Vi lærer af hinanden

Leif er som mange jo allerede ved matematik og klasselærer i en 4. kl. Det samme er jeg. Jeg har mange års erfaring med at undervise i matematik, hvorimod Leif ikke har prøvet det mange gange før.

Trods disse forskelle i erfaringer på dette område, bruger vi hinanden meget i vores planlægning. For første gang har jeg en "kollega" som spørger kritisk ind til det jeg påstår og sluger ikke alting rådt som jeg siger, og det er sundt for mig.

Jeg lærer en masse af Leif og hans måde at lave opgaver på og hans spørgsmål.

Skønt at have sin mand som sin sparingspartner - også på dette område.

Badminton

Hver tirsdag spiller jeg badminton med Sunlin og Sóley. Vi begynder typisk når den sidste af os har fri, dvs. nogle gange begynder vi allerede kl. 14.30 andre dage kan vi først komme i gang kl. 17.00.

Vi starter med at tage en lang rask tur op på kasserneområdet som ligger 15 min gang fra skolen. Efter den dejlige tur gælder det liv eller død, i hvert fald for Sunlin og jeg. Vi er begge meget ivrige efter at vinde hver bold. Desværre er Sunlin bedre til badminton end mig, så hun vinder stort set hver kamp, nogle gange kun med et enkelt point.

Men i dag vandt jeg hele to gange over hende, det føltes godt :)

Brødsbrydelse

Så blev det søndag igen i en lige uge, hvis vi regner søndag som ugens første dag, hvilket jeg godt kan lide at gøre.
Søndage i lige uger mødes vi hjemme hos hinanden til brødsbrydelse. I dag var vi hele 12 voksne, dejligt med så mange, normalt er vi 8 voksne.
Vi sang rigtige salmer i dag, hvor dejligt. Jeg kan godt lide at synge kor, men men men salmer og sange foretrækker jeg næsten til hver en tid, så det var en dejlig fornyelse, som vi vil fortsætte med - i hvert fald hvis det står til nogle af os der samles.

Brødsbrydelsen har bare fået større og større betydning for mig de sidste 5 år, så jeg glædes over at vi er nogle der kan mødes.

Vi fik besøg af Fister

Jonathan kom hjem med Fister i fredags. Han havde talt en hel del om at han glædede sig til at få Fister med hjem.

Traditionen tro blev Leif sat til at fortælle historien om Fisters weekend hjemme hos os. Hver gang vores drenge har haft klassens bamse på besøg, er Leif blevet sat på arbejde for at fortælle en sjov historie om bamsens besøg, og denne gang var ingen undtagelse. Den eneste forskel var bare at Jonathan allerede havde planlagt hvad historien skulle handle om. Så når jeg kom hjem med Jonathan og Fister i fredags, løb Jonathan ind med skoletasken og løb om bag huset for at hoppe på trampolin med Fister. Fem minutter senere kom han glædestrålende ind for at fortælle os at Fister kunne lave saltomotaler på trampolinen.


I dag gik Leif og Jonathan så igang med at fortælle om Fisters løjer ude på trampolinen og digtede videre på den historie.


I morgen skal Jonathan have historien med i skole og så skal den læses højt for klassen. Jonathan griner allerede nu ved tanken om alle de fjollerier de har puttet ind i historien om at spise regnorme i stedet for at spise fredagssnoller og lignende ting som er sjove (at fortælle) for en 6 årig dreng.

Æbler. æbler og atter æbler

Jeg tog Samuel og Simon med op til Kaserne området i dag for at plukke æbler, træerne bugner af æbler som bare falder ned og rådner hvis ingen kærlige sjæle som os plukker dem :) Så det gjorde vi. Efter 10 min. havde vi omk. 50 æbler og kørte så hjem.

Men hvad gør man så med så mange æbler -en del af dem var madæbler.

Hvor er jeg taknemlig for internettet og venlige sjæle, der vil lægge alle deres gode ideer der ud. Jeg søgte først på æblegrød og fik lavet 2 kg æblegrød fra en nem opskrift.

Så stod den på æblekage. Det blev en lækker luftig kage som bør prøves af andre.

