25. dec. som burde have været 24. dec.

Så endte min kalender med at gå i skudder mudder på sidste dagen, ikke fordi vi havde så vanvittig travlt at der ikke var tid til at skrive, nej, men fordi planen gik i stykker.
Min maveinfluenca besluttede sig pludselig for ikke at være over alligevel. Jeg havde uro i maven hele den 23. og 24. men troede bare at det var efterveer, men det syntes den åbentbart ikke og besluttede sig for at lave et større come back. Jeg slap dog for opkast, men har brugt toilettet i stedet for. (Jeg skal nok spare jer for detaljerne).

Om 30 min rejser vi til Hirtshals igen, nu er det trods alt et par timer siden jeg sidst har set vores toilet.

Juleaften blev lidt alternativ, men endte godt. Drengene (og vi to voksne) fik en Wii og den har alle tre drenge HYGGET sig med i timevis, jeg gjorde et forsøg men maven gik i krampe så min wii karriere må begynde på et andet tidspunkt.

Mange-tegning-bogen er også et hit. Vores to kreative drenge tegner på livet løs her til morgen. De er meget dygtigte, hvis du spørger mig og jeg er SLET ikke inhabil, nej nej jeg er TOTALT upartisk.

Nu smutter vi om lidt og kører nord på igen. Efterlader nogle af julegavernem tager andre med. Jonathans humør er i kuldkælderen efter at han har forsøgt at tegne en eller anden Mange dreng uden den store succes iflg. ham selv - det er ikke sådan at være så selvkritisk og perfektionistisk.

23. dec.

Det er lige blevet midnat, og jeg burde ligge i sengen, men min mave har besluttet sig for at holde mig vågen. Og da dagen i morgen stå i rejsens navn, ja så kan jeg lige så godt udnytte denne mavesmerte til noget fornuftigt og få skrevet indlægget for den 23. da vi har en overbooket dag i morgen.

Mit 1000 brikkers puslespil blev færdigt her til aften. Det tog for kort tid, men her er så resultatet:

(Men det må vente...billederne virkede ikke så der tages nye i morgen)

22. dec.

Puslespillet vokser hele tiden og det gør bekymringerne omkring det også...er det mon et stue-rent motiv? Jeg tvivler. Indtil videre har jeg bygget to sæt BH'er og store tykke damelår. Jeg viste Leif det og hans reaktion var: "Ja, det kan jeg se, se på æsken der holder en dame sin mand for øjnene" SUK så nu må jeg se hvad det ender med. Jeg bliver nok ikke færdig med det før vi tager til Kærby i morgen middag.

Jeg lovede jo et billede af mit nye hår. Her er et par stykker taget i dag. Mine øjne er temmelig stikkende på det ene, håret er ok derfor er det kommet med. Det var det for i dag, jeg tager mig lige en slapper, trætheden melder sig.

21. dec

Søndag på Malta er en travl dag, men en dejlig dag. Vi har været til brødsbrydelse efterfulgt af kaffe med kage, søndagssklen var aflyst pga. julen som nærmer sig med drastiske skridt. Så havde vi møde med det andet team som har ungdomsmøderne her oppe.

Kl.18 var der evangelisk møde bl.a. med fri vidnesbyrd. Dejligt møde efterfulgt af aftensmad -brød og kage.

Kl. 21.00 var vi her oppe igen, Jonathan blev lagt i seng, Samuel tog med Eli hjem og skal være der i morgen.

Så gik Leif og jeg i gang med spillet Manna, det gik meget godt til at begynde med - det fra min synsvinkel, men så tog Leif sig sammen og så overhalede han mig indenom ØV og vandt med 16 point.

Det er så mit nye hår når den SLET ikke er redt og ligner jeg ved ikke hvad, det ser nu mere interessant ud til dagligt, men om aftenen lige før midnat er det vist hvad det kan blive til.

20. dec.

So er der for alvor erklæret juleferie. Jeg har købt puslespillet I dag -temmelig dum hvis du spørger mig, besluttede jeg at det var tid at købe PUSLESPILLET. Mens Leif var på arbejde tog jeg drengene ud til Randers storcenter for at checke prisen på en gave og for at købe WasJig. Toys R' Us var ok, men storcenteret var et mareridt. Men jeg fik det jeg skulle have og var hjemme igen efter 3 timers "arbejde".

Så skulle bilen ellers pakkes, og DEN BLEV PAKKET. Det er altså svært at pakke til en "ferie" som denne, hvor intet legetøj er til drengene og man ikke aner hvor travlt vi får. Men PS2 og nogle spil kom med op. Så må vi slæbe den ned til Kæby igen ad t omgange, hvis det hele ikke kan komme hjem igen.

Da vi kom frem til Malta blev kufferterne tømte og så skulle jeg eller hygge mig lidt med mint nye puslespil. Samuel kom med det samme for at være med, men han var i konflikt med sig selv, skulle han se julekalenderen eller skulle han bygge. Så nu ved jeg hvem jeg kommer at hygge mig sammen med når jeg skal bygge i morgen :) Dejligt.

19. dec.

Så er alle vist glade, det er nemlig dømt ferie. Eller det til sige for næsten alle. Leif skal lige forbi skolen og i kirke med sin klasse og SÅ er der dømt ferie hos familien Koivuneva.

Her til aften har den stået på: Pakke-kuffert.

(billedet er stjålet fra nettet, jeg gad ikke at tage mit kamera og tage et billede af min overfyldte kuffert)

Hjernen har kværnet og der har været dyb koncentration: Hvad skal med og hvad kan vi undvære, hvilke spil regner vi med at spille der oppe og hvilke skal vi i hvert fald ikke slæbe med, hvor meget tøj skal der med og hvor lidt kan vi klare os med. Skal jule godterne med op eller skal de bliver her i Kærby. Hvor meget regner jeg med at nå at strikke. Hvor meget legetøj har drengene brug for og hvor lidt kan de nøjes med. osv. osv.

Et stk. kuffert med tøj er det blevet til og en stor sportstaske med diverse heriblandt bibler, spil, film, batterier, opladere -hov jeg har vist glemt mobil opladerne...smutter lige for at få dem ned i tasken...sådan så er det ordnet. Og så en æske med godtere, lidt til os alle sammen: mørk chokolade til Leif, karameller til mig og alm. slik til drengene, så lider ingen af os nogen nød :)

Jeg kan desværre ikke pakke bilen i aften, da jeg skal en tur til Romalt og Randers Storcenter i morgen mens Leif er på arbejde. Samuel glemte at tage julegaven til Simon med i skole i dag og jeg glemte at tage i Toys 'R Us og købe mig det nyeste WasGij, det er en speciel type puslespil som Samuel dagplejemor introducerede mig for og som jeg sidenhen har førnøjet mig med hver jul. Jeg køber et nyt ca. hver andet år og i år er det "andet år" hehe.

Nå men jeg skal vist tilbage til overfyldte kufferter og tasker og prøve at danne mig et lille overblik.

18. dec.

I dag da jeg kom hjem fra arbejde havde jeg kun Jonathan med mig hjem, Samuel var til fødselsdag i Randers Legeland.

Jonathan og jeg mødte en mand i løbetøj i fuld gang med at klargøre sin nye motorsav. Leif havde løbet sig en tur og skulle nu til at save og hugge noget brænde. Jeg der imod lagde mig på sofaen, jeg ville gerne være frisk til aftenes julefrokost på skolen.

Jonathan besluttede sig til at hjælpe farmand udenfor og følte sig vældig stor når han gik der med en fyldt trillebør af brænde som skulle transporteres fra terassen til bryggers indgangen.

17. dec.

Ikke for at give nogen af jer læsere stress, men der er alstå kun en uge til juleaften.

Og det opdagede jeg i dag mens jeg var på arbejde. I dag skulle min 4. klasse til generalrpøve nede på Værket til koncerten i aften med Randers kammerorkester. Midt i det hele siger diregenten at nu er der jo kun en uge til juleaften. Børnene jublede men jeg fik sved på panden og begyndte at tænke: "hvad blev der af jule-små-kage-bageriet? Hvad med mit årlige puslespil som endnu ikke er købt? Ok julekortene er sendt afsted -alle undtaget et til Norge. Hvad med julekonfekten? Marcipanen og nugaen er købt..hvad med...og hvad med...." PUHA, kun en uge det er ikke lang tid. Men jeg plejer at nå det jeg skal og hvis jeg ikke gør så overlever vi normalt også. Så forhåbentlig går det også i år :)

4. klasses general prøve

Ja, som jeg var inde på så sang min klasse til årest familie-jule-koncert nede på Værket i Randers. 300 børn samt et kammer orkester og en solist underholdt i 1½ time her i aften. Min klasse var som altid eksemplarisk. Hold da op hvor må jeg være god til at styre dem...pjat, jeg har været så svine heldig at få verdens sødeste unger, som er så omsorgsfuld og finder sig i at blive hunset med af fruen her.

I mellem generalprøve og koncert nåede jeg en hel del. Jeg fik lavet en kæmpe honningkagedej og så fik jeg taget mig en 1½ times lur (gad vide om det hedder lur når den er SÅ lang, men god var den om det hedder en lur eller ej), bagefter lavede jeg sammen med drengene honninghjerter i lange baner. Jeg rullede dejen ud, de trykkede hjerter ud og jeg smed på pladen og ind eller ud af ovenen. Hele 70 små hjerter, eller rettere sagt, 50 lækre små hjerter og 20 temmelig mørke næsten sorte hjerter samt 20 store lækre hjerter plus en enkelt honningkagekone og mand og gris og kødben - ja du læste rigtigt, et kødben!!! sneg der sig også ind i mellem hjerterne.

Det begynder at ligne noget :)

Mens jeg fik ryddet der værste svineri væk lige inden jeg skulle til koncert/på arbejde, satte jeg drengene i gang med at skrive et julekort til hver af deres lærer. Samuel skrev to kort med sin ny-lærte sammenbundne skrft, det så helt pænt ud, man kunne næsten ikke se at det var en dreng der havde skrevet det, og Jonathan fik skrevet to med sin blandningskrift af store og små og noglegange svært-læselige bogstaver. MEN ingen af dem bad om hjælp til at skrive kortene. Jonathans klasselærer Inger kom godt nok til at hedde Enger på kortet og sjovt blev til siåovt, men han børnestaver jo, har jo kun lige akkurat lært sig selv at læse for 2 uger siden, så jeg er pave stolt af mine to dygtige og dejlige drenge. De fik skrevet nogle virkelig søde kort som enhver lærer ville kunne få tårer i øjnene over. Dejligt at de er gode til at rose andre.

Dagens resultat. Jonathans kort i front.

16. dec,

Julehygge med min klasse.

I dag stod den på julehygge med klassen. Det er jo altid sjovt.

Vi begyndte dagen med at hver elev trak et navn (en fra klassen) som de så skulle kreere et juleort til og skrive nogle søde ord til. De gik til dem med stor iver. De er nogle dejlige børn alle 23, de har deres at kæmpe med men de er så søde imod hinanden. Jeg havde et krav til deres julekort og det var at de SKULLE skrive mindst én sød ting til den person de havde trukket, og det havde de ingen problemer med.

Derefter legede vid pakkeleg. Og afsluttede dagen med en omgang æbleskiver.

15. dec.

Sådan så er mit skrivebord nogenlunde ryddeligt, så kan jeg igen samle tankerne om at fælde noget ned på "papiret." Rod har det med at gøre det umuligt for mig at koncentrere mig, alligevel er jeg et kæmpe rodehoved. Hmmm, hvis du er forvirret ja så er vi to. Hvordan kan det være at et rodehoved trives bedst i ryddelige omgivelser?

Ok, jeg er nok blevet et mindre rodehoved med alderen, men til gengæld har jeg tre af slagsen i huset. Leif har fundet ud af at jeg ikke bryder mig specielt om at tingene bliver liggende og flyder, men det er en kamp at opdrage drengene til ikke bare at smide tingene fra sig lige der hvor de er. Men det skal nok lykkes :)

Trods mit førhenværende skrivebord, fik jeg en del fra hånden mens jeg sad der inden jeg fik NOK og bare måtte rydde op, eller i hvert fald fjerne det værste rod. Jonathan var mig behjælpsom, han løb pendulfart mellem skrivebordet og skrældespanden.

