Jonathan tabte sin første tand for 3 uger siden. Han fik sin første rokketand i maj måned i år, men den gad ikke være andet end en rokketand, den ville ikke ud. Men efter meget arbejde med at pille, trykke og dreje på tanden lykkedes det først i november endelig at få den ud. Og Jonathan var pavestolt.
Desværre betyder nye tænder også, at hans perlerække af fine tænder på stribe er slut. Hans nyeste tand, som allerede var på vej op før den gamle genstridige rokketand gav efter i aften, kommer frem langt nede på tandkødet og ser ud til at komme helt skævt og på det helt forkerte sted. Men hvem ved, måske vil han synes at det er sejt at gå med bøjle, måske bliver det moderne ligesom dengang jeg var barn.
Selvfølgelig er han stolt, han må have set vennerne tabe tænder længe. Min søn var meget fortrydelig over at hans tænder ikke ville rokke, men så sang jeg altid "munden fuld af guld" (du ved fra lommen fuld af guld)med henvisning til tandfeen og så gik det bedre.
SvarSletMine de to store har en del bøvl med deres rokketænder og det er netop fordi deres nye tænder kommer hulter til bulter så de ikke skubber ordentligt på den tand der skal ud. Min ældste datter skal ligefrem have rykket et par mælketænder ud fordi de simpelthen ikke kan komme ud af sig selv.
Åha, det er svært med de rokketænder. Min søn har sin første og bagved er den nye tand kommet langt op. Rokketanden bliver bare ved med at rokke i sin egen langsommelighed, så jeg tror jeg vil spørge hos skolens tandpleje.
SvarSletTillykke med ham, det er stort det med tænderne :O)
Dejlig blog du har! :-)