Alt på én gang

Hvorfor er det tit sådan her i livet at alle de vigtige opgaver kommer rullende lige i hovedet på hinanden?

På skolefronten viser det sig tit at alle vigtige møder ligger lige op til efterårs-ferien og til dels lige efter. Så er november rimelig fredsommelig.

Problemet for mig p.t. er at det ikke kun er på arbejdsfronten at alle opgaver ligger lige nu. Jeg har formået at lægge alle mine private aftaler i denne periode også. Hvor dum kan man være!?!

Denne uge ser sådan ud:

Mandag:

Emneuge start...ingen møder, ingenting på den private front.

Tirsdag:

Jeg har ansvaret for emneugen denne dag = lig med jeg vil være ekstra træt når dagen er omme. Om aftenen har jeg formået at planlægge et vigtigt møde med en gruppe som arbejder med et fremtidsprojekt. Mødet starter kl 19 og slutter kl 22.

Onsdag:

Efter den "almindelige" undervisning i emneugen, er der indkaldt til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen. Derefter er der to timers LP-møde. Dagen slutter med at familien er inviteret ud til nogle gode venner til middag - gad vide hvor selskabelig jeg er den aften :(

Torsdag:

Ansvaret for emneugen. Jonathan skal have SFO-frugt med fredag, så jeg skal bage og købe ind til det. Privat skal jeg til strikkeklub, dejligt, men jeg ved allerede nu at jeg vil være træt.

Fredag:

Afslutning af emneuge, som altid er = ekstra arbejde, da alt skal ryddes op. Privat skal vi til Hirtshals, hvor vi står for ungdomsgruppen fredagaften (kl 19-24)

Gad vide hvornår jeg får tid til

- arbejdsmødet tirsdagaften,

- forberede mig til ansvaret tirsdag og torsdag

- planlægge ungdomsmødet fredag

- læse det jeg skal til LP mødet

- forberede mig til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen.

Det værste er at ugen efter står den på to gange skolehjem. 22 samtaler på 15 min hver.

Gæt om jeg glæder mig til efterårsferien?

Har han gluten-allergi?

Vi er begyndt at overveje om Jonathan har gluten-allergi.

Det er ikke fordi vi har læst Kernesund familie, eller er blevet fanatiske eller noget. Vi er nok en af den slags familier der mener at nogle går lige lovlig højt op i alt det der med at skulle passe på at spise det ene og det andet. Vi lever nok som en gennemsnits dansk familie - temmelig usundt til tider og rimelig sundt til andre tider.

Men vores yngste søn er så tynd så tynd, han tager bare ikke på i vægt. Han klager dagligt over smerter i maven i forbindelse med måltiderne. Han har ledsmerter og andre symptomer på at det måske er gluten han ikke kan tåle.

Så nu skal jeg til at lære at bage glutenfrit, og så må vi se om det hjælper på det. Det kunne være godt for den lille dreng at få det bedre.

Lektier kan også være sjove

Forleden dag kom en dreng i femte klasse over til mig og spurgte, om jeg ikke kunne sørge for, at han fik lige så sjove lektier for som sin lillesøster, som jeg har i historie. 3.-4. klasses lektier den uge var nemlig at interviewe en af deres bedsteforældre og spørge dem, hvordan det var at gå i skole da de var børn. Drengen synes, at det bedstemor havde fortalt var vældig spændende.

Jonathans lektier i denne uge, er bl.a. at lave en tegneserie. Det var ikke svært. Han brugte 30 min. på en stribe med 6 bokse og så var den hjemme. Det blev til en sjov tegneserie med en fin afslutning. Endnu noget til samlingen af tegninger han kan være stolt af. Jeg synes det var en sjov lektie, men Jonathan ville bare have den overstået - sådan er det nok med lektier når man er barn. Eller rettere sagt sådan er det nok med lektier ligemeget om man er barn eller voksen. Lektier opfattes som pligt, ligemeget hvor festlige det end måtte være.

"Du har ikke hovedpine længere..."

Samuel, Leif og jeg sad og snakkede om at kun pigerne i Samuels klasse var inviteret til en fødselsdag i klassen. Og når der kun er fem drenge i klasse, bliver det ikke til mange fødselsdage, hvis de ikke kan komme med til pigernes fødselsdage.

Jeg foreslog så, at vi kunne lave en drenge-hygge-dag her hjemme når jeg følte mig lidt mere hjemme på min nye skole.

Så sagde Samuel: "Mor, du er ikke stresset længere, er du? Det virker i hvert fald ikke sådan. Du har heller ikke hovedpine længere, det havde du altid på det gamle arbejde."

Jeg har slet ikke tænkt på, at hovedpinen er væk, men det er den. Og stresset, nej, det føler jeg mig ikke, træt, ja, men ikke stresset. Og der er en KÆMPE forskel på de to ting.

Dejligt, at mine børn kan mærke på mig, at det har hjulpet, at jeg skiftede arbejde, at de endda har opdaget forskelle, jeg ikke engang selv har lagt mærke til.

Pludselig blev jeg endnu gladere for mit nye arbejde.

Som det var godt

Weekenden er begyndt her hjemme. Min startede tidligt, allerede kl. 13 var jeg hjemme. Et par dejlige telefonsamtaler og et stk. forbudt lakrids så smækkede jeg benene op for at tage mig en lille lur inden mand og børn kom hjem.

Jeg registrerede dårligt nok, at da de kom og sov videre. Og det blev til over tre timers søvn. Kan jeg så falde i søvn i aften - ingen problemer, jeg er stadigvæk træt. Ugen har været god, men uden megen afslapning. For at få skolen helt ud af kroppen inden weekenden begyndte, valgte jeg at spadsere hjem fra arbejde, men cyklen på slæb. Skolebussen stoppede venligt op og troede, at jeg var punkteret og tilbød mig et lift, hvilket jeg takkede nej tak til, da jeg netop havde valgt at gå trods det dårlige vejr og så var den også var fyldt med elever :)

Weekenden er begyndt uden planer og det er LIGE hvad Leif og jeg har brug for. Nogle dagen uden planer.

Men når jeg så træet (billedet foroven) fik jeg lyst til en tur i skoven - sådan helt spontant og ikke planlagt ;) Danmark er så smukt, klædt i efterårsfarver nu.

Hygge uden far

Leif er lige kommet hjem fra arbejde (kl. 21.15) - en lang arbejdsdag må man nok sige. Jeg havde til gengæld en kort på skolen, MEN en lang forberedelses dag. Jeg er nemlig "så heldig" at skulle være vikar to timer i morgen, hvor jeg ellers skulle være støtte på en elev. Jeg skulle såmænd også i strikkeklub, men uden farmand her hjemme, måtte jeg melde afbud.

Men jeg tænkte at i stedet for at stresse over ekstra arbejde og manglende strikkeklub, ville jeg gøre det lidt hyggeligt for os tre her hjemme.

Vi fik en god, men sen frokost på Jensens Bøfhus, med is som dessert til drengene. Så en tur igennem Randers midtby, en fødselsdagsgave til Jonathans klassekammerat fik vi købt samt en magisk stav som Jonathan købte for sine egen penge.

Hjemme igen stod den på lektier for Samuel og jeg. Jonathan kunne lege med sin stav imens.

Alt i alt en god dag, med vores dejlige sønner. Nu vil jeg gå i seng.

I snavset tøj på dronningebesøg

Da et møde på skolen pludselig blev aflyst, fik jeg tid til at hente drengene tidlig på skolen. Vi tog en tur på biblioteket, fik lånt en del bøger og så ned til kajen, hvor dronningens fine skib jo lå ved kaj.

Det er ikke hver dag det sker, så vi trodsede møg beskidt skoletøj, ufriseret hår og gå på glo-tur. Vi havde vist ikke set skibe "live" før, så det var lidt spændende.

Klokken blev pludselig over tre og så var det næsen hjem ad igen.

Fremtidens skole

Stakkels børn der går i den danske folkeskole. Hvordan skal de få lært det de skal? Med de massive nedskæringer der er i vente og som tildels allerede er foretaget, er der ingen chance for at børnene kan nå at lære det de skal.

50 fyrede lærere pr. 1. august 2010 i Randers kommune. 150 lærere venter bare på deres fyreseddel, da det er antallet af lærere der skal fyres 1. august 2011. DVS 200 lærere mindre på folkeskolerne i kommunen. Det skyldes ikke manglende børn - slet ikke. Det skyldes økonomi.

Man vælger at proppe flere og flere elever i klasserne, færre timer pr. klasse samt integrere SH (svært handikappet) børn i normalklasserne. Små skoler nedlægges, større enheder er bedre påstås der.

Gad godt høre om politikkernes børn går i den danske folkeskole eller om de mon ikke går på en af de rig friskoler i kommunen, hvor de har råd til at takke nej tak til alle, der bare er en lille smule anderledes en normen.

Lærere tænker fremadrettet, langtidsplanlægger. Politikkere tænker et år af gangen.

Lærere bruger Fælles mål, hvor man deler ti års skolegang i tre dele, hvor der er delmål som skal nås, afsluttende med slutmål efter 9. klasse.

Politikkerne taler om verdens bedste skole, og uddannelse i verdensklasse og lignende fine gloser. Lærere ryster på hovedet og tænker, hvordan i al verden skal vi nå frem til det, under de betingelser man stiller op.

Jeg mener ikke at børn skal være i skole hele dagen. Men når politikkerne taler om længere arbejdsdage, samtidig med, at de skærer ned på undervisningstimetallet, bliver der pludselig mange børn, der kommer tidligt hjem fra skolen (mange allerede kl.12) til et tomt hus, da mor og far jo er på arbejde.

Tingene hænger bare ikke sammen.

Jeg frustreres.

Jeg frygter, eller rettere sagt, jeg ved, at det er de danske børn, der kommer til at betale regningen for politikkernes "geniale" løsninger.

Lige om lidt

Om 13 timer kan jeg fejre at jeg har weekend.

Jeg glæder mig og synes jeg trænger til den.

Jeg får gæster fra Norge og USA - spændende. Gad vide om jeg kan finde ud af at være turistguide. Heldigvis har mine gæster ikke de helt store forventninger til mig som guide, de kommer egentlig bare for at lære mig og min dejlige familie bedre at kende. Jeg synes det er helt vildt spændende sådan at få besøg af folk jeg egentlig kun har læst bloggen hos, eller ser kommentarer i Facebook hos.

Jeg har valgt at starte min karriere som turist guide på Gl. Estrup. Det må da være noget for et par historie interesserede amerikanere. Håber bare at jeg er en lille smule mindre træt efter min arbejdsdag i morgen end jeg var i dag, hvor jeg faldt om på sofaen og fik mig en lang skraber på et par timer.

Billedet er fra dec. 2009 da jeg var afsted med vores drenge

Ulempen ved at bo på landet

Samuel, vores ældste søn (5. kl), har et træls skema i år.

Da jeg ikke længere arbejder på den skole han og hans lillebror går på, og ikke kan køre dem i skole skal han afsted allerede klokken 6.50 sammen med farmand og lillebror. Lillebror kan jo bare gå i SFO'en og hygge sig, mens Samuel skal prøve at få en time til at gå uden at kede sig alt for meget.

Ikke nok med det. Mandag, hvor han har tidlig fri (kl. 12.00), skal han vente i 65 minutter på at komme til klaver. Onsdag, hvor han igen har fri kl 12, skal både Leif og jeg arbejde længe. Torsdag skal stakkelen igen vente i 65 minutter for at komme til guitar-undervisning.

Vi har valgt den lokale skole fra. Eller også har vi valgt en friskole til. Vi har valgt at bo ude på landet. Det har passet rigtigt fint indtil videre, men i dette skoleår, er det Samuel der betaler prisen for vores tilvalg eller fravalg.

