mandag den 27. september 2010

Alt på én gang


Hvorfor er det tit sådan her i livet at alle de vigtige opgaver kommer rullende lige i hovedet på hinanden?
På skolefronten viser det sig tit at alle vigtige møder ligger lige op til efterårs-ferien og til dels lige efter. Så er november rimelig fredsommelig.
Problemet for mig p.t. er at det ikke kun er på arbejdsfronten at alle opgaver ligger lige nu. Jeg har formået at lægge alle mine private aftaler i denne periode også. Hvor dum kan man være!?!

Denne uge ser sådan ud:
Mandag:
Emneuge start...ingen møder, ingenting på den private front.
Tirsdag:
Jeg har ansvaret for emneugen denne dag = lig med jeg vil være ekstra træt når dagen er omme. Om aftenen har jeg formået at planlægge et vigtigt møde med en gruppe som arbejder med et fremtidsprojekt. Mødet starter kl 19 og slutter kl 22.
Onsdag:
Efter den "almindelige" undervisning i emneugen, er der indkaldt til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen. Derefter er der to timers LP-møde. Dagen slutter med at familien er inviteret ud til nogle gode venner til middag - gad vide hvor selskabelig jeg er den aften :(
Torsdag:
Ansvaret for emneugen. Jonathan skal have SFO-frugt med fredag, så jeg skal bage og købe ind til det. Privat skal jeg til strikkeklub, dejligt, men jeg ved allerede nu at jeg vil være træt.
Fredag:
Afslutning af emneuge, som altid er = ekstra arbejde, da alt skal ryddes op. Privat skal vi til Hirtshals, hvor vi står for ungdomsgruppen fredagaften (kl 19-24)

Gad vide hvornår jeg får tid til
- arbejdsmødet tirsdagaften,
- forberede mig til ansvaret tirsdag og torsdag
- planlægge ungdomsmødet fredag
- læse det jeg skal til LP mødet
- forberede mig til ekstraordinært møde omkring en klasse på skolen.

Det værste er at ugen efter står den på to gange skolehjem. 22 samtaler på 15 min hver.

Gæt om jeg glæder mig til efterårsferien?

2 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er underligt, som travlhed hober sig op. Jeg trækkes også med travlhed den næste tid.
God uge, trods alt.

Solrun Koivuneva sagde ...

Tak Eva...ja, jeg undrer mig, men jeg er desværre selv skyld i noget af min overfyldte kalender denne uge