Samuel har arbejdet med en stil der skulle handle om en ballonskipper. Han er historie interesseret og har derfor fulgt en hel dem med i de meget interessante udsendelser der primært har været på DR2 i begyndelsen af november og frem til fejringen af 20 års dagen for Berlinmurens fald. Det er egentlig mærkeligt at tænke at noget som jeg oplever som moderne historie og "tror" skete i går, allerede er gammel historie i ens børns hoveder. Og når spørgsmål som: "Mor levede du virkelige den gang det skete?" begynder man vist at føle sig lidt gammel, eller gør man. Faktisk så har det fået mig til at tænke på, hvor mange historiske ting der egentlig er sket i mit liv.
Her er hvad Samuel (10 år) har fået ud af de mange spørgsmål til Leif og jeg og ved at sidde og følge med i dokumentarudsendelser på Dr2, jeg har skrivet historien direkte af, men alle dens fejl og mangler, men jeg synes nu det er ret flot af en 4. klasses elev at kunne skrive så godt:
En stormfuld januar nat i Østberlin...
"Fyr op vi skal over den mur." råbte Joakim. Joakim var en krafig mand på 35 år, han har hvidt kraftigt skæg. For syv år siden var han blevet enkemand, han var meget ked af det og vidste, at han bare måtte væk fra byen. Det tog ham syv år at bygge en luftballon, han arbejdede en smule på den hver dag, mens hans nabo var på arbejde, for at naboen ikke skulle sladre til Stasi - det hemmelige politi. Han syede alt i hånden inde i huset, det var et kæmpe arbejde, han gjorde det så lydløst som muligt.
Jeg havde brugt en måned på at bygge noget lidt mindre prægtigt. EN sæbekassebil, som jeg troede jeg kunne fræse under muren, men jeg blev taget og kastet i fængsel i to dage.
"Så fyr dog op, skal jeg virkelig sige det så mange gange?" Joakim så vred ud, han havde været så sød at tage mig med i hans ballon, men jeg tror det kun var fordi han ville have en til at fyre op.
Vi var næsten over den store mur, da en af vagterne så os, han rejste sit frygtelige gevær op mod Joakim -han ramte. Så sigtede han efter ballonen. "BANG" Ballonen faldt til jorden. Jeg vågnede i en uhyggelig celle, hvor der lå noget der lignede en død mand ved siden af mig. "..Joakim??" spurgte jeg. "Ja" svarede Joakim. "HOLD KÆFT" råbte en sur fangevogter mig i hovedet. Han havde fået posten som nattevagt, og var åbenbart sur over det, men jeg var dødhamrende ligeglad, jeg var mere interesseret i Joakim og hvor hårdt han var såret.
Joakim og jeg delte celle i næsten et helt år indtil vi endelig hørte i radion at muren var revet ned. Vi blev løsladt dagen efter. Vi var MEGET glade fordi nu skulle vi ikke leve op til kommunisternes krav (vi kunne leve frit).
En af vores venner havde heldigvis fundet vores ballon efter vores mislykkede flugtforsøg. Vores ven havde lappet hullet til og lavet en ny gasbeholder og vi takkede ham mange gange.
Mig og Joakim har nu et godt job som ballonskippere. Vi giver mange ture og vi flyver rundt i Europa og fortæller om vores flugtforsøg i Joakims hjemmelavede luftballon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar