Jeg blev vækket alt, alt for tidligt i morges af en telefon der bare blev ved med at ringe. Heldigvis vågnede jeg af den, da det var en vigtig samtale, en samtale, hvor jeg som mor var det eneste der duede. Jeg fik lov til at sove igen en time eller to senere. Og kom derfor alt for sent i gang med dagens program. Men som sædvanligt så nåede jeg det jeg havde planlagt, dog med en del stress og hunsen rundt med de øvirge i huset.
Vi fik dejligt besøg af moster og Poul Jóhan, det var to hyggelige timer over kaffen, og lidt plukken blommer og rabarber i haven.
Nu er der fuldstændig ro i huset, kun den larm jeg selv skaber samt en boremaskine der hver aften klokken 23.57 fortæller os at den har sit eget liv kan høres. Leif gik i seng for snart en time siden, jeg fortalte ham at jeg kom lidt senere, da jeg trængte til at være helt alene i fred og ro, ikke for at gøre noget fornuftigt, men bare for at nyde freden efter en lidt stresset dag. Men nu er det tid til at se dyner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar