Inden vi tog i skole diskuterede de med hinanden om hvad var rimeligt at bruge på en julegave til mor og far. 50 kr. til hver? Eller 100 kr.? De blev enige om at hver skulle donere 75 kr. til julegavepuljen, alstå 150 i alt til julegaver til mor og far. Det er næsten to måneders lommepenge fra hver. Vi hev pengene ud af deres sparegrise og så tog vi i skole.
Da drengene havde haft fri i en time og jeg endnu ikke var kommet for at hente dem, begyndte min mobil at ringe og ringe og ringe, men da jeg var i en samtale med en kollega om noget vigtigt valgte jeg ikke at tage den. Men den blev ved med at ringe. Da jeg endelig tog telefonen op af tasken var der 4 uopsvarede opkald. Det viste sig at være en MEGET utålmodig Samuel der gerne ville vide HVORNÅR jeg havde tænkt mig at køre dem på julegaveindkøb. Jeg lovede at komme med det samme.
Med drengene i bilen spurgte jeg hvor de havde tænkt sig at købe os julegaver. Føtex syntes de var et godt bud, så vi kørte til Føtex, hvor jeg fik besked på at vise dem et par ting jeg ønksede mig indenfor det afsatte beløb og en ting eller to jeg regnede med at far ville blive glad for. De havde på forhånd snakket om at far skulle have noget tøj, så jeg viste dem størrelsen og farver og noget tøj jeg regnede med at han ville være glad for. Så blev jeg ellers forvist og bedt om at vente uden for butikken.
Ups de havde glemt at bede om pengene så jeg blev kaldt tilbage og nu havde de fået øje på nogle halssmykker de syntes ville være super til mig. Samuel spurgte hvilken jeg bedst kunne lide, mens Jonathan tog de to guldlignende halssmykker der var i udvalget og mente at det MÅTTE være en af de to, da de var langt de smukkeste. Og så blev jeg endnu engang bedt om at forlade butikken.
Da jeg havde ventet i flere minutter og de bare ikke kom ud af butikken, undrede jeg mig og begyndte at udspionere lidt. Jeg opdagede at de stod ved indpakningsbordet og kæmpede med at pakke gaverne ind. Så jeg sneg mig væk uden at de opdagede at jeg vidste hvad de havde gang i. Der gik endnu 5-7 min og drengene kom ikke. Så jeg sneg mig ind igen at check, de stod stadigvæk ved bordet, men denne gang stod en sød ældre dame midt imellem dem og så ud til at hjælpe dem med at pakke og binde bånd om gaverne.
Endelig kom de ud, meget stolte og sagde hvad det endelig beløb var de havde spanderet: 130 kr. plus en pakke tyggegummi til dem selv. Jeg fik de resterende penge at passe på til vi kom hjem så de kunne fordeles i hver deres sparegris.
Fint indpakkede gaver med til og fra kort som Jonathan fik lov til at skrive.
På vej til bilen fortalte Samuel mig at den ældre dame havde tilbudt at hjælpe dem da det ikke gik så godt at få pakket fars gave ind og Jonathan havde bøvl med at får guld båndet rundt om min gave som han selv havde pakket ind. Han fortalte at de havde husket at sige mange gange tak OG sagde han mens han lagde tryk på: vi ønskede hende også en god jul og et godt nytår.
For mig var det julegave nok at opleve dem så spændte på at bruge penge til nøje udvalgte ting til Leif og jeg og viljen til at bruge hårdt opsparede lommepenge på os, de kunne jo sagtens have lade sig nøj med en tegning, men nej i år skulle det gøres ordentligt mente de.
Mine to dejlige guldklumper, som giver mig kildekramper i maven, ved tanken om det de gjorde i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar