00.003+02:00

Jeg kunne høre, at der blev klippet og tape'et til den store guldmedalje inde i køkkenet. Jeg gik ind i køkkenet for at checke.

Jonathan så mig og smilede, mens han sagde: "ja, jeg ved det, jeg laver en ny igen." og så grinede han.

Storebror, Samuel havde fået sit bestilte spil med posten i dag, og Jonathan kunne få æsken spillet lå i. Og der skulle åbenbart ikke mange sekunder til, før han vidste, hvad æsken skulle bruges til.

I går kom ham hjem og viste mig - for lukkede døre, for han vidste ikke om han skulle være stolt eller flov - et lille hæfte han havde lavet, mens han havde kedet sig i skolen. Efter at have læst det, fortalte jeg ham, at han kunne være meget stolt af sit værk. Han havde nemlig lavet en manuel til installering af et pc spil, samt henvist til sin egne blogspot side, hvis man nu var interesseret i at købe sådan en manual....på ENGELSK. Drengen har haft en times engelsk i knap 4 uger og begynder allerede at formulere sig på skrift på det nye sprog, og så uden særlig mange stavefejl.

Det kan godt være, at han ikke var stolt, men kan du læse at jeg er stolt?

Fisters ferie

2010-09-06T20:56:00.005+02:00

Jonathans klasse har hele to bamser, de får med hjem på skift. Oscar er dansklærerens bamse, mens Fister har fulgt klassen siden 0. klasse. For to uger siden havde Jonathan Oscar med hjem. Fem minutter før Jonathan skulle i seng fortalte ha, at der skulle skrives i Oscars bog om hans oplevelser her hjemme. Det er noget der godt kan stresse mig, at få sådanne ting at vide i sidste øjeblik. Men hvad gør man ikke for sine børn, så vi fik taget nogle billeder at Oscar og skrevet en side om hans uge her hjemme.

I den forgangne uge har Jonathan haft Fister med hjem. Denne gang besluttede jeg mig for at være i god tid med at skrive, ikke noget med fem minutter før sengetid.

Vi tog Fister med til Hirtshals i weekenden. Jonathan, Fister og jeg tog en tur på stranden for at give os og Fister nogle oplevelser at skrive om. Der blev strikket vinter tøj til Fister og der blev taget en masse billeder. Alt var klart til den store aflevering mandag.

MEN...

20 minutter før vi drejede ind på vores adresse i det Midtjyske kom jeg i tanker om at Fister sad pænt i en bunke af sit nye tøj, på sofaen i huset vi boede i mens vi var i Hirtshals. Hvad skulle vi gøre. Vende om og køre halvanden time hver vej ekstra var IKKE en løsning vi brød os om. Derfor blev en bekendt sendt på overarbejde, han lovede at pakke Fister samt tøj i en kuvert og sende ham med posten til vores adresse.

I dag havde Jonathan derfor ikke nogen Fister med i skole, men til gengæld et postkort fra Fister med i skole. Kortets ordlyd var:

Hej 2. klasse.

"Jeg har valgt at tage mig en lille ferie i Hirtshals, jeg fortæller mere om min ferie når jeg kommer hjem igen senere på ugen."

Heldigvis synes Jonathans klasse at det var vældig spændende at Fister havde sendt dem et postkort og var ude at rejse.

Jonathan glæder sig til at checke post, hver dag han kommer hjem fra skole, for måske er Fister kommet med luftpost.

Skattejagt

2010-08-30T16:03:00.003+02:00

Inden jeg gik i seng lørdagaften, bestemte jeg mig for at lave en skattejagt til vores drenge. Den skulle være lavet sådan, at de næsten ikke skulle nå ud af deres senge, uden at finde ud af, at de nu var med i en skattejagt.

Med små pile, kort og beskrivelser over hele huset gik jeg i seng.

Jeg vågnede til hurtige fortrin, glæde og spænding. To stk. drenge løb rundt og ledte efter sedler for at finde deres skat.

Skatten var en lille ting, jeg havde fundet i lagersalg i ToysRus om lørdagen.

Det allerbedste var, at de løb op til mig i sengen (Leif var som altid tidlig oppe) for at sige tak for skattejagten. Gaven havde de ikke åbnet endnu og ville heller ikke åben den, før jeg var stået op. Inden de åbnede gaven, sagde de begge, at det her måtte jeg gerne gøre igen, og at det bestemt ikke behøvedes at være noget gave som var skatten. Så det er nok ikke sidste gang, jeg laver sådan en skattejagt.

Lørdag med musik

2010-08-29T10:06:00.007+02:00

Sikke en dejlig dag jeg havde i går.

En temmelig travl en af slagsen, men KUN fyldt op med gode ting.

Onsdag ringede min søde mand hjem til mig midt på dagen, han fortalte, at han havde fundet en butik, jeg ville elske at gå rundt i sammen med nogle af mine veninder. Han havde to mellemtimer på skolen og dem havde han brugt på noget han ellers aldrig gør: han var kørt hen til en butik, han havde set et par gange, den så så hyggelig ud, så nu ville han checke den ud for min skyld.

Han havde været eneste kunde i butikken den dag, så indehaveren havde tid til at snakke og fortælle. Leif havde ikke købt noget med fortalt damen, at han ville sende sin kone ind en af dagene. Den venlige dame bad ham sende hende derind på lørdag, da ville de fejre deres to års fødselsdag med 30% rabat på alle varer.

Det var ikke svært for mig at finde et par veninder, der syntes at en lørdag i en skøn butik var en super måde at bruge dagen på. Vi kørte til Galten, til Huset Dahl og så sugede vi ellers indtryk til os. Min mand havde ret, det var LIGE en butik for mig og mine veninder. Vi havde lyst til at købe det hele, men vi slog fornuften til, så det blev ikke til det helt vilde. Men vi

var enige om, at vi skal derned igen - ingen tvivl om det.

Efter to timers kiggen og lidt indkøb, blev vi budt over i "garagen", hvor der var buffet med lækker mad og drikkelse. Der satte vi os og nød noget mad. Pludselig stillede et større hornorkester op og spillede lystig musik.

Vi skal ned til deres tre års fødselsdag, det er aftalt.

Klokken to skulle jeg være ved en anden veninden, men jeg nåede lige et besøg i ToysRus ind imellem - eller det vil siger der var egentlig ikke tid til det, men jeg maste det ind imellem. Mere herom i næste blog.

Klokken to havde jeg aftalt, at jeg kunne køre med en veninde og hendes mand til Hirtshals, hvor vi skulle til Larry Ford koncert i kirken vi besøger en gang om måneden.

To og en halv times koncert, et måltid mad og gode samtaler med mange, der var til koncerten rigere, tog vi hjem igen og landede i Randers klokken 21, hvor jeg skulle ud til Romalt for at hente Samuel vores ældste søn som også havde haft en indholdsrig dag i LEGOland sammen med sin gode ven.

Da jeg skulle i seng kunne jeg slet ikke falde i søvn, selv om jeg var dødtræt. Jeg tror der måske var proppet lidt rigeligt af ting ind i dagens program.

Fredagsmorgenbrød

2010-08-27T15:57:00.003+02:00

Jeg havde inviteret mig selv, til morgenmad hos en god veninde, som er hjemme i disse uger fra sit arbejde på Thulebasen, Grønland. Jeg sendte en sms, hvor jeg spurgte, om hun gad lave en kande te/kaffe, så ville jeg komme med morgenbrødet, hvis hun altså havde tid, overskud og mulighed. Det havde hun heldigvis.

Da drengene var afleverede på skolen kl 8 i morgens, kørte jeg forbi bageren efter morgenbrødet, så videre til Fladbro skov for at tage mig en skøn morgentur på en halv time eller deromkring, og så videre ud til Langå. Bilen blev parkeret udenfor venindens hus et minut i det aftalte tidspunkt.

Fire timer i godt selskab går hurtigt. Dejligt at kunne bruge min sidste dag som arbejdsløs sammen med en savnet veninde.

I morgen aftalte vi at tage på shopping sammen, veninden i Thule, en veninde i Randers og så mig fra der-hvor-kragerne-vender. Vi skal ud og se på en butik, Leif har fundet til os tøser at ose i. Jeg glæder mig.

Min skolevej

2010-08-26T17:07:00.003+02:00

Jeg har været så spændt på dagen i dag. I dag skulle jeg nemlig ned på min nye arbejdsplads og se lokalerne, få skemaet og bøgerne. Jeg havde det nok næsten som når man skal starte i 0. kl. (1. kl. for nogen).

Jeg tog hjemmefra en time før jeg skulle være på skolen. Klædt på til vejret som så ud til ikke helt at finde ud af hvad det ville. Kamera, skoletaske og telefonen i cykelkurven og så var jeg klar. Jeg gik til skolen, men det tager altså lidt langt tid når man har besluttet sig for at dokumentere ens nye skolevej. Så jeg endte med at cykle det sidste stykke til skolen.

Sikke et helt fantastisk skema jeg har fået. 24 lektioner og så er jeg ikke engang klasselærer. Fri kl. 11.20 fredag - hvor fedt er det?!?! Ingen undervisning efter kl. 12.25. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på det.

To timers snak med læreren jeg skal overtage for, tasken fyldt med bøger, hovedet fyldt med indtryk og så var jeg ellers klar til en cykeltur hjem i strid modvind - noget mine knæ ikke er helt så vilde med.

Bogormen

2010-08-25T22:33:00.003+02:00

Jonathan er en bogorm og i dag fik han så en bogorm.

Efter skole i dag satte jeg mig ned og hæklede ham en bogorm, jeg kan mærke at det ikke bliver den sidste af slagsen.

Denne geniale ide er Annikas og hun har været så venlig at lægge opskriften ud til fri afbenyttelse.

Mon der er nok?

2010-08-25T16:28:00.002+02:00

Vi er alene hjemme, mig og Jonathan. Farmand er på arbejde til sendt i aften og Samuel er på lejrskole i ReePark med sin klasse.

Da dagen i går jo ikke er værd at gentage, tænkte jeg, at da jeg nu faktisk havde tid til at hente knægten tidligt i dag, ville jeg gøre brug af det. Valgte at være på skolen, når det ringede ud fra sidste lektion kl. 12.55. Forinden var alt indkøb ordnet, biblioteket havde haft besøg af mig og jeg fik lånt samme bog til begge drenge: "Sådan taler du dragsk" på dansk til Jonathan og samme bog på engelsk til Samuel, som så gerne vil blive endnu bedre til Engelsk. Jeg nåede sågar også forbi lægen og fik ordineret mere og nyt medicin. Den første tanke der slog mig var:"Åh, nej bare det ikke ruinerer mig." Sidste gang jeg fik nyt medicin skulle jeg af med 870 kr. for en måneds forbrug. Men det nye medicin kostede....6,50 for en måneds forbrug, jeg måtte lige spørge til prisen en ekstra gang, da jeg troede at hun havde sagt forkert. Heldigvis var den god nok.

Mens Jonathan spillede lidt Playstation (et spil jeg også fik med mig hjem fra biblioteket), begyndte jeg at stege frikadeller. 3 kg fars. Da den sidste pande var sat over, kaldte jeg på Jonathan og sagde at vi skulle hygge lidt. Vi fik os en lille sludder og læste første kapitel i den nylånte bog sammen.

"Vi skal have frikadeller til aftensmad, Jonathan. Tror du jeg har lavet nok til os to?" og pegede på de to pander med hver 15 frikadeller på som stod og stegte færdige. Han gloede på mig. Jeg åbnede oven og viste ham bradepanden fyldt med frikadeller: "Hvis du er i tvivl er der mere her inde."

"Du er skør mor" var svaret jeg fik.

Nu skal vi ud i det dejlige blæsevejr og afprøve vores nyindkøbte regntøj. Tænk engang at jeg var så heldig at få et sæt sort lækkert regntøj til mig for 150 kr. og et til Jonathan i samme kvalitet for 115 kr. Det er lige før at jeg også skal købe et til Jonathan til næste år.

Dagens motion

2010-08-25T08:40:00.003+02:00

Sikke en dag i går.

Jer der jævnligt læser min blog, ved at vores yngste kæmper en kamp med det at gå i skole. Det er ikke det faglige han kæmper med, nej, der er han vist et par skoleår foran resten af klassen. Det er ikke med at få venner han kæmper, han er faktisk vældig populær og vellidt - for det meste. Nej, det er hans temperament, der ikke er så velegnet til en strømlignet skole, hvor alle helst skal opføre sig som gennemsnittet og der helst ikke skal være for mange udskejelser, ellers skal der nok være en i klassen der udnytter det og så er der ikke så langt til at man ender som et mobbe-offer. Og jeg tror for så vidt, at han vil kæmpe denne kamp lige meget hvor han går i skole - og dog.

I går var en af de dage han vist godt kunne have undværet. Men den dag er overstået og i dag har vi en ny dag.

For at ryste lidt af os, valgte jeg og Jonathan at gå en for ham lang tur - 2 km i rusk og regn. Men hold da op det var godt for humøret.

Ansvarlighed inden for et andet felt

2010-08-23T17:11:00.002+02:00

For et par uger siden købte jeg en meter vingummiburgere til hver af vores drenge som fredagsslik.

Leif havde lyst til at lave et eksperiment med drengene. Den var de med på.

"Der er 24 vingummi burgere i røret. Hvis I kan lade være med at spise mere end halvdelen inden næste fredag, så skal I få lidt ekstra fredagsslik næste fredag."

Den var drengene med på. De tacklede opgaven vidt forskelligt.

Samuel mente ikke at det ville være noget problem og spiste kun et par stykker den dag. Hapsede så et enkelt i ny og næ i løbet af ugen. Resultat: Næste fredag var der 16 burgere tilbage i røret.

Jonathan, vores lille slikmund, vidste at det var en svær opgave. Så han skyndte sig at spise netop halvdelen af burgererne, og bad os derefter gemme røret lang væk fra hans synsvinkel.

Næste fredag var det to stolte drenge der kunne vise at de havde klaret opgaven og fik derfor belønningen. En pose ekstra slik.

Nu to uger senere har de stadigvæk burgere tilbage og den ekstra pose slik ligger stadigvæk i køkkenet og venter på at blive spist.

Et lignende eksperiment er lavet med børn. Det viste sig at de børn der var gode til at gemme slikket også var gode til at spare op.

Vores drenge har allerede vist at de er gode til at spare op. De sætter sig et mål og så arbejder de sig frem imod det, også selv om det betyder at de ikke kan bruge deres lommepenge i flere måneder.

Ansvarlighed eller?!?!

2010-08-23T14:50:00.004+02:00

Hvor ældste søn fik min gamle mobil for ca 2 år siden. 9 år gammel og med egen mobil og alt hvad det indebærer. En gammel slidt kedelige mobil, som der ikke var meget ved at eje. Men den kunne ringe og smse og det var lige det VI (forældre) havde brug for at den skulle kunne. Vi skulle kunne få fat i vores store dreng, lige meget hvor han var.

Denne gamle slidte mobil er nu skiftet ud med en fancy LG viewty telefon - en touch telefon der kan det hele.

Denne nye flotte mobil har der bare været problemer med. Dvs. mobilen fungerer fint, men den er væk i tide og utide. Pludselig er det jo sejt at have den fremme alle vegne. Pludselig er det jo noget ved det at have en mobil.

Først blev opladeren og usb ledningen væk. Alle i huset ledte indtil jeg opgav og bestilte en ny oplader og ledning.

I weekenden var det så telefonens tur til at blive væk. Vi ledte og var temmelig frustrede over at vores ældste IGEN havde sløset med tingene.

Telefonen er fundet. Den lå sågar i skoletasken godt gemt af vejen mellem bøger og hæfter.

Hvornår er man gammel nok til selv at tage ansvaret?

Det kommer selvfølgelig an på hvilket ansvar det handler om, det er jeg klar over.

Men Leif og jeg har talt om at det trods alt var nemmere da vi var børn, hvor der ingen ledninger, opladere, telefoner, mp3 afspillere og andre dimsedutter, der koster en mindre formue, som kunne blive væk fra en. Det var højst en bold eller en kjole til dukken.

Hvornår er man stor nok til at tage springet ind i de voksnes rækker? Jeg er bange for, at vi giver vores børn alt for dyre ting, som vi så forventer at de tager vare om, men de er i princippet slet ikke modne til opgaven.

Samuel lærte i lektie med mobilen, men jeg tror Leif og jeg lærte en endnu større lektie.

Det er ikk altid nemt at være barn - ej heller forældre.

Tælle får

2010-08-22T23:00:00.002+02:00

Klokken er lige blevet 23.00 og jeg kan stadigvæk høre at en vis dreng stadigvæk er vågen.

Han ligger og vender og drejer. Tænder lyset af og til for at læse lidt. Så slukker han igen, finder noget at lege med i mørket. MEN sove det kan han ikke i aften.

Det er ikke fordi han har sovet længe om morgenen i denne weekend. Det er åbenbart bare en af de aftener, hvor han bare ikke kan sove. Jeg har været inde og læst med ham og snakket, farmand har været inde og synge for ham, jeg har været endnu en gang og snakke med ham, tændt et lille lys osv.

Men der er stadigvæk liv i drengen.

Skal der tælles får for at få ham over i drømmeland?

Nu tror jeg at jeg lægger mig ved hans side igen, måske det hjælper denne gang.

God nat.

Samarbjde på højt plan

2010-08-20T21:26:00.005+02:00

I dag havde Jonathan sit Anders And projekt med hjem, så vi kunne se det. Han er ikke færdig med første side endnu. Eller det vil sige han og hans klassekammerat er ikke færdige endnu.

Jeg ved, de har brugt hvert minut de har haft til rådighed sammen om hæftet, men desværre mener de, at de har haft for få minutter. De skiftes åbentbart til at blive hentet før de må komme indenfor i SFO. Derfor havde de i dag, sat sig et privat sted (vist nok gemt godt af vejen for nysgerrig børn, bag en container og igen bag deres skoletasker) for at tegne lidt mere i hæftet.

Samuel (storebror) undrer sig over hvor næbene er blevet af. Og spurgte om Anders And og Onkel Joachim ikke var ænder i det her blad eller hvad?

Jeg -uvidende mor - spurgte så Jonathan om han så skulle lave et par striber i weekenden. Hans respons var: "Nej, mor, hvad tænker du på. Vi har jo ikke aftalt hvad den næste firkant i tegneserien skal indeholde."

Hvordan kunne jeg vide, at man når man lige er startet i anden klasse, allerede har så meget forstand på, hvordan et godt samarbejde fungerer og, at de nøje havde fordelt opgaverne imellem sig:

Jonathan tegner og skriver i taleboblerne.

Oliver farvelægger.

Begge digter historien og bliver enige om, hvordan tegningen skal se ud og hvad der skal stå i taleboblerne.

Det er lige før jeg glæder mig til den dreng skal lave projektarbejde i de større klasser.

Randers downtown

2010-08-20T00:52:00.005+02:00

Så begyndte endnu en del af det "virkelige liv" igen. Den ene af mine strikkeklubber var på café tur efterfulgt af hjemlig hygge hos en af os piger. Super hyggeligt og dejligt.

Der blev snakket. Der blev grinet. Det blev spist. Og der blev drukket kaffe. Enkelte havde glemt at man faktisk godt kan komme til at svede til sådan et arrangement og kæmpede derfor med at holde sveden indendøre.

Mens jeg ventede på at pigerne dukkede op ved Caféen hvor jeg havde bestilt bord, gik jeg en lille tur på de små, skæve og hyggelige gader i Randers midtby. Med mobilen som kamera fik jeg leget turist og knipset et par billeder eller mere.

Der er faktisk mange smukke detaljer i byens gågade. Mange går igennem og ænser kun der der sælges. Butikkes facade - og da mener jeg ikke det man kan se i vinduerne, bemærkes ikke altid. Men sådan en aften, hvor intet andet end selve bygningen står og drager øjet, ser man detaljerne.

Jeg synes det er så fantastisk at man har passet på disse bygninger og ladet dem bestå. At ingen moderne arkitektur har fået lov til at vinde over disse år hundrede gamle bygninger.

Kombinationen af NYT og gammelt er betagende. Den gamle by lever i bedste velgående.

Måske en af de sidste af slagsen

2010-08-18T15:05:00.003+02:00

Jeg har nydt friheden sammen med min mand i en hel uge nu. Vi har bl.a. brugt den på lange gåture sammen i området, hvor vi bor.

Vi har snakket sammen, vi har været tavse sammen og vi har grinet sammen.

Kommer til at savne disse turene om formiddagen, når gemalen skal på arbejde igen.

Disse billeder er fra turen igennem Dyrbykrat.

Længe leve forskelligheden

2010-08-17T19:53:00.004+02:00

I dag var vi alle fire en tur i Århus for at opleve Bazar Vest. Selv om vi bor ret tæt på Århus, er vi stort set aldrig i Århus - hvorfor skulle vi nu også det ;) Men i dag skulle vi ud og opleve en del af Danmark, som er så dejlig anderledes.

Tænk at få lov til at gå blandt et hav af mennesker fra mange dele af verden og så alligvel være i lille Danmark.

Tænk at ikke forstå det folk sagde til hinanden og alligevel at være i lille Danmark.

Jeg fandt det fascinerende at næste have oplevelsen af at være i et helt andet land - i hvert fald i en helt anden kultur og så alligevel kun have kørt en times tid i bilen for at nå frem.

Vi NØD endelig at få os en rullekebab igen. Noget vi sådan har savnet siden vi flyttede fra KBH.

Vi købte billig frugt og grønt.

Vi så på anderledes - ikke Fætter BR legetøj og skoletasker.

Vi betragtede mavedanser tøj som drengene fandt mærkeligt og sjovt.

Vi kørte hjem - fire trætte mennesker. Jonathan fandt en skulder at hvile sig på. Samuel fandt et Anders And blad at beskæftige sig med. Jeg fandt strikketøjet frem, mens stakkels trætte Leif måtte køre i styrtende regnvejr.

Opfindsomhed

2010-08-16T20:44:00.005+02:00

Jeg har skrevet det før, og jeg kommer til at gøre det igen, for jeg kan ikke lade være - at glædes over vores drenges opfindsomhed. Lige pt er det vores yngste, som finder på dagen lang, til stor glæde for os rundt omkring ham.

I dag da jeg kom for at hente ham i SFO, sad han sammen med en klassekammerat og lavede deres egne Anders And blade. Han fortalte, hvordan det var blevet sådan, han er nemlig vældig god til at forklare sig.

"Jo, mor det var jo kun mig og Oliver tilbage af drengene fra klassen, og så spurgte jeg ham om vi ikke skulle lege, det ville han gerne. Men han ville læse Anders And og jeg ville tegne, så spurgte jeg ham om vi ikke kunne tegne Anders And blade og opfinde vores egen historie. Smart ikk' mor?"

Jo, vældig smart synes jeg. Og sikke en flot forside de havde fået lavet. Resten af bladet skal laves imorgen siger Jonathan.

Da vi kom hjem blev butikken fra weekenden genåbnet - nu med flere varer og prisskilte og navneskilte og sågar også med kreditkort = sidste års Djurssommerlandssæsonkort.

Inden han skulle i seng satte han sig ved sit skriverbord for at skrive dagbog om dagens oplevelser. Den nye fine notisbog som kom med posten i dag, skal jo bruges til et eller andet.

Inden han skulle i seng læste vi om Ester og Mordokaj - et navn han fandt yders morsomt. Så en lille godnat sang i hans hjemmelavede hule. Lidt godnatlæsning for sig selv. Og så var det, at jeg troede at drengen sov, men 10 senere stod han i trappen og sagde, at han troede, at han kun kunne falde i søvn i min seng.

Det kan godt være at jeg har mine principper, men jeg kunne ikke stå for det argument og nu ligger han og sover i min seng og bliver flyttet ind i sin egen hule lige om lidt.

Styrke for krop, sjæl og ånd

2010-08-15T12:12:00.004+02:00

De sidste par dage har jeg gået mig en rask tur på 6-7 km. Jeg har medbragt ipod, vandflaske og camera.

På iPoden lytter jeg til prædiker som jeg lærer af - styrke for ånden.

Vandflasken er tømt inden turen er halvvejs - styrke for kroppen.

Cameraet bliver brugt når mine øjne falder på noget godt - styrke for sjælen.

Jeg er blevet meget glad for disse ture, som pt. er i stedet for en hurtig løbetur - fordi jeg lige for tiden har tid til dem.

"Jeg keder mig" - Hvad er det?

2010-08-14T18:28:00.004+02:00

Når man er 8 år og har masser af god og sund fantasi, er der ikke noget, der hedder at kede sig. Og det glæder to styks forældre sig over.

Jonathan keder sig aldrig. Han hopper fra den ene leg/ide over i den næste. Han finder på, han opdager. Han kan få alle mulige små dimsedutter til at bliver til værdigenstande og legetøj. Han bygger og klippe/klistrer til den store guldmedalje.

Det er tit at Leif og jeg har siddet og smilet eller fået kriller i maven over at betragte ham lege.

I dag var ingen undtagelse.

Jonathan har været "alene" hjemme, det vil sige alene barn her hjemme. Noget han faktisk stortrives med en gang i mellem.

I dag annoncerede han, at der lige var åbnet en våbenhandler på 1. sal. "Det er ikke en billig butik, mor og far, men I skal få nogle af mine millioner at købe for." Hans millioner er diverse sedler fra bl.a. Tjekkiet og Tyskland, fra dengang der stadigvæk var noget der er Deutsche Mark og Koronaer.

Læg mærke til at der ingen pistol er ved pistol mærket. "Det er fordi den er gemt inde bag lås og slå sådan at ingen butikstyv kan komme ind og true med den"

Heksesuppe

2010-08-13T11:07:00.003+02:00

Mine dejlige drenge har nogle lege de har gang i tit når de er udendørs. Lege der har stået på i årevis.

En af disse lege er Alkymist-legen. Vores regnvandstønde bliver brugt. Vores blomster i haven bliver brugt. Drengenes fantasi bliver brugt. De laver Eliksir i lange baner.

Resultater er:

at regnvandstøndens vand bliver temmelig ulækkert at se på, men stadigvæk er fint som vandningsvand.

at nogle buske bliver temmelig tomme for blomster.

at vores udslidte trappe af og til er flot udsmykket med blomster.

Jeg glæder mig over at de kan lege sammen og bruge deres fantasi.

Sightseeing med rabarber

2010-08-12T10:44:00.002+02:00

Jeg har gjort det igen.

Jeg kommer til at gøre det igen - desværre.

Er det en begyndende alzheimers der sniger sig ind? Eller er det stadigvæk følger af min stress-sygdom i vinters?

I weekenden tog Samuel og jeg til Hirtshals for at besøge venner. Jeg havde tilbudt at medbringe rabarber fra haven. Samuel og jeg fyldte bagagerummet med dejlig store rabarber. Kørte de knapt 2 timer vi har til Hirtshals.

To dage senere kørte vi hjem igen...MED bagegerummet fyldt med rabarber.

Det opdagede jeg dog først onsdag morgen da jeg ude at køre med min skraldepose.

Hvis rabarber kunne tale, ville de fortælle om mange timers sigthseeing rundt i det Nord- og Midtjyske.

Skraldposens eventyr tur

2010-08-11T20:22:00.002+02:00

Jeg skulle til lægen i dag.

Jeg ville være effektiv i minutterne inden jeg tog afsted. Så jeg tog skraldeposen og postkassenøglerne med uden for.

Jeg smed skraldeposen ind på forsædet.

Jeg checkede for post.

Jeg ilede afsted.

Ikke før jeg parkerede bilen uden for lægen opdagede jeg at jeg havde smidt skraldeposen på forsædet af bilen.

Gæt om bilen stank da jeg kom ind i den efter lægebesøg. Bilen havde stået i solen og mere behøver jeg vel ikke at sige.

Bærtyve

2010-08-10T17:48:00.003+02:00

Det er nu jeg er glad for at vi for år tilbage plantede en del bærbuske.

Det er nu vores drenge er glade for at vi har bærbuske i haven.

Det er nu jeg skal ud og plukke til en god bærtærte.

Lørdag

2010-08-07T16:26:00.001+02:00

Sikke et skønt vejr at fejre lørdagen i, og jeg forstår mig på at udnytte det

Et stk Sudoku-blad med alverdens variationer af Sudoku'en, en god bog og så den daglige ration Bibellæsning, så er der dømt lørdag.

De kommer når det passer dem

2010-08-07T13:11:00.004+02:00

For en del år siden havde vi pludselig en del valmuer i vores ene blomsterbed. Vi havde ikke sået dem, men vi nød at have dem. Sådanne flotte blomster, som bare lige pludselig var der, helt uventet, men meget velkomne.

Det efterfølgende år såede vi så frøene fra disse uventede gæster, men der kom ingenting op.

Jeg var så desperat efter at få disse smukke blomster i min have igen, at jeg sågar købte frø året efter de mislykkede forsøg. Men det hjalp ingenting.

Men i år...

Jeg tror Valmuer ikke lader sig sådan bestemme over. De kommer når de vil og det holder sig væk når de vil.

De er i hvert fald altid velkomne på vores matrikkel.

Alt vokser

2010-08-06T12:11:00.004+02:00

"Alt vokser så godt i år" - en sætning jeg har hørt en del til mens jeg var på Færøerne.

"Det skyldes nok den islandske aske"- en sætning det typisk blev efterfulgt af den førstnævnte.

Og jeg tror de har ret, det så virkelig ud til, at alt voksede bedre på Færøerne i år end tidligere år, om det skyldes asken eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Vi mærkede ikke meget til asken her i Jylland, jo, der var selvfølgelig alle de aflyste fly som rejselystne ikke kunne bruge, men personligt mærkede jeg slet ikke noget til, at der skulle være en del aske i luften.

MEN

jeg tror, at ukrudtet har været glad for den usynlige aske. Det gror i hvert fald som aldrig før.

Jeg havde planlagt, at ukrudtet skulle tage ferie samtidig med os, men sikke en jungle, der mødte os. Huset lå gemt bag meter høje tidsler, kæmpe mælkebøtter og andet ukrudt jeg godt kunne leve foruden.

Nu er huset fremkommeligt igen, og jeg har haft tid til at nyde frugterne af årets gode vækstbetingelser:

Glæder mig til at spise mindst et af disse æbler på vores meget unge æbletræ.

Og disse dejlige bær bliver flittigt spist. Jeg skal vist ud og plukke nogle til en tærte.

Uventet besøg

2010-08-05T17:45:00.003+02:00

Jeg elsker at få besøg, også uventet.

Jeg elsker det især når huset/haven ser smuk og velplejet ud.

Nogle gange kan jeg godt blive flov over det kaos uventede gæster møder når de kommer, men jeg prøver at lære mig selv, at gæsterne ikke kommer for at se mit hus, men for at være sammen med os inde i huset.

Alle mine gæster bliver budt på te/kaffe og de må gerne overnatte, hvis de kan tåle at sove på en madras på gulvet.

MEN...

vi har haft uventede gæster mens vi var på tre ugers ferie på Færøerne. De blev ikke budt på te/kaffe de fik heller ikke tilbudet om at overnatte, men det gjorde de alligevel - desværre.

Kaos?!?!

2010-08-05T15:35:00.004+02:00

Så er jeg ved at være klar til at komme på banen igen.

Ferien er forbi og en anderledes dagligdag er begyndt. En dagligdag der ikke indebære andet end jobsøgning - jeg er nemlig arbejdsløs for første gang i min lærerkarriere. Åndsvagt tidspunkt at være arbejdsløs som lærer, men det var det rigtige at sige op.

Dagen i dag har som flere andre dage i denne uge, blevet brugt til en hel masse småtterier, vigtige og uvigtige ting. Lige sådan som jeg nyder at bruge nogle dage.

Mit skriverbord fortæller sit meget tydelige sprog, og illustrerer meget godt hvad dagene bl.a. er blevet brugt til.

Kaoset viser bare at jeg har multitasket som en vanvittig ;)

Drengenes biletter til forpræmieren på Toy Story 3 er bestilte, en Sudoko eller to er løst, lidt strikkeri er det blevet til, lidt læsning i en af sommerens mange bøger, lidt illustration på en nyindkøbt tegneblok osv.

En ansøgning er sågar også blevet sendt afsted i løbet af ugen - det eneste lærerjob som var ledigt i 30 km afstand.

I skovens dybe stille ro

2010-06-22T01:43:00.003+02:00

En travl weekend endte med en dejlig fredsommelig tur i skoven.

En fødselsdag med det der tilhører og så en herlig sølvbryllupsfest med de opgaver Leif og jeg nu engang havde fået i den forbindelse, en søndag formiddag med afslapning og så ellers en dejlig eftermiddag i skoven, hvor Leif skulle hente noget af det træ han skovede for to forår siden.

Jg tror at skoven er verdens bedste legeplads.

Man begynder med at finde nogle gode grene, som så evt. skal klargøres til et vist formål, det være sig krykke, gevær, bazooka, truthorn, kost eller hvilken leg drengene nu har tænkt sig at lege.

Der blev danset, ført krig, lege jæger og løbet om kap. Der blev lavet kry

kker, pile samt gode stokke.

Jeg elsker vores skovture. Jeg tror vi alle fire elsker vores skovture. Dem må vi ha nogle flere af. Dejligt at sommerferien nærmer sig, så bliver der tid til den slags.

Den gik ikke

2010-06-19T12:46:00.002+02:00

Jeg var ellers så glad for min nye side...MEN...

Indtil videre er siden under opbygning, og det bliver nok ikke før sommerferien = første uge i juli at der måske sker nye ting på siden. Til gengæld vil jeg blogge videre på denne blog.

Smut lige forbi

2010-06-02T08:54:00.002+02:00

Jeg kan mærke at jeg allerede nu synes bedre om MIN NYE SIDE så derfor er dagens indlæg lagt der ud.

Tryk bare på LINKET læs og kommanter :)

Min nye blog

2010-05-31T15:57:00.003+02:00

Jeg har længe været lidt træt af blogspot og at billederne er så små på siden. Min søde mand har derfor lavet en ny blog til mig HER

De skønne farver

2010-05-31T15:47:00.002+02:00

De første seks kilometer fra vores hus og ud til en større og mere trafikeret vej, kan jeg nyde udsigten til de skønne rapsmarker som står i blomst i disse dage. Jeg nyder synet og gemmer på billederne, for jeg ved at om ikke så lang tid er det slut.