Nå, men det jeg ville sige var at jeg har fået skrevet julekort til alle mine søde elever i 4. kl. Det er blevet en tradition for mig at skrive en lille personlig hilsen med én enkelt god ting jeg har oplevet sammen med det enkelte barn i de første 5 måneder af skoleåret. 23 julekort med en personlig hilsen, samt et personligt billede og en lille bitte ting. I år får de et lille bogmærke med et skriftsted valgt til hver enkelt.

Så trods andre fiaskoer i dag, blev der produceret 23 julehilsner som jeg er fornøjet med. Alt i alt i år har jeg fået skrevet 50 julekort. Og jeg har fået to julekort , men dec. er ikke over endnu ;) hehe

14. dec.

Klokken er 19.05 og begge drenge ligger i deres senge. De sover nok ikke, men det skal de nok komme til. Årsagen til denne meget tidlige sengelægning skyldes vores weekend tur i Hirtshals.

Der går altid koks i klokken når vi er i Hirtshals. Fredag aften er der jo ungdomsmøde og når vi føste lukker og slukker kl. 1.00 ja så sørger drengene for ikke at blive lagt mærke til så de kan snyde sig til at være oppe længe. Og det lykkes altid meget godt :) Når man så samtidig har en dreng der slet ikke kan finde ud af at sove længe så kommer problemet snigende.
Det gik bare helt galt denne weekend. Samuel var hjemme hos Eli, hans gode ven i Hirtshals, og pga misforståelser og en far der faldt i søvn på sofaen, kom drengene først i seng kl. 2.30 natten til søndag. Heldigvis blev faren vækket kl. 2.30 af en grædende 1-årig, ellers tør jeg ikke tænke på hvor længe de havde fået lov til at være oppe.

Så en MEGET træt Samuel og en lidt mindre træt Jonathan kom under store protester tidligt i seng i aften. De mister jo "Mikkel og guldkortet", men de må bare tro på at mor har ret, når hun påstår at søvn er vigtigere en julekalender i tv'et. Det er ikke let at få dem overbevidst, men vi er vel forældre og dem skal man jo adlyde, så de ligger mere eller mindre misfornøjede i deres senge.

Jeg sov hele vejen hjem i bilen, kun afbrudt en gang af en burger som skulle spises. Leif må til gengæld være særdeles træt, så mon ikke jeg får hytten for mig selv om et par timer :)

13. dec.

Hold da op som tiden dog går, vi er allerede over halvvejs igennem dec. Bare rolig jeg har ikke glemt hvor mange dage der er i december, men når man har børn så handler dec. umiddelbart kun om: Julekalendere og hvor langt er der NU til juleaften. Slikket, hyggen, småkagerne, bageriet og tændte lys er fuldstændigt uundværlige, men umiddelbart er de to andre ting det de vågner op til og glæder sig til.

Vi er stadigvæk i Hirtshals - dejligt.

Samuel er taget til Eli og skal overnatte der. Jonathan har så skulle underholde sig selv, vi fire voksne har jo snakket voksensnak hele dagen. Hvad skal man så finde på når man er 6 år og der intet legetøj er. Jo, at tegne er altid godt. Så Jonathan har produceret en del tegninger i dag. En Santa lucia tegning, en tegning af dengang han sad med abbi ved Bøstalafossur og en tegning der skal vise HVOR vild han er med slik.

Dejligt med børn der kan aktivere sig selv. Og skønt at se ham udtrykke sig på tegningerne.

Selvportræt af en slikspisende Jonathan. Han har en lakrids i munden, som er på vej ned i svælget, en på vej ind i munden og en som fald ned da den skulle ind i munden og landede på hans ærme. Der er lakrids i mellem alle tænderne som man kan se.

Det er vel den 13. dec.

Jonathan tegnede dette Lucia optog som det første i dag. Han vil have at jeg skal sende til til Sigurds Bjørnetime, fordi så kan man ønske sig en sang som han spiller og synger.

12. december

Så er vi i Hirtshals igen - dejligt.

Ungdomsmødet gik nogenlundet. Der var 20 unge til mødet og for første gang var der flere piger end drenge.

Leif holdt en god tale om at vi er blevet levende i Kristus.

Efter mødet havde vi en pakkeleg, som de unge gik vældig høt op i.

11. dec.

Life is an endless struggle full of frustrations and challenges, but eventually you find a hair stylist you like. ~Author Unknown

Der er sket mange langt mere spændende ting end noget-om-hår, men alligevel er det blevet dagens tema, og det skyldes Jonathan og hans sjove påfund, mener herom senere.

Jeg har haft en underlig frisør siden vi flyttede til Jylland. Min første oplevelse med min tidligere, ja det er fra i dag blevet til tidligere frisør, var lige ved at få mig til at løbe skrigende væk. Jeg satte mig i stolen og hun skulle til at klippe mig, men så sagde hun: "Hvor langt er du henne?" Hvortil jeg svarde: "Jeg er lige her" Hun troede at jeg havde misforsået hende og spurgte igen: "Jeg mener, hvornår skal du føde?" Jeg svarede: "Jeg skal ikke føde" "Nåååå, så du HAR lige født." Mit svar var: "Hvis 2½ år er lige, så ja." Dejlig start på en samtale ikk'?

Næste emne besluttede hun så skulle være mit hår, som hun mente var uhyggelig tykt og at det måtte da være noget af en pesilens at rende rundt med sådan en manke og hun kendte mange som var SÅ kede af deres tykke hår, og det kunne hun godt forstå.

Jeg behøver vel ikke at sige at der gik LANG tid før jeg komtil frisøren igen. Men sådan en nærrig*** som mig, gider jo ikke at betale dobbelt for en vare, så hellere betale det halve og lade hende frisøren snakke om hvor forfærdelig tykt hun synes mit hår er.

Men i dag, gad jeg ikke høre på hvad hun syntes om min manke, så jeg tog mig sammen og fandt mig en ny frisør. Tænk at det faktisk kan være behageligt at være til frisør, jeg fik ryg og hovedbundsmassage, blev klippet af en frisør der hverken talte for meget eller for lidt. En frisør der på en sød og elegant måde spurgte om jeg ville have noget imod at hun klippede mit hår lidt i etager og fik lavet det lidt tyndere. 319 kr. fattigere gik jeg glad der fra men en anderledes frisyre Leif omtaler som "Forandring fryder." Hvilket jeg spurgte om det betød at han synes det var grimt. Han svarede "NEJ, jeg synes alt er flot til dig, du er jo smuk ligemeget hvad."

Så jeg ved ikke endnu om det er grimt eller flot. I morgen vil mine altid ærlige elever nok sige hvad de synes :)

Jonathan må være blevet inspireret af sin nyklippede mor. Han gik ind på toilettet når vi kom hjem og fik sit hår sat. En halv krukke hår voks er altid godt, så kan man i hvert fald sætte håret som man vil.

10. december

"Mor det sner og det er ikke engang jul endnu" sagde Jonathan da han opdagede, at det sneede.

Der gik ikke mange sekunder fra at drengene opdagede at sneen dalede ned til de var udenfor for at lege. Desværre sneede det ikke særlig længe, men det er frostgrader udenfor så kan det være at den smule vi har fået holder til i morgen, og så håber vi bare på en smule mere.

"Let it snow. let it snow, let it snow"

9. dec.

Hvor er toilettet?
Er toilettet ledigt?
Er du snart færdig på toilettet?

Disse og lignende spørgsmål har været meget vigtige i dag.

På min skole skal jeg ringe mig syg mellem 6.45 og 7.00, hvis jeg ikke når det, ja så er det bare ærgerligt.
Jeg havde lidt ondt i maven i morgen da jeg vågnede, men tænkte ikke videre over det. Et par besøg på toilettet gjorde mig lidt bekymret, men jeg tænkte at jeg jo havde to meget vigtige møder i dag, så jeg skulle nok klare det trods alt. Men så blev klokken lidt over 7, Leif tog på arbejde og så begyndte Jonathan at brokke sig over maven. Han fandt et toilet og klarede det, der klares skulle. Minutterne gik, min mave fik det værre, Jonathans mave fik det lligeledes værre. Da klokken var 7.30 tænkte jeg at nu må tidsintervaller være tidsintervaller, jeg ringede til viceskolelederen og ville ringe mig syg, men han tog ikke telefonen. Jeg ringede til skolen, og det samme skete ingen tog telefonen.

Løb ind på toilettet og gjorde mit, ringede igen, Jonathan løb ind på toilettet og skulle have hjælp, jeg ringede igen, så var det min tur igen på toilettet.
Sådan gik resten af morgenen, indtil jeg besluttede at NU kørte vi ned til skolen og så kørte vi hjem så snart en af os fik maveproblemer.

Klokken 9.30 stod en bleg Jonathan i døren til lærerværelset, han havde ondt i maven. Vi kørte hjem, Jonathan havde feber.

Nu er det aften og vi er to toiletruller fattigere og har brugt 50 liter vand til at skylle ned med. Interessante oplysninger ikk? ;)

I morgen er der atter en dag, forhåbentluig uden de mange toilet besøg.

8. dec.

Det er vist Mandag med stort M i dag. Energien er næsten på nul-punktet, sådan havde vi det vist alle sammen i dag efter endt skoledag. Godt der kun er én mandag om ugen.


Jonathan havde haft en ØV-oplevelse med en af hans venner, som pludselig skrottede ham og så havde han oven i købet feber da hans kom i skole. Så sikke en dag...en dag som endte med en sovende drenge i lænestolen allerede klokken 16.


Vi kom hjem tidligt i dag, men det føltes som om hele dagen var brugt, det var bare al energien som var brugt - ikke alle timerne.

Vi slæbte tasker og indkøbsposer ind. Så gik jeg ind i køkkenet for at varme nogle boller. Drengene gik ind i stuen.



Da jeg så kom ind i stuen med maden, ja, så var der bare hyggeligt der inde. De havde tændt stearinlys flere steder. Så sad de ellers mast sammen i lænestolen og tog en slapper. De drenge skal nok gøre deres koner glade engang om 30 år.

Da Leif så kom hjem 30 min. senere tændte han op i brændeoven og så var der i hvert fald dømt HYGGE hjemme hos familien Koivuneva.

7. dec.

I dag fik drengene en lille pakke hver i julesokken. Jeg havde købt dem en GØR-DET-SELV nisse pakke. Det så så dejlig nemt ud på pakken og så var det temmelig billigt og så troede jeg at det kunne være en god aktivitet for mine drenge, MEN...

Det viste sig at være meget svært at GØRE-DET-SELV disse nisser. Vi skulle klippe, sy, flette og lime ting sammen som slet ikke ville limes sammen. Der skulle broderes og sys knapper i. Temmelig besværligt var det, og når ens limpistol beslutter sig for at strejke, ja så gør det, det ligesom ikke meget nemmere.

Efter en times tid opgav drengene og efter to timer var jeg tæt på at smide det hele i skrældespanden. Men i mål kom vi og resultatet blev fire søde nisser som nok lige knapt holder julen ud.

Næsten færdige nisser og dog...

Det færdige resultat...var det pengene og ikke mindst tiden værd??? Forhåbentlig, drengene hyggede sig med at gå til og fra mens jeg inde i mig selv skældte ud over denne åndsvage gave.

Så var der tid til dagens opgaver, valget stod imellem tømning af opvaskemasking eller stue støvsugning, begge drenge fik den opgave de ønskede sig, eller retter sagt slap for den opgave de mindst ønskede sig.

6. dec.

Dagen i dag har stået i papirflyvernes tegn. Drengene fik en "Byg selv verdens bedste papirflyvere" bog i deres pakkekalender i dag. En fed bog jeg fik meget billigt i Hirtshals i november og gemte til deres pakkekalendere. Bogen har alverdens sjove, underlige og seje papirflyvere. Det eneste man skal gøre er at klippe dem ud og så ellers folde dem i følge anvisningerne. De er printede på mange mærkelige, sjove og anderledes papire og der der er tre stykker af hver, et til at lave alle fejlene på og derefter en til hver af drengene.

Der er blevet lavet mini konkurrencer, hvem kunne få sit fly til at flyve længst, hvem havde nu lavet flest fly, hvem byggede det flotteste og hvem skyndte sig alt for meget og fik dermed lavet flere fly? Ja, som barn og måske især som dreng er der mange ting man kan konkurrere om. Livet er én stor konkurrence. Som kronen på værket i denne konkurrence dag sluttede Jonathan af med at sige at jeg 11 gange havde sagt til Samuel at jeg elskede ham og kun nogle få gange sagt det til ham.

Dejligt når noget til 19,95 kan give så mange timers sjov...og konkurrencer ;)

5. dec

"Højt fra træets grønne top stråler juleglansen..." bare ikke her hjemme. Jeg har ikke pyntet op til jul og kommer heller ikke til at gøre det. Faktisk så er det ikke ligefrem en af mine yndlings beskæftigelser, jeg hygger mig ikke med at pynte op. Drengene derimod elsker det, jo mer jo bedre, så de får lov til at gå amok oppe i deres værelse, eneste krav er at gulvet skal være gangbart - også i mørke.

Sidste år havde de et syngende juletræ og en dansende julemand som spillede på harmonika, begge var lige falske men de elskede dem. Sidste år fik jeg dem overtalt til at det var sidste gang de to fik lov til at stå en jul over. Jeg orkede simpelhen ikke at høre på dem -træet og julemanden. I år er det faktisk ikke gået amok oppe på væreslet, de har hængt nogle flotte juleklip op som de fik på skolens julemarked, og det er vist det hele. Gad vide om jeg har fået dem til at ikke-elske julepynt også.

Jeg har tit troet at det var på grund af dovenskab at jeg ikke pyntede op til jul, men i dag fandt jeg ud af det det måske skyldes helt andre årsager.

Jeg var gangvagt på skolen i morges. Jeg tog et kig ind i samtlige klasser og DET kan få enhver julepynteelsker til at gå i koma.

Inde i det ene klasseværelse hænger der guirlander i lange baner - og ja jeg mener L A N G E baner. De hænger så tæt og lavt, at man næsten skal have en manchet for at finde vejen frem til katetert og så i al verdens tænkelige farver.

Inde i et andet klasseværelse er de gået flettede hjerter amok. Hjerter alle vegne, på væggende, på tavlerne, på bordene ned fra loftet og sågar på skabslågerne.

Inde i min egen klasse er der en blandet landhandel, der er guirlander, hjerter, stjerner og endda heste med nissehuer - én stor pærevælling.

Men det der nok fik mine øjne op for at det evt. ikke skyldes dovenskab min modvilje imod at pynte op herhjemme var da jeg så en af ine 9. klasses elever arbejde med sit matematik projekt på sin bærbare i timen, jeg tror billedet siger mere end mine ord:

Jeg grinede højlydt da jeg så denne type juledekorering og spurgte om jeg måtte bruge det til dagens julekalender på min side, hvilket han invilligede i, med et smil på læben og sagde: "Er du så glad for julepynt at du vil skrive om det?"

4. dec.

Vi vågnede til en frostkold morgen. Bilens dørlåse var frossen fast. Søde dejlige Leif gik i gang tidligt - allerede kl. 6.45 - med at skrabe frosten af bilens ruder og sætte varmeblæseren til, ikke den i bilen, nej en vi tilslutter vha en forlængerledning til kontakten i bryggers, og så varmede den ellers bilen op mens vi andre spiste morgenmad.

På vej til skole fandt jeg ud af at Samuel ingen jakke havde taget på. Jeg valgte ikke at vende om, da jeg viste at han havde glemt en af sine soft shell jakker på skolen tidligere i ugen. Samuel glemmer meget tid sine jakker på skolen, han får dem kun med i skole fordi den sure mor står i døren om morgenen og beordrer ham i en jakke. Og jeg får altid det samme svar: "Jamen jeg fryser jo ikke", men hende den sure forlanger den nu alligevel. Bare ikke i morges. Og jo jeg fandt hans nye sorte soft shell jakke udenfor musiklokalet hvor han havde glemt den i mandags. Det er en han har arvet fra en kollega.

På vej til min første undervisningstime tog jeg dette billede som viser det smukke frostvej. Naturen som ellers kan være temmelig kedelig i december bliver nu engang smukkere med et lag sne eller frost som vi fik lov til at opleve i dag:

3. dec.

I Samuels klasse har de både pakkekalender og julevenner. Ja, så spørger du nok hvad er forskellen på en almindelig ven og så en juleven, det skal jeg nok indvige dig i.

En juleven er en ven man bliver tildelt i december måned, en fra ens klasse som man skal hygge om og være ekstra sød imod og evt. give små gaver til.

I Samuels klasse har klasselæreren sørget for at alle fik en de ikke normat er sammen med. Og har valgt at bruge denne julevennetradition til at tvinge børnene til at være lidt søde imode de normalt ikke leget med. Samuel har fået klassens nye pige: Silla. Det kan jeg godt forstå at klasselæreren har valgt, for inden julevennerne havde jeg stort set ikke hørt Samuel nævne denne søde piges navn. Ikke fordi han har noget som helst imod hende, næ det er såmænd bare en af de der drenge-ting, hvor piger og måske især nye piger ikke siger ham noget som helst.

På vores Tysklandstur købte vi chokolade-kalendere til 1 kr. stykket. Så dem købte vi 5 af, bl.a. en til Samuels juleven. Samuel skulle lige skrive et lille kort til kalenderen: "Spis det hele nu, eller åbn en låge om dagen, det bestemmer du" :) Den ene af vores 5 kalendere skal gives til Simons, Samuels bedste ven som ikke har nogen chokolade-kalender. En skal gives til min juleven. OG de to sidste skal nok få ben at gå på til fredagsslik på fredag.

2. dec.

Så kører det, december er begyndt med alle dets julekalendere, og såmænd også her på siden. Ja, man slipper ikke for julekalendere lige meget hvor man vender sig.

I dag havde Leif og jeg taget fri fra arbejde for at hygge os med en Tysklandstur. Drengene havde fået lavet hver deres legeaftaler, så vi skulle ikke tænke på at fræse hjem igen, hvilket gjorde turen til en langt mere behagelig tur.

Det eneste drengene havde næsten beordret os at købe med hjem var "øjne", det købte vi sidst vi var i Tyskland for et halv år siden. Vi ledte i lang tid i butikken efter "øjnene" til sidst lykkedes det, vi fik en hel spand fyldt med "øjne"

Jonathan med sine flotte nye øjne lavet at skum og vingummi

1. dec

Så starter pakkekalenderen her på siden. Min plan er hver dag at lægget et øjebliksbillede fra familien.

I dag har Samuel sin bedste ven Simon med hjem, de er gode til at lade Jonathan være med i deres lege. I dag har de bl.a. spillet HERO med Eye Toy på deres playstation.

Julesang, hoppeborg og sjov

Julemarked - børnenes fest. Drengene har glædet sig et stykke tid, de skulle jo optræde med sang og skulle stå for slik og madsalget.

Samuel skulle synge en julepopori, beklager det ringe billed.

Vi gav dem 100 kr. hver som de måtte bruge på lige det de havde lyst til. Samuel fik brugt 93 kr. mens Jonathan kun brugte 75 kr.

Jonathan havde glædet sig i flere uger til at skulle synge "En englehær blev set"

De fik hoppet på hoppepuden, ja, de hoppede så meget at da vi kom hjem mente Jonathan at det føltes som han stadigvæk hoppede :) De fik købt hjemmelavede bolcher, vafler og pizzasnegle.

Det var en god dag for drengene. Jeg til gengæld var så smadret da jeg kom hjem at jeg faldt i søvn med det samme på sofaen og fik mig en morfar på et par timer. Gad vide hvornår jeg falder i søvn i aften, men det går nok, jeg regner ikke med at skulle andet i morgen end til en udgivelseskoncert Valgmeningheden.

Jonathan og to gode venner i salgsboden med slik og pepernødder. Jonathan valgte at købe nogle pepernødder, glasset kaldte han "tykke Berta"

Mor kan vi låne din bil, vi skal på julegaveindkøb

Drengene kunne ligeså godt have sagt det sådan, men i stedet for spurgte de om jeg ikke nok kunne tage dem på julegaveindkøb i dag efter skole. Jo det kunne jeg da godt, vi havde jo alle tre fri samtidig for en gang skyld.

Inden vi tog i skole diskuterede de med hinanden om hvad var rimeligt at bruge på en julegave til mor og far. 50 kr. til hver? Eller 100 kr.? De blev enige om at hver skulle donere 75 kr. til julegavepuljen, alstå 150 i alt til julegaver til mor og far. Det er næsten to måneders lommepenge fra hver. Vi hev pengene ud af deres sparegrise og så tog vi i skole.

Da drengene havde haft fri i en time og jeg endnu ikke var kommet for at hente dem, begyndte min mobil at ringe og ringe og ringe, men da jeg var i en samtale med en kollega om noget vigtigt valgte jeg ikke at tage den. Men den blev ved med at ringe. Da jeg endelig tog telefonen op af tasken var der 4 uopsvarede opkald. Det viste sig at være en MEGET utålmodig Samuel der gerne ville vide HVORNÅR jeg havde tænkt mig at køre dem på julegaveindkøb. Jeg lovede at komme med det samme.

Med drengene i bilen spurgte jeg hvor de havde tænkt sig at købe os julegaver. Føtex syntes de var et godt bud, så vi kørte til Føtex, hvor jeg fik besked på at vise dem et par ting jeg ønksede mig indenfor det afsatte beløb og en ting eller to jeg regnede med at far ville blive glad for. De havde på forhånd snakket om at far skulle have noget tøj, så jeg viste dem størrelsen og farver og noget tøj jeg regnede med at han ville være glad for. Så blev jeg ellers forvist og bedt om at vente uden for butikken.
Ups de havde glemt at bede om pengene så jeg blev kaldt tilbage og nu havde de fået øje på nogle halssmykker de syntes ville være super til mig. Samuel spurgte hvilken jeg bedst kunne lide, mens Jonathan tog de to guldlignende halssmykker der var i udvalget og mente at det MÅTTE være en af de to, da de var langt de smukkeste. Og så blev jeg endnu engang bedt om at forlade butikken.

Da jeg havde ventet i flere minutter og de bare ikke kom ud af butikken, undrede jeg mig og begyndte at udspionere lidt. Jeg opdagede at de stod ved indpakningsbordet og kæmpede med at pakke gaverne ind. Så jeg sneg mig væk uden at de opdagede at jeg vidste hvad de havde gang i. Der gik endnu 5-7 min og drengene kom ikke. Så jeg sneg mig ind igen at check, de stod stadigvæk ved bordet, men denne gang stod en sød ældre dame midt imellem dem og så ud til at hjælpe dem med at pakke og binde bånd om gaverne.

Endelig kom de ud, meget stolte og sagde hvad det endelig beløb var de havde spanderet: 130 kr. plus en pakke tyggegummi til dem selv. Jeg fik de resterende penge at passe på til vi kom hjem så de kunne fordeles i hver deres sparegris.

Fint indpakkede gaver med til og fra kort som Jonathan fik lov til at skrive.

På vej til bilen fortalte Samuel mig at den ældre dame havde tilbudt at hjælpe dem da det ikke gik så godt at få pakket fars gave ind og Jonathan havde bøvl med at får guld båndet rundt om min gave som han selv havde pakket ind. Han fortalte at de havde husket at sige mange gange tak OG sagde han mens han lagde tryk på: vi ønskede hende også en god jul og et godt nytår.

For mig var det julegave nok at opleve dem så spændte på at bruge penge til nøje udvalgte ting til Leif og jeg og viljen til at bruge hårdt opsparede lommepenge på os, de kunne jo sagtens have lade sig nøj med en tegning, men nej i år skulle det gøres ordentligt mente de.

Mine to dejlige guldklumper, som giver mig kildekramper i maven, ved tanken om det de gjorde i dag.

Jeg fandt noget

Det er nu godt at rydde op i sit rod en gang imellem.
De sidste par uger har jeg udnyttet at skolen skal have et julemarked inklusiv et loppemarked, jeg har fået muget ud i vores hus. Alle kasser i skunken er blevet endevendt og alle hylder og skabe...næsten da. Jeg har slæbt den ene sæk eller flyttekasse efter den anden ned til skolen. De tager imod med kyshånd og jeg er den meget glade giver.

Det er lidt skræmmende så meget man (jeg) får samle i løbet af sit liv, ting man mente var helt uundværelige da man købte dem. Nogle af tingene har jeg ingen problemer med at give væk, andre ting er faktisk ikke så ligetil bare at give væk selv om jeg slet ikke kan se hvad jeg skal med dem, de vækker bare nogle minder når man fisker dem op fra flyttekassen. Man kalder det vist affektionsværdi.

Affektionsværdi eller ej, det er nu godt at få ryddet op i sit rod.

Ingen juledekorationer men....

Ler til juledekorationer er på tilbud i alle butikkerne disse dage og det skal udnyttes.

Samuel byggede rigtig mange fine ting: gyngestativ, brønd, hytter, fodboldbane og andre ting til landsbyen.

Her i familien bliver det ler brugt til andet en juledekorationer. Vi har bygget en lerby.
I går blev der brugt timer på at finde på, forme og bygge alle mulige mærkelige ting til drengenes lerby. Flere huse/hytter gynger, hestevogne, biler, fodboldbane ja og sågar Onkle Joakims pengekammer står nu pænt på stuebordet og tørrer. Og den tørreproces tager ALT for lang tid hvis du spørger drengne. De har fået lov til at male alle kreationerne når leret er tørt.

Jonathan checker lige en ekstra gang hvordan bilen skal laves og se ud.

Sådan så er der vist styr på det.

Det meste af det Samuel fik lavet.

Nu skal vi bare male tingene, det burde der være tid til i morgen.

Når jeg bliver voksen...

Jonathan har har skjorte på i skole i dag, fordi gangstere går i skjorter og det er sejt. Da han så kom hjem fra skolen satte han tre penne i sin skjortelomme fordi som han sagde: "Så ligner jer en rigtig mand, mænd har nemlig tit penne i skjortelommen."

Jonathan spiller sej med penne i skjortelommen

Senere sagde han: "Jeg glæder mig til at blive voksen, for så bliver jeg rigtig klog."

Så fortalte jeg ham at han allerede var en klog dreng, hvortil han svarede: "Hmm, ja..jeg kan jo plusse 30 med 30 for det giver 60!"

Og så satte han sig ellers ned på stuegulvet og hev sit sytøj frem, for nu ville han sy puden færdig. Efter et stykke tid sagde han: "Måske skulle jeg tage sytøjet med i skole og lære de andre i klassen at lave sådan en fin pude som den jeg er i gang med."

Så skal der sys på puden

Skønt med lidt selvtillid.

Samuels dansk lektie til på fredag

Her i huset prøver vi at få afviklet så mange lektier som muligt i løbet af weekenden, så hverdagen ikke er overfyldte med opgaver, og vi derved forhåbentlig kan frigøre lidt energi til at være en familie.

Samuel skulle skive en historie med udgangspunkt i dette: "Du har fået mulighed for at rejse en tur til månen. Du sidder nu i rumraketten og nedtællingen skal til at begynde...."

Samuel satte sig ved Leifs computer og skrev: "Jeg har fået et tilbud om at komme en tur til månen. Jeg sætter mig ind i rumraketten og nedtællingen begynder, men så
SIGER JEG: ”NEJ TAK” OG GÅR UD AF RAKETTEN… "

Han så på mig og grinede og sagde at han nok skulle viske det ud igen, jeg sagde at det behøvede han ikke han kunne bare digte videre derfra og det gjorde han så. HEr er historien:


”Ej” siger jeg og går ind i raketten igen.
”ÅH ÅH !!! det her ender ikke godt” tænker jeg da jeg endelig har taget mod til mig og sætter mig ind i rumraketten igen.

”10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 NUUUUUUUL” siger en mand fra højtaleren.
Få sekunder efter affyringen, styrter der en meteor lige mod raketten, jeg bliver så bange, at jeg kommer til at tisse i bukserne, ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, hvor pinligt, pludselig er jeg ikke en sej astronaut, men bare en lille tøsedreng.

”Vi bliver nød til styre lige uden om meteoren og nødlande på Jupiter.” siger vores pilot.
(Ja, ja, jeg ved godt at Jupiter ligger længere væk end månen, og at man ikke kan overleve på den, det er jo bare en historie, og lige en ting mere, prøv lige og se på dette billede:
Jupiter ligger lige ved siden af jorden he he ) (Her havde Samuel sat et billede ind som skulle vise det han lige har forklaret med kursiv skrift)

Da meteoren knækker i to stykker og hvert af stykkerne flyver i hver sin retning, besvimer vores pilot af bare forskrækkelse.

”Nu har vi ikke nogen pilot og vi har heller ikke nogen co-pilot ”siger en astronaut som hedder Kenny.

”Og jeg ikke en god co-pilot” siger Kenny.
”Hov, se der ovre: en automatpilot” siger jeg.
Men så siger Kenny ”Vi bliver jo også nødt lande på Jupiter, og en automatpilot styrer jo kun lige ud, så hvordan kommer vi så frem?”
”Nå ja” siger jeg og tøver ”men vi bliver i hvert fald nødt til at skynde os.”
Og det giver Kenny mig ret i.
Pludselig kan vi se at et af meteorstykkerne ER 1,2 METER VÆK FRA OS!!!
”Hov hvad er det der?” Spørger jeg.
”Det der? Nååå det? Det er bare en planet-finder-styrer” svarer Kenny.
”Jamen så kan vi jo bruge den. Vi kan jo bare skrive Jupiter på den” siger vi i kor.
Kenny løber hen til den og skriver ”Jupiter.” ÅÅÅÅHHHH vi var lige ved at bande, men hold fast, hvor var den hurtig.

5 TIMER SENERE…

Endelig lander vi på Jupiter. Jeg tør vædde på at I ikke vidste at der er levende væsner på Jupiter. Men det gør der faktisk, mig og Kenny lever deroppe, plus nogle små rumvæsner som kalder sig selv Jupiterananerne-astokonomer, men husk nu at det må I ikke fortælle til nogen andre. Vi kom godt nok aldrig til månen, men hvad er der galt med det, når man kan se tv sammen med Jupiterananerne-astokonomer.

Hvornår skal vi til Hirtshals

Samuel spurgte i dag om vi skulle til Hirtshals næste weekend.
Jeg måtte fortælle ham at det skulle vi ikke.
"Jamen så er der gået SEKS uger imellem vi har været der oppe" svarer han anklagende og temmelig utilfreds.

Ja, der bliver 6 uger imellem denne gang, og det synes drengene er noget værre ØV. Til gengæld glædes de over at vi skal der op midt i december og så igen i julen.

Det glæder vi os alle sammen til.

Anders And, Hr. Gump, Hobitten og Kaptajn Underhyler

Samuel elsker at læse.

Den 24. oktober lavede han en læsekontrakt med sin dansklærer. De var blevet enige om at han skulle læse mindst 300 sider eller 3 større bøger uden for mange billeder. Samuel er en dreng der tager en kontrakt alvorligt. Han har læst til og fra skole hver dag samt 15-30 efter skoletid. Han læser enormt hurtigt, så han har læst Hobitten, Hr. Grump bog 1 og 2, bøvsedragens hemmelig samt en hel masse Anders And blade.

Da jeg var nede på biblioteket for en månedstid siden for at finde nye bøger til Samuel var det ikke så ligetil at finde noget. Selv om Samuel elsker at læse, er han ret kritisk med hvad han læser. Det skal helst være rigtigt sjovt, spændende eller noget i fantasty genren. MEN det skal være skrevet til børn i alderen 9-11 år men tekstemæssigt være svært nok for en superlæser som Samuel. Og det er ikke altid nemt at finde. Men nogle gange har vi været
heldig at finde bøger der siger "PLING" og så gør Samuel ellers bare i gang.

Hr. Gump er en af disse, en herlig bog som fangede Samuel, men som var lidt for letlæselig så den blev slugt på en dag.

Vi fandt også en anden bog som jeg håbede ville vække interesse. Samuel begyndte på den i aften - Gustavs hemmelige vej til Universet. Da jeg kom op på værelset for at bede med dem, 30 min efter at de var blevet sent i seng, var Samuel træt af at skulle lægge bogen fra sig, den sagde PLING og han var solgt. Bogen er på 298 sider så har han om ikke andet noget at læse inden næste Anders And kommer med posten på onsdag.

"Like father like son" sådan er det vist i dette tilfælde. Leif slugte også en masse bøger da han var barn.
Og jeg vil gøre mit til at Samuels læselyst fortsætter, ved at tage med ham på biblioteket hver måned og give ham mulighed for at låne det han måtte finde interessant.

Hvad er en god weekend?

Når søndagaften kommer tænker jeg tit over om det nu var en god weekend, men ofte bliver den bedømt efter hvor effektiv og produktiv jeg har været.

Denne weekend har været god på mange forskellige fronter:

Jeg fik gjort stort set hele huset rent. Intet slår en weekend, der starter med et rent og ryddeligt hus, det er ren afslapning spørger du mig. Og jeg har endvidere fået muget ud, både på vores skolebøgerhylder samt vores indbyggede skabe i kvistrummet.

Vi tog os tid til at hygge igennem med gæster fredag aften, med god middag og brætspil...Venner til middag og kaffe og brætspil, det er bare RÅHYGGE, elsker det.

Jeg gik hele lørdagen OG søndagen i slåbrok/pyjamas - det er noget jeg elsker, at få lov til bare at være afslappet i min slåbrok/pyjamas.

Jeg fik spillet Pictureka med drengene..et spil vi købte for et par uger siden, men først nu har taget os tid at få spillet, det var faktisk ret sjovt.

Jeg fik rettet 9. kl. FSA...helt fantastisk når jeg tænker på, hvor lang tid det tog mig at få rettet deres FSA sidst de afleverede.

Samuel og jeg sad sammen i sammenlagt 2 timer og lavede lektier - dejligt, at han kan have en hel uge uden lektier, og at den store fredagsopgave i dansk allerede er afviklet; håndskrevet i hans hæfte, det er noget der trækker tænder. Han vil før skrive 5 sider på pcen end en halv side med hånden.

Jeg fik bestilt julegaver til Donna og familien (hvor er det nemt at bestille via nettet, hendes familie får nogle brætspil og bøger, alt købt i amerikanske butikker til lave dollarpriser og jeg skal bare lige oplyse mit kort nr og så er den hjemme).

Jeg har fået overblik over, hvilke gaver vi evt. mangler at købe - INGEN -mine to hylder med gaver er fyldte op, i år er der sågar en adventskalender til min elskede mand.

Jeg fik øvet lidt klaver med Samuel. Når han har klaverlektier for, har jeg det også, så træner vi sammen, det er vældig hyggeligt og lærerigt.

Så jeg vil hermed erklære dette for at have været en dejlig weekend. Spørgsmålet er så bare om det betyder at jeg er klar til endnu en arbejdsuge......

De gør mig eftertænksom

"Skal jeg i skole i morgen?" spurgte Jonathan torsdag aften lige før sengetid.
"ja, det skal du" svarede jeg og tænkte om han nu ville brokke sig over at han ikke gad at gå i skole.
"ØV", svarede han, "Jeg gider ikke gå i skole igen i morgen, fordi hver dag når jeg er i skole så går hele dagen med det, og jeg når ikke at lave en hel masse HER hjemme."

Han har selvfølgelig ret. De sidste mange dage er vi kommet meget sent hjem fra skole, det er nemlig skole hjem samtale tid.
Jeg hader denne tid. Jeg hader ikke at have tid til at bare være...

være mor
være afslappet
være kreativ
være kone
være udhvilet
være en god lytter, der giver sig tid
være nærværende
være festlig
være omsorgsfuld
være favnende
være opfindsom
være .....

Mine drenge har en egenskab til få mig til at tænke over måden vi lever livet på.
Jeg takker min Skaber at Han i sin store visdom gav mig børn som hjælper mig at trække i nødbremsen når livet kører for hurtigt.

Fantastisk

I dag mødte jeg op på arbejde og blev modtaget med æresport, bestående af alle 23 børn i 4. klasse og løber i form af små runde tæpper. På mit bord inde i klassen stod der en KÆMPE stor og MEGET flot rød buket med 21 røde rose og 10 andre røde blomster. Der stod chokolade på bordet og to coladåser samt en masse SÅ søde kort.

Er buketten ikke bare flot

Ja, det er dage som disse der kan få tårene frem og tanken om at en dag ikke at skulle have den klasse mere er svær at acceptere.



Jo, jeg er klasselærer i verdens bedste klasse. 23 dejlige børn der alle sprutler af liv på hver deres måde.