4 syrlige æbler, fx Gloster (ca. 700 g)
2 æg
150 g sukker (ca. 1¾ dl)
50 g smeltet smør
¾ dl mælk
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
1 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel

Pynt: florsukker

Bagetid: Ca. 30 min ved 200º.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og læg dem i koldt vand. Pisk æg og sukker til en luftig "æggesnaps". Bland smør og mælk og pisk blandingen i "æggesnapsen". Bland mel og bagepulver og vend det i æggeblandingen. Hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 22 x 30 cm). Drys dejen med 1 tsk kanel. Hæld vandet fra æblebådene og læg dem taglagt på dejen og drys resten af kanelen over æblerne. Bag kagen midt i ovnen.

Og til sidst boller med æbler:

Ingredienser:
50 g gær
2 dl vand
2 tsk salt
2 tsk. rørsukker el. alm. sukker
2 dl Cheasy A38- evt. alm A38
2 æggehvider el. 2 hele æg
2 dl havregryn
2-3 store groftrevne æbler med skræl
ca. 800 g hvedemel (eller så meget det er nødvendigt til at dejen bliver lind)

Læg mærke til hvor nem denne opskrift bør være at huske alt uden mel og gær er der to af :)

Mor jeg er GODT nok heldig

Jonathan er en samler. Det er ikke småting han kan finde og se en stor værdi i når han går ude i naturen eller når han er i skole.

Denne uge synes han har været helt fantastisk. Der er idrætsuge på skolen hvilket betyder at vi er udenfor hele tiden, og vi er ikke nødvendigvis kun ude på skolens område, men rundt på diverse steder hvor der er godt at lege, gå, dyrke idræt og det nyder Jonathan, for så er der nye steder at lede efter skatte.

I går kom han hjem med et stykke ler, og da jeg spurgte hvad det var, fortalte han glædestrålende at han var simpelhen så heldig for tænkt han havde fundet en fod til en lerfigur ude i skolens krat. Han havde også fundet et lille paprør på 15 cm med en diameter på 2 cm som han kunne lege var et pusterør eller en fløjte eller en trommestik eller... ja der var ikke grænser for hvor vidunderlig dette fund var.

I dag kom han så hjem med andre dele af den føromtalte lerfigur, den mangler begge fødder men han har jo den ene fod, begge arme mangler samt begge øre, men HOLD DA HELT OP hvilken skat. Han lagde sig til at sove med den på sin pude, for sådan en skat kan man ikke bare efterlade et tilfældigt sted. Han havde også et stykke meget hårdt læder med hjem som han mente ville være perfekt til et skulderskjold eller til at skjule ting med.

Han sagde til mig i dag: "Mor er du klar over hvor heldig jeg er, der er SÅ mange ting at finde alle de steder vi er, Mor, jeg er godt nok heldig."

Bare denne begejstring for de små ting forsætter hele hans liv, hvilket rigt liv han så får.

Og her gik jeg og troede at efteråret var sat ind

For en uge siden tændte vi op i brændeovnen for første gang i denne nye sæson. Jeg bryder mig ikke specielt meget om kulden som kommer med efteråret, men takket være brændeovnen glæder jeg mig tit til at vi skal til at bruge den igen, der er bare noget specielt hyggeligt med aften i stuen på en stol foran brændeovnen.

Men første del af denne sæsons brændovne brug varede kun et par dage. Efteråret ombestemte sig åbentbart, vi har nemlig haft over 15 grade de sidste par dage. Og det kan ses på haven som er begyndt at blomster igen :) Så her kommer et par billeder (taget i dag) fra havens blomstrebede.

Havens gule blomstre i fuld flor. Dejligt syn. Vores buske foran huset står også i fuld flor, smukke gule blostrer i mellemgrønne buske, så fofriskende.

Og så mine smukke lavendel planter og ..hmmm...ja hvad hedder de?? Men smukke er de da og de er en fryd for ens øje når man går fra bilen hen til husets dør.

Brudte løfter

Så kom jeg til at bryde hele to løfter i dag.

Jeg havde lovet drengene en tur til Fætter BR, hvor de havde fundet noget de gerne ville bruge nogle af deres lommepenge på, men det blev ikke til noget i dag. Så havde jeg jo også sagt at jeg forhåbentlig kunne få tid og overskud til at lave æblegrød, men heller ikke det blev til noget.

Ja, det er hvad der sker når man pludselig hænger på nogle ekstra opgaver på arbejdet som ikke kun skulle være mine opgaver, men blev det.

Heldigvis har jeg nogle drenge der let tilgiver, så vi har udsat turen til Fætte BR og æblegrøden til onsdag, da tirsdage altid står på badminton og GO-kids og dvs. at hverken Samuel eller jeg er hjemme før 19.45.

Mens jeg glæder mig mest til æblegrøden på onsdag, drengene glæder sig nok mest til Fætter BR, så meget at Jonathan havde svært ved at falde i søvn her til aften.

Æblerov

Drengene og jeg har været på æblerov i dag, først tæt på skolen, hvor vi fik omkring 60 æbler som skal bruges til bålmad til vores emneuge i næste uge. Samuel klarede det første rov. Et lille stykke jord, der ligger imellem skolens grundstykke og nabofirmaets grund, som tilhører kommunen er plantet godt til med diverse træer bl.a. to æbletræer som Samuel klatrede op i.

Bagefter hjalp Samuel og Jonathan mig med at gøre klar til emneuge. I morgen skal jeg nemlig stå for et Adventure race for 4. -6. klasse.

Da vi endelig var færdige på skolen, efter 2 timers arbejde (plus æblerov) kørte vi hjemad, hvor vi stansede op ved kaserneområdet hvor der også var et æbletræ, denne gang et kæmpe stort med flotte rød/gule æbler. Denne gang fik Jonathan lov til at klatre op, han kom hele 3-4 meter op og rystede så grenene så æblerne faldt ned. Et landede lige på Samuels knold, et andet på min numse, hvilket vi havde meget sjov af.

Æblerne så MEGET tiltalende og lækre ud, men men men, de smagte ikke særlig godt, så vi vil lave æblegrød af dem i morgen, det var åbentbart ikke spiseæbler, men madæbler. Så måske står desserten på æblekage med fløde og makronrasp i morgen. YUMMY.

Alt i alt en succesfuld æblerovsdag :)

Så er der dømt lørdag

Hele familien ELSKER lørdage.

Der er vist en som ikke kan få puder nok under sit lille hoved.


Lørdag er den dag man bare er til, der er tid til at stå op for at lægge sig ned på sofaen for at nyde samværet med resten af familien, der er tid til at spille playstation, til at spise sen morgenmad og først gøre noget fornuftigt efter frokost.

Samuel i aktion som fotograf i super seje underhylere :)

Mor NU ved jeg hvorfor jeg bliver gal

Min yngste søn Jonathan på 6 år sagde noget tankevækkende forleden dag. Han har det temperament som han til tider har svært ved at styre - han kæmper virkelig med det, den stakkels dreng.

Skolestarten har ikke altid være så ligetil for ham, idet han har haft en del vredesudbrud som jeg heldigvis havde advaret lærerne om og fortalt hvordan vi tacklede herhjemme. I fredags da jeg hentede ham sagde han til dig:
"Mor nu ved jeg hvorfor jeg bliver gal i skolen" (det skal for en god ordens skyld siges, at han ikke ligefrem bliver gal, men lettere sur)
Jeg spurgte ham så: "Ja, fortæl mig hvorfor"
Han svar var: "Det er fordi jeg har brug for at være alene og lidt for mig selv af og til"

Hvis alle vi voksne bare havde så meget styr på, hvorfor vi til tider reagerer som vi gør ville livet nok være nemmere. Og hvis vi var så hudløs ærlige og åbne omkring det ville livet for dem vi lever sammen med også blive nemmere.

Jeg har heldigvis erfaret, at lærerne omkring ham, netop lader ham få lidt fred når han bliver sur - præcis som vi har anbefalet dem.

Hvem er den største kunstner?

HUSK AT ROSE DINE BØRN, men.....

Man skal passe på når man roser, det burde jeg have tænkt før jeg her til aften satte mig ved siden af Samuel og roste ham for hans fantastiske flotte arbejde med at dekorere sin Ole Lund Kirkegaard mappe - det er lektie til på tirsdag. Jeg tænkte ikke på at på den anden side af mig sad lillebror - den altid jaloux lillebror. Pludselig opdagede jeg, at Jonathan holdt sig for øjnene og kæmpede med ikke, at begynde at græde.

