Samuel har haft en god ven fra klassen hjemme at lege i dag. Det har vi godt nok ikke mærket meget til. De har råhygget sig sammen. Hele stuebordet blev taget i brug, for der skulle produceres tegninger, skitser, koder og planer for deres leg.
Dyb koncentration og lange samtaler om hvordan figurerne skulle se ud. Små grin ind imellem. Lige ind i køkkenet for at tage et glas vand eller saftevand og så igang igen. Hver time blev tegneriet afbrudt med at de løb udenfor for at lege det de lige havde tegnet. Efter en halv time var de inde igen for at tegne videre, næste scene skulle tegnes.
I fem timer fortsatte dette indtil pigen blev hentet. De to skal vist lege lidt mere sammen blev vi alle enige om, så der skal findes en ugedag som passer begge familier sådan at de kan lave en fast legeaftale.
1 kommentar:
Hyggeligt, at de kan lege med hinanden. Det ser meget produktivt ud.
Send en kommentar