Hvordan trives du egentlig?

Nu har jeg været på arbejde på den nye skole i to måneder. Det har været en KÆMPE forandring, primært positive ændringer.

I dag spurgte den lærer der var med til min ansættelses samtale, hvordan jeg egentlig trivedes på skolen. Jeg kunne med et stort smil svare: "Jeg stortrives og er BARE så glad for at være på skolen." Hun sagde at det kunne man tydelig se. Dejligt at kollegaerne og sikkert også eleverne også kan se at jeg elsker mit arbejde. Bare der ikke var nedskæringer til næste sommer, så jeg kunne bibeholde mit job. Men så får jeg sikkert lov til at prøve et andet dejligt job.

Vi prøver med en tablet mere

Så har fruen - eller skal jeg sige "den besværlige patient" været forbi lægen igen. Min læge kaldte mig en besværlig patient i sidste måned, selvfølgelig havde hun er glimt i øjet, og desværre har hun ret, jeg er besværlig, altså ikke på den gængse måde, jeg brokker mig ikke, og gør pligtopfyldende det hun beder mig om, men besværlig på den måde, at intet hjælper. Jeg afprøver den ene medicin efter den anden, får sat dosisen op, igen og igen, men det virker ikke.

Det er lige før man skulle kalde mig pillemisbruger. Jeg er i hvert fald oppe på 9 piller om dagen. SUK, og så mig som altid har hadet at indtage medicin som altid prøver at komme af med sygdom på andre måden end ved at indtage medicin. Men jeg har givet efter og fylder mig med 5 stk. om morgenen og så to gange to i løbet af dagen.

Men jeg nægter at klage...bare en lille bitte smule ;)

Landsbytosser i København

Jeg brugte tre af dagene i efterårsferien på en købehavenertur med vores drenge. Vi boede hos min søde moster Hanna og nød ellers storbylivet for en stund.

Og det var så vore tur til København i billeder.

Græskar alle vegne

For første gang nogen sinde har jeg slæbt græskar hjem fra supermarkedet. Tidligere år fik vi et eller to fra vores søde gamle genbo, men han flyttet i en ældrebolig, og den nye ejer af huset har pløjet hele køkkenhaven op og plantet græs.

Vi har heller ikke før lavet græskarhoveder. Men de er nu ret sjove og man behøves jo ikke at lave uhyggelige hoveder. Jeg gider ikke alt det Halloween pjat, men ingen skal forbyde mig at kunne lide at lave bagværk med græskar. Og lidt festlig pynt der lyser op på trappestenen og som drengene endda kunne have lidt sjov ud af at lave, det er der heller ikke ulovligt, selv om man er godt og grundig træt af, at vi i Danmark nu pludselig skal fejre en amerikansk dag.

Ok, måske er jeg gået lidt på kompromi, men det er vel ok en gang imellem :)

Lige nu står der i hvert fald to festlige hoveder ude på trappestenen og lyser op i den mørke tid.

40 + 40 lækre store sagtige græskarboller og en masse dejlige græskarkerner er det også blevet til. Revent græskar - et helt kilo sågar ligger i fryseren til jeg får tid at bage igen.

Men en traditionel amerikans pumkin pie (græskar tærte) DET bliver det bestemt ikke til.

Langsom start

Hvor vi bare forstår at nyde at der er ferie her i huset. Den første dag bruger vi normalt på at lave absolut ingenting af betydning. Sådan kan vi li det.

Indtil nu er det blevet til en græskarbolle med ost, en kop kaffe og lidt hyggestrikning foran tv'et, under et varmt tæppe og med brændeovnen tændt.

Men nu skriver vi allerede søndag og den er også startet lan

gsomt, MEN nu skal der ske noget...

Jeg skal jo til KBH med drengene i morgen tidligt (meget tidligt - næsten alt for tidligt), men drengene vil have mest muligt ud af turen så det er dem der har valgt det tidlige tidspunkt.

Vaskemaskinen er i gang, rejsetasken fundet frem, bøgerne til selve rejsen fundet frem, strikketøjet er klart...

Men mere er der ikke sket. Min mave har valgt at drille i dag, så energien er ikke høj, og toiletbesøgene mange. Men jeg når det nok, jeg er ret god til det der lige-i-sidste-øjeblik.

Han vandt

I går kom en stor kuvert med posten. Pakken var til Jonathan.

For nogle uger siden to jeg drengene en tur på Jensens Bøfhus til frokost. Her tegnede Jonathan så sit yndlings monster. Han afleverede sin tegning i kurven med tegninger. Der lå mange og Jonathan blev lidt vemodig og mente at så havde han ingen chance. Storebror, Samuel trøstede ham og sagde at han havde luret i kurven og set på en hel del af tegningerne der lå deri, og hvis man vandt for at have tegnet den flotteste tegning, så ville lillebror uden tvivl vinde.

Vi ved ikke om de bare trak en vinder, eller om de valgte den de synes var flottest - og det er underordnet. Jonathan har gået stolt rundt med sin nye T-shirt lige siden han vandt den.

Tid gå i stå i nogle dage...please

Mit sidste indlæg, skrevet for snart en måned siden, handlede om en overfyldt kalender.

I dag begyndte en længe ventet efterårsferie - tvunget ferie som min arbejdsgiver kalder det, da jeg ikke får løn under denne ferie. Men det betyder ikke at jeg ikke har store planer for denne ferie, planer der omfatter en bekymringsløs tur med mine sønner til hovedstaden. Vi skal være hjemmefra i tre dage og vi glæder os.

Min mand glæder sig til tre fredelige dage, hvor han slipper for at stå tidlig op, fordi der er en dreng der gerne vil have morgenmad, eller en dreng der ikke gider at være oppe alene, tre dage hvor han slipper for at tænke på aftensmad, og bare kan tage en skål havregryn når sulten melder sig, tre dage uden en kone der klager over tøj der ligger og flyder.

Jeg glæder mig til tre dage med spændende oplevelser, besøg hos familien i KBH og shopping.

Mine drenge glæder sig til Eksperimentarium, strøgtur og museumsbesøg.

Gad vide om det hele kan nås på tre dage, jeg har mine tvivl.