mandag den 30. august 2010

Skattejagt

Inden jeg gik i seng lørdagaften, bestemte jeg mig for at lave en skattejagt til vores drenge. Den skulle være lavet sådan, at de næsten ikke skulle nå ud af deres senge, uden at finde ud af, at de nu var med i en skattejagt.

Med små pile, kort og beskrivelser over hele huset gik jeg i seng.

Jeg vågnede til hurtige fortrin, glæde og spænding. To stk. drenge løb rundt og ledte efter sedler for at finde deres skat.
Skatten var en lille ting, jeg havde fundet i lagersalg i ToysRus om lørdagen.

Det allerbedste var, at de løb op til mig i sengen (Leif var som altid tidlig oppe) for at sige tak for skattejagten. Gaven havde de ikke åbnet endnu og ville heller ikke åben den, før jeg var stået op. Inden de åbnede gaven, sagde de begge, at det her måtte jeg gerne gøre igen, og at det bestemt ikke behøvedes at være noget gave som var skatten. Så det er nok ikke sidste gang, jeg laver sådan en skattejagt.

søndag den 29. august 2010

Lørdag med musik


Sikke en dejlig dag jeg havde i går.
En temmelig travl en af slagsen, men KUN fyldt op med gode ting.

Onsdag ringede min søde mand hjem til mig midt på dagen, han fortalte, at han havde fundet en butik, jeg ville elske at gå rundt i sammen med nogle af mine veninder. Han havde to mellemtimer på skolen og dem havde han brugt på noget han ellers aldrig gør: han var kørt hen til en butik, han havde set et par gange, den så så hyggelig ud, så nu ville han checke den ud for min skyld.
Han havde været eneste kunde i butikken den dag, så indehaveren havde tid til at snakke og fortælle. Leif havde ikke købt noget med fortalt damen, at han ville sende sin kone ind en af dagene. Den venlige dame bad ham sende hende derind på lørdag, da ville de fejre deres to års fødselsdag med 30% rabat på alle varer.


Det var ikke svært for mig at finde et par veninder, der syntes at en lørdag i en skøn butik var en super måde at bruge dagen på. Vi kørte til Galten, til Huset Dahl og så sugede vi ellers indtryk til os. Min mand havde ret, det var LIGE en butik for mig og mine veninder. Vi havde lyst til at købe det hele, men vi slog fornuften til, så det blev ikke til det helt vilde. Men vi
var enige om, at vi skal derned igen - ingen tvivl om det.

Efter to timers kiggen og lidt indkøb, blev vi budt over i "garagen", hvor der var buffet med lækker mad og drikkelse. Der satte vi os og nød noget mad. Pludselig stillede et større hornorkester op og spillede lystig musik.
Vi skal ned til deres tre års fødselsdag, det er aftalt.

Klokken to skulle jeg være ved en anden veninden, men jeg nåede lige et besøg i ToysRus ind imellem - eller det vil siger der var egentlig ikke tid til det, men jeg maste det ind imellem. Mere herom i næste blog.

Klokken to havde jeg aftalt, at jeg kunne køre med en veninde og hendes mand til Hirtshals, hvor vi skulle til Larry Ford koncert i kirken vi besøger en gang om måneden.
To og en halv times koncert, et måltid mad og gode samtaler med mange, der var til koncerten rigere, tog vi hjem igen og landede i Randers klokken 21, hvor jeg skulle ud til Romalt for at hente Samuel vores ældste søn som også havde haft en indholdsrig dag i LEGOland sammen med sin gode ven.

Da jeg skulle i seng kunne jeg slet ikke falde i søvn, selv om jeg var dødtræt. Jeg tror der måske var proppet lidt rigeligt af ting ind i dagens program.

fredag den 27. august 2010

Fredagsmorgenbrød

Jeg havde inviteret mig selv, til morgenmad hos en god veninde, som er hjemme i disse uger fra sit arbejde på Thulebasen, Grønland. Jeg sendte en sms, hvor jeg spurgte, om hun gad lave en kande te/kaffe, så ville jeg komme med morgenbrødet, hvis hun altså havde tid, overskud og mulighed. Det havde hun heldigvis.

Da drengene var afleverede på skolen kl 8 i morgens, kørte jeg forbi bageren efter morgenbrødet, så videre til Fladbro skov for at tage mig en skøn morgentur på en halv time eller deromkring, og så videre ud til Langå. Bilen blev parkeret udenfor venindens hus et minut i det aftalte tidspunkt.
Fire timer i godt selskab går hurtigt. Dejligt at kunne bruge min sidste dag som arbejdsløs sammen med en savnet veninde.

I morgen aftalte vi at tage på shopping sammen, veninden i Thule, en veninde i Randers og så mig fra der-hvor-kragerne-vender. Vi skal ud og se på en butik, Leif har fundet til os tøser at ose i. Jeg glæder mig.

torsdag den 26. august 2010

Min skolevej

Jeg har været så spændt på dagen i dag. I dag skulle jeg nemlig ned på min nye arbejdsplads og se lokalerne, få skemaet og bøgerne. Jeg havde det nok næsten som når man skal starte i 0. kl. (1. kl. for nogen).
Jeg tog hjemmefra en time før jeg skulle være på skolen. Klædt på til vejret som så ud til ikke helt at finde ud af hvad det ville. Kamera, skoletaske og telefonen i cykelkurven og så var jeg klar. Jeg gik til skolen, men det tager altså lidt langt tid når man har besluttet sig for at dokumentere ens nye skolevej. Så jeg endte med at cykle det sidste stykke til skolen.

Sikke et helt fantastisk skema jeg har fået. 24 lektioner og så er jeg ikke engang klasselærer. Fri kl. 11.20 fredag - hvor fedt er det?!?! Ingen undervisning efter kl. 12.25. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på det.
To timers snak med læreren jeg skal overtage for, tasken fyldt med bøger, hovedet fyldt med indtryk og så var jeg ellers klar til en cykeltur hjem i strid modvind - noget mine knæ ikke er helt så vilde med.

onsdag den 25. august 2010

Bogormen

Jonathan er en bogorm og i dag fik han så en bogorm.
Efter skole i dag satte jeg mig ned og hæklede ham en bogorm, jeg kan mærke at det ikke bliver den sidste af slagsen.
Denne geniale ide er Annikas og hun har været så venlig at lægge opskriften ud til fri afbenyttelse.

Mon der er nok?

Vi er alene hjemme, mig og Jonathan. Farmand er på arbejde til sendt i aften og Samuel er på lejrskole i ReePark med sin klasse.

Da dagen i går jo ikke er værd at gentage, tænkte jeg, at da jeg nu faktisk havde tid til at hente knægten tidligt i dag, ville jeg gøre brug af det. Valgte at være på skolen, når det ringede ud fra sidste lektion kl. 12.55. Forinden var alt indkøb ordnet, biblioteket havde haft besøg af mig og jeg fik lånt samme bog til begge drenge: "Sådan taler du dragsk" på dansk til Jonathan og samme bog på engelsk til Samuel, som så gerne vil blive endnu bedre til Engelsk. Jeg nåede sågar også forbi lægen og fik ordineret mere og nyt medicin. Den første tanke der slog mig var:"Åh, nej bare det ikke ruinerer mig." Sidste gang jeg fik nyt medicin skulle jeg af med 870 kr. for en måneds forbrug. Men det nye medicin kostede....6,50 for en måneds forbrug, jeg måtte lige spørge til prisen en ekstra gang, da jeg troede at hun havde sagt forkert. Heldigvis var den god nok.

Mens Jonathan spillede lidt Playstation (et spil jeg også fik med mig hjem fra biblioteket), begyndte jeg at stege frikadeller. 3 kg fars. Da den sidste pande var sat over, kaldte jeg på Jonathan og sagde at vi skulle hygge lidt. Vi fik os en lille sludder og læste første kapitel i den nylånte bog sammen.
"Vi skal have frikadeller til aftensmad, Jonathan. Tror du jeg har lavet nok til os to?" og pegede på de to pander med hver 15 frikadeller på som stod og stegte færdige. Han gloede på mig. Jeg åbnede oven og viste ham bradepanden fyldt med frikadeller: "Hvis du er i tvivl er der mere her inde."
"Du er skør mor" var svaret jeg fik.

Nu skal vi ud i det dejlige blæsevejr og afprøve vores nyindkøbte regntøj. Tænk engang at jeg var så heldig at få et sæt sort lækkert regntøj til mig for 150 kr. og et til Jonathan i samme kvalitet for 115 kr. Det er lige før at jeg også skal købe et til Jonathan til næste år.

Dagens motion

Sikke en dag i går.
Jer der jævnligt læser min blog, ved at vores yngste kæmper en kamp med det at gå i skole. Det er ikke det faglige han kæmper med, nej, der er han vist et par skoleår foran resten af klassen. Det er ikke med at få venner han kæmper, han er faktisk vældig populær og vellidt - for det meste. Nej, det er hans temperament, der ikke er så velegnet til en strømlignet skole, hvor alle helst skal opføre sig som gennemsnittet og der helst ikke skal være for mange udskejelser, ellers skal der nok være en i klassen der udnytter det og så er der ikke så langt til at man ender som et mobbe-offer. Og jeg tror for så vidt, at han vil kæmpe denne kamp lige meget hvor han går i skole - og dog.

I går var en af de dage han vist godt kunne have undværet. Men den dag er overstået og i dag har vi en ny dag.
For at ryste lidt af os, valgte jeg og Jonathan at gå en for ham lang tur - 2 km i rusk og regn. Men hold da op det var godt for humøret.

mandag den 23. august 2010

Ansvarlighed inden for et andet felt

For et par uger siden købte jeg en meter vingummiburgere til hver af vores drenge som fredagsslik.
Leif havde lyst til at lave et eksperiment med drengene. Den var de med på.

"Der er 24 vingummi burgere i røret. Hvis I kan lade være med at spise mere end halvdelen inden næste fredag, så skal I få lidt ekstra fredagsslik næste fredag."

Den var drengene med på. De tacklede opgaven vidt forskelligt.
Samuel mente ikke at det ville være noget problem og spiste kun et par stykker den dag. Hapsede så et enkelt i ny og næ i løbet af ugen. Resultat: Næste fredag var der 16 burgere tilbage i røret.
Jonathan, vores lille slikmund, vidste at det var en svær opgave. Så han skyndte sig at spise netop halvdelen af burgererne, og bad os derefter gemme røret lang væk fra hans synsvinkel.

Næste fredag var det to stolte drenge der kunne vise at de havde klaret opgaven og fik derfor belønningen. En pose ekstra slik.

Nu to uger senere har de stadigvæk burgere tilbage og den ekstra pose slik ligger stadigvæk i køkkenet og venter på at blive spist.

Et lignende eksperiment er lavet med børn. Det viste sig at de børn der var gode til at gemme slikket også var gode til at spare op.
Vores drenge har allerede vist at de er gode til at spare op. De sætter sig et mål og så arbejder de sig frem imod det, også selv om det betyder at de ikke kan bruge deres lommepenge i flere måneder.

Ansvarlighed eller?!?!

Hvor ældste søn fik min gamle mobil for ca 2 år siden. 9 år gammel og med egen mobil og alt hvad det indebærer. En gammel slidt kedelige mobil, som der ikke var meget ved at eje. Men den kunne ringe og smse og det var lige det VI (forældre) havde brug for at den skulle kunne. Vi skulle kunne få fat i vores store dreng, lige meget hvor han var.
Denne gamle slidte mobil er nu skiftet ud med en fancy LG viewty telefon - en touch telefon der kan det hele.
Denne nye flotte mobil har der bare været problemer med. Dvs. mobilen fungerer fint, men den er væk i tide og utide. Pludselig er det jo sejt at have den fremme alle vegne. Pludselig er det jo noget ved det at have en mobil.

Først blev opladeren og usb ledningen væk. Alle i huset ledte indtil jeg opgav og bestilte en ny oplader og ledning.

I weekenden var det så telefonens tur til at blive væk. Vi ledte og var temmelig frustrede over at vores ældste IGEN havde sløset med tingene.

Telefonen er fundet. Den lå sågar i skoletasken godt gemt af vejen mellem bøger og hæfter.

Hvornår er man gammel nok til selv at tage ansvaret?
Det kommer selvfølgelig an på hvilket ansvar det handler om, det er jeg klar over.
Men Leif og jeg har talt om at det trods alt var nemmere da vi var børn, hvor der ingen ledninger, opladere, telefoner, mp3 afspillere og andre dimsedutter, der koster en mindre formue, som kunne blive væk fra en. Det var højst en bold eller en kjole til dukken.

Hvornår er man stor nok til at tage springet ind i de voksnes rækker? Jeg er bange for, at vi giver vores børn alt for dyre ting, som vi så forventer at de tager vare om, men de er i princippet slet ikke modne til opgaven.

Samuel lærte i lektie med mobilen, men jeg tror Leif og jeg lærte en endnu større lektie.
Det er ikk altid nemt at være barn - ej heller forældre.

søndag den 22. august 2010

Tælle får

Klokken er lige blevet 23.00 og jeg kan stadigvæk høre at en vis dreng stadigvæk er vågen.

Han ligger og vender og drejer. Tænder lyset af og til for at læse lidt. Så slukker han igen, finder noget at lege med i mørket. MEN sove det kan han ikke i aften.

Det er ikke fordi han har sovet længe om morgenen i denne weekend. Det er åbenbart bare en af de aftener, hvor han bare ikke kan sove. Jeg har været inde og læst med ham og snakket, farmand har været inde og synge for ham, jeg har været endnu en gang og snakke med ham, tændt et lille lys osv.
Men der er stadigvæk liv i drengen.

Skal der tælles får for at få ham over i drømmeland?

Nu tror jeg at jeg lægger mig ved hans side igen, måske det hjælper denne gang.

God nat.

fredag den 20. august 2010

Samarbjde på højt plan

I dag havde Jonathan sit Anders And projekt med hjem, så vi kunne se det. Han er ikke færdig med første side endnu. Eller det vil sige han og hans klassekammerat er ikke færdige endnu.


Jeg ved, de har brugt hvert minut de har haft til rådighed sammen om hæftet, men desværre mener de, at de har haft for få minutter. De skiftes åbentbart til at blive hentet før de må komme indenfor i SFO. Derfor havde de i dag, sat sig et privat sted (vist nok gemt godt af vejen for nysgerrig børn, bag en container og igen bag deres skoletasker) for at tegne lidt mere i hæftet.

Samuel (storebror) undrer sig over hvor næbene er blevet af. Og spurgte om Anders And og Onkel Joachim ikke var ænder i det her blad eller hvad?

Jeg -uvidende mor - spurgte så Jonathan om han så skulle lave et par striber i weekenden. Hans respons var: "Nej, mor, hvad tænker du på. Vi har jo ikke aftalt hvad den næste firkant i tegneserien skal indeholde."
Hvordan kunne jeg vide, at man når man lige er startet i anden klasse, allerede har så meget forstand på, hvordan et godt samarbejde fungerer og, at de nøje havde fordelt opgaverne imellem sig:
Jonathan tegner og skriver i taleboblerne.
Oliver farvelægger.
Begge digter historien og bliver enige om, hvordan tegningen skal se ud og hvad der skal stå i taleboblerne.
Det er lige før jeg glæder mig til den dreng skal lave projektarbejde i de større klasser.

Randers downtown


Så begyndte endnu en del af det "virkelige liv" igen. Den ene af mine strikkeklubber var på café tur efterfulgt af hjemlig hygge hos en af os piger. Super hyggeligt og dejligt.

Der blev snakket. Der blev grinet. Det blev spist. Og der blev drukket kaffe. Enkelte havde glemt at man faktisk godt kan komme til at svede til sådan et arrangement og kæmpede derfor med at holde sveden indendøre.

Mens jeg ventede på at pigerne dukkede op ved Caféen hvor jeg havde bestilt bord, gik jeg en lille tur på de små, skæve og hyggelige gader i Randers midtby. Med mobilen som kamera fik jeg leget turist og knipset et par billeder eller mere.

Der er faktisk mange smukke detaljer i byens gågade. Mange går igennem og ænser kun der der sælges. Butikkes facade - og da mener jeg ikke det man kan se i vinduerne, bemærkes ikke altid. Men sådan en aften, hvor intet andet end selve bygningen står og drager øjet, ser man detaljerne.
Jeg synes det er så fantastisk at man har passet på disse bygninger og ladet dem bestå. At ingen moderne arkitektur har fået lov til at vinde over disse år hundrede gamle bygninger.

Kombinationen af NYT og gammelt er betagende. Den gamle by lever i bedste velgående.

onsdag den 18. august 2010

Måske en af de sidste af slagsen



Jeg har nydt friheden sammen med min mand i en hel uge nu. Vi har bl.a. brugt den på lange gåture sammen i området, hvor vi bor.

Vi har snakket sammen, vi har været tavse sammen og vi har grinet sammen.

Kommer til at savne disse turene om formiddagen, når gemalen skal på arbejde igen.

Disse billeder er fra turen igennem Dyrbykrat.

tirsdag den 17. august 2010

Længe leve forskelligheden

I dag var vi alle fire en tur i Århus for at opleve Bazar Vest. Selv om vi bor ret tæt på Århus, er vi stort set aldrig i Århus - hvorfor skulle vi nu også det ;) Men i dag skulle vi ud og opleve en del af Danmark, som er så dejlig anderledes.

Tænk at få lov til at gå blandt et hav af mennesker fra mange dele af verden og så alligvel være i lille Danmark.
Tænk at ikke forstå det folk sagde til hinanden og alligevel at være i lille Danmark.
Jeg fandt det fascinerende at næste have oplevelsen af at være i et helt andet land - i hvert fald i en helt anden kultur og så alligevel kun have kørt en times tid i bilen for at nå frem.

Vi NØD endelig at få os en rullekebab igen. Noget vi sådan har savnet siden vi flyttede fra KBH.
Vi købte billig frugt og grønt.
Vi så på anderledes - ikke Fætter BR legetøj og skoletasker.
Vi betragtede mavedanser tøj som drengene fandt mærkeligt og sjovt.

Vi kørte hjem - fire trætte mennesker. Jonathan fandt en skulder at hvile sig på. Samuel fandt et Anders And blad at beskæftige sig med. Jeg fandt strikketøjet frem, mens stakkels trætte Leif måtte køre i styrtende regnvejr.

mandag den 16. august 2010

Opfindsomhed

Jeg har skrevet det før, og jeg kommer til at gøre det igen, for jeg kan ikke lade være - at glædes over vores drenges opfindsomhed. Lige pt er det vores yngste, som finder på dagen lang, til stor glæde for os rundt omkring ham.

I dag da jeg kom for at hente ham i SFO, sad han sammen med en klassekammerat og lavede deres egne Anders And blade. Han fortalte, hvordan det var blevet sådan, han er nemlig vældig god til at forklare sig.
"Jo, mor det var jo kun mig og Oliver tilbage af drengene fra klassen, og så spurgte jeg ham om vi ikke skulle lege, det ville han gerne. Men han ville læse Anders And og jeg ville tegne, så spurgte jeg ham om vi ikke kunne tegne Anders And blade og opfinde vores egen historie. Smart ikk' mor?"
Jo, vældig smart synes jeg. Og sikke en flot forside de havde fået lavet. Resten af bladet skal laves imorgen siger Jonathan.

Da vi kom hjem blev butikken fra weekenden genåbnet - nu med flere varer og prisskilte og navneskilte og sågar også med kreditkort = sidste års Djurssommerlandssæsonkort.

Inden han skulle i seng satte han sig ved sit skriverbord for at skrive dagbog om dagens oplevelser. Den nye fine notisbog som kom med posten i dag, skal jo bruges til et eller andet.

Inden han skulle i seng læste vi om Ester og Mordokaj - et navn han fandt yders morsomt. Så en lille godnat sang i hans hjemmelavede hule. Lidt godnatlæsning for sig selv. Og så var det, at jeg troede at drengen sov, men 10 senere stod han i trappen og sagde, at han troede, at han kun kunne falde i søvn i min seng.

Det kan godt være at jeg har mine principper, men jeg kunne ikke stå for det argument og nu ligger han og sover i min seng og bliver flyttet ind i sin egen hule lige om lidt.

søndag den 15. august 2010

Styrke for krop, sjæl og ånd


De sidste par dage har jeg gået mig en rask tur på 6-7 km. Jeg har medbragt ipod, vandflaske og camera.
På iPoden lytter jeg til prædiker som jeg lærer af - styrke for ånden.
Vandflasken er tømt inden turen er halvvejs - styrke for kroppen.
Cameraet bliver brugt når mine øjne falder på noget godt - styrke for sjælen.

Jeg er blevet meget glad for disse ture, som pt. er i stedet for en hurtig løbetur - fordi jeg lige for tiden har tid til dem.

lørdag den 14. august 2010

"Jeg keder mig" - Hvad er det?


Når man er 8 år og har masser af god og sund fantasi, er der ikke noget, der hedder at kede sig. Og det glæder to styks forældre sig over.
Jonathan keder sig aldrig. Han hopper fra den ene leg/ide over i den næste. Han finder på, han opdager. Han kan få alle mulige små dimsedutter til at bliver til værdigenstande og legetøj. Han bygger og klippe/klistrer til den store guldmedalje.

Det er tit at Leif og jeg har siddet og smilet eller fået kriller i maven over at betragte ham lege.
I dag var ingen undtagelse.
Jonathan har været "alene" hjemme, det vil sige alene barn her hjemme. Noget han faktisk stortrives med en gang i mellem.

I dag annoncerede han, at der lige var åbnet en våbenhandler på 1. sal. "Det er ikke en billig butik, mor og far, men I skal få nogle af mine millioner at købe for." Hans millioner er diverse sedler fra bl.a. Tjekkiet og Tyskland, fra dengang der stadigvæk var noget der er Deutsche Mark og Koronaer.

Læg mærke til at der ingen pistol er ved pistol mærket. "Det er fordi den er gemt inde bag lås og slå sådan at ingen butikstyv kan komme ind og true med den"

fredag den 13. august 2010

Heksesuppe

Mine dejlige drenge har nogle lege de har gang i tit når de er udendørs. Lege der har stået på i årevis.

En af disse lege er Alkymist-legen. Vores regnvandstønde bliver brugt. Vores blomster i haven bliver brugt. Drengenes fantasi bliver brugt. De laver Eliksir i lange baner.

Resultater er:
at regnvandstøndens vand bliver temmelig ulækkert at se på, men stadigvæk er fint som vandningsvand.
at nogle buske bliver temmelig tomme for blomster.
at vores udslidte trappe af og til er flot udsmykket med blomster.

Jeg glæder mig over at de kan lege sammen og bruge deres fantasi.