Han er træt af, at han ikke bare lige kan cykle hjem efter skole, eller altid skal lave legeaftaler på forhånd. Han er meget træt af det, men vores dejlige dreng klager ikke. Han har valgt at bruge al den ventetid på at lave lektier og at læse, for heldigvis er han glad for at læse.

Han er faktisk glad for at bo på landet. Han er glad for at gå i sin klasse og vil ikke skifte skole. Men han gad godt at hans skema passede bedre med hans musikundervisning og vores arbejdstider.

En ny igen

Jeg kunne høre, at der blev klippet og tape'et til den store guldmedalje inde i køkkenet. Jeg gik ind i køkkenet for at checke.

Jonathan så mig og smilede, mens han sagde: "ja, jeg ved det, jeg laver en ny igen." og så grinede han.

Storebror, Samuel havde fået sit bestilte spil med posten i dag, og Jonathan kunne få æsken spillet lå i. Og der skulle åbenbart ikke mange sekunder til, før han vidste, hvad æsken skulle bruges til.

I går kom ham hjem og viste mig - for lukkede døre, for han vidste ikke om han skulle være stolt eller flov - et lille hæfte han havde lavet, mens han havde kedet sig i skolen. Efter at have læst det, fortalte jeg ham, at han kunne være meget stolt af sit værk. Han havde nemlig lavet en manuel til installering af et pc spil, samt henvist til sin egne blogspot side, hvis man nu var interesseret i at købe sådan en manual....på ENGELSK. Drengen har haft en times engelsk i knap 4 uger og begynder allerede at formulere sig på skrift på det nye sprog, og så uden særlig mange stavefejl.

Det kan godt være, at han ikke var stolt, men kan du læse at jeg er stolt?

Fisters ferie

Jonathans klasse har hele to bamser, de får med hjem på skift. Oscar er dansklærerens bamse, mens Fister har fulgt klassen siden 0. klasse. For to uger siden havde Jonathan Oscar med hjem. Fem minutter før Jonathan skulle i seng fortalte ha, at der skulle skrives i Oscars bog om hans oplevelser her hjemme. Det er noget der godt kan stresse mig, at få sådanne ting at vide i sidste øjeblik. Men hvad gør man ikke for sine børn, så vi fik taget nogle billeder at Oscar og skrevet en side om hans uge her hjemme.

I den forgangne uge har Jonathan haft Fister med hjem. Denne gang besluttede jeg mig for at være i god tid med at skrive, ikke noget med fem minutter før sengetid.

Vi tog Fister med til Hirtshals i weekenden. Jonathan, Fister og jeg tog en tur på stranden for at give os og Fister nogle oplevelser at skrive om. Der blev strikket vinter tøj til Fister og der blev taget en masse billeder. Alt var klart til den store aflevering mandag.

MEN...

20 minutter før vi drejede ind på vores adresse i det Midtjyske kom jeg i tanker om at Fister sad pænt i en bunke af sit nye tøj, på sofaen i huset vi boede i mens vi var i Hirtshals. Hvad skulle vi gøre. Vende om og køre halvanden time hver vej ekstra var IKKE en løsning vi brød os om. Derfor blev en bekendt sendt på overarbejde, han lovede at pakke Fister samt tøj i en kuvert og sende ham med posten til vores adresse.

I dag havde Jonathan derfor ikke nogen Fister med i skole, men til gengæld et postkort fra Fister med i skole. Kortets ordlyd var:

Hej 2. klasse.

"Jeg har valgt at tage mig en lille ferie i Hirtshals, jeg fortæller mere om min ferie når jeg kommer hjem igen senere på ugen."

Heldigvis synes Jonathans klasse at det var vældig spændende at Fister havde sendt dem et postkort og var ude at rejse.

Jonathan glæder sig til at checke post, hver dag han kommer hjem fra skole, for måske er Fister kommet med luftpost.