Uheldige/klodsede teenager

I dag var Samuel forbi DinPcPartner for at hente sin iPad, som havde været til reparation. Glasset var gået i stykker. Det ødelagde glas havde han levet med i over et år, men forleden dag knustes det så fuldstændig, og så var der ikke andet at gøre end at sende den til reparation. 649 sure kroner skulle han af med.
Da han kom ind i bilen med sin så-godt-som-nye iPad, opdagede han til sin store forskrækkelse, at hans arvede iPhone var gået i stykker. Og det var ikke kun glasset, men den havde fået et ordentligt tryk, så her er der vist ikke noget at gøre. ØV
Hvor uheldig eller måske klodset har man lige lov til at være. Surt show for teenageren.

Journalist i en uge - og en stolt mor

Samuel går i niende klasse.
Han stortrives og derfor glædede hans sig ikke til sin pratik, selv om det var et scoop at komme på Amtsavisen, Randers i en uge. Det er der kun nogle få udvalgte der får lov til.

Ugen bød på megen venten, fordi han skulle køre sammen med os klokken 6.50 men hans arbejde begyndte først kl. 9 og nogle morgener klokken 9.30
Men Samuel er ikke er stort brokkehoved, trods sine 15 år, er han en meget omgængelig teenager.

Fredag fik vi en rimelig utilfreds praktikant med hjem, hans vejleder havde ændret hans artikel til noget der ikke gav helt mening mente han. Dog var viste det sig kun at være små ændringer, som måske var berettigede - det vælger jeg at tro.

I mandags var hans artikel i avisen. Praktikholdet som bestod af syv niende klasses elever, havde skrevet fire artikler, og Samuel havde lavet samtlige interviews med politikkerne og eksperterne, da han jo ikke er en genert dreng, synes han kun, at det var udfordrende at få lov at ringe til politikkere og interviewe dem. Han fik ros af sin vejleder for at være meget skarp når han interviewede. Og så bliver man jo temmelig stolt som mor. Samuels artikel fik hæderspladsen i helsiden som praktikanterne havde lavet.

Hvis du har lyst, så læs med:

Strikning sænker hjerterytmen

Derfor strikker jeg til den helt store guldmedalje i øjeblikket.

Med en 60-70 timers arbejdsuge hele november, har jeg valgt at tage mit strikketøj med på arbejde, så jeg kan nyde en kop te og nye at nå at strikke et par omgange, mens jeg sludrer med kollegaerne.

En omgang ad gangen og så får man trods de mange timers arbejde, uden strikketøjet i hænderne, lavet bådet et og andet.

Nogle lutter, nogle trøjer og en knækket firkantet strikkepind.

Men der er heldigvis garanti på den slags strikkepinde, så jeg har allerede fået en ny fra butikken.
Jeg købte den fra: Stjerne Strik hvor der altid er SUPER god service.

Nå, men jeg må tilbage til strikketøjet, har lovet ham den høje teenager at have trøjen klar til ham til på mandag.