Skulle jeg være stoppet med at rose Samuel? Nej, absolut ikke, han fortjente ros og det skal være muligt at rose den ene uden, at den anden føler sig forbigået. Jeg mener, at vi som forældre virkelig har prøvet at lære vores drenge, at det føles godt at rose og, at det føles godt at høre, at en af ens familie får ros, men det er ikke altid så ligetil.

Efter min ros til Samuel måtte jeg bruge tid på at fortælle Jonathan, at han så sandelige også var en dygtig dreng og, at jeg så sent som i eftermiddag havde beundret hans kunsværk der hænger på væggen. Han malede i en alder af 5 disse to små malerier:
Jeg fortalte ham, at det nok var de færreste, der ville tro, at det var en dreng på 5 år, som havde malet dem.

Efter den lille pep-talk smilede Jonathan igen og han sagde: "Samuels mappe med sjove tegninger er virkelig flot. Sådan en flot mappe vil jeg også lave når jeg kommer i 3. klasse. Mor hvornår skal vi male malerier igen?"

Hvem kan modstå en sådan forespørgsel? Jeg kan i hvert fald ikke, så i morgen skal vi male.

Jeg har gjort det helt selv

I dag da Jonathan kom hjem fra skole hev han meget stolt sin danskbog op af tasken og viste mig at han havde lavet en hel side uden at bede om hjælp fra læreren.

I går havde han ikke samme succes. Da kom ham hjem og fortalte at han var blevet sur i skolen fordi han ikke kunne finde ud af en opgave, hvortil Samuel fortalte ham at det var derfor der var lærere i klassen for at hjælpe ham når han ikke kunne selv.

Jeg satte mig sammen med Jonathan og så viste han mig hvordan han havde sat pil til alle de ord som havde en e-lyd. Han fortalte stolt hvordan man kunne høre og mærke at der var en e-lyd i orden. Med fingrene i mundvigen lavede han en meget tydelig e-lyd.

Det er blevet så meget nemmere at lære bogstaverne end da jeg var barn hvor det var det rene terperi og absolut ingen logisk forklaring på tingene. Nu får børnene lov til at GÅ bogstaverne, Synge lydene, Mærke mundens bevægelse ved en bestemt lyd, forme bogstaven i trylledej osv.

Gid man skulle i 0. klasse igen :)

Sat på pause

Der er så meget jeg vil nå, så meget jeg vil opleve, men så lidt jeg kan.

Nogle gange så elsker jeg at livet går med 180 km i timen, men det er nu sjældent, jeg er mere til en livstil hvor jeg er i gang, men uden at stresse. Jeg elsker at have gæster eller at være gæst. Jeg elsker at blive inspireret til min undervisning og dele af denne inspiration. Jeg elsker at læse eller at se en god film. Jeg elsker når mit hus er ryddeligt.

MEN

nogle gange bliver der sat en stopper for alle disse ting jeg elsker. Jeg kom hjem fra arbejde i onsdags velvidende, at nu blev der sat en stopper. Jeg er dårlig til selv at sætte denne stopper, så min krop er desværre nogle gange nødt til at gøre det for mig, og det er netop hvad der skete i onsdags. ØV. Mit blodtryk er blevet alamerende højt igen, så jeg har været hjemme fra arbejde. Jeg har næsten sovet hele dagen, da energien kun har været til at gå på toilet, eller til at gå ind i køkkenet efter en kop te.
I morgen håber jeg, at have fået mere energi og kunne om ikke andet så rydde vores stue så den ser pæn ud til weekenden.
Hvor er jeg taknemmelig for at jeg har en mand som viser forståelse. En mand som er bedre til at sige stop for mig, inden min krop gør det. En mand som altid har mere energi end jeg har.

TTT

Ting tager tid, er et velkendt grug af Peit Hein, og det må jeg medgive ham, nogle gange tager TING for lang tid. TING må aldrig tage al min tid, derimod må menneskere rundt omkring mig, gerne tage megen af min tid. Det fortjener de.

Så for, at det ikke kun er ting ,der tager tid, har jeg i en periode valgt, at ting ikke skal tage for lang tid, men derimod mennesker og Guds ord. Derfor intet nyt fra mig af i denne og sidste uge.