Jeg kunne høre, at der blev klippet og tape'et til den store guldmedalje inde i køkkenet. Jeg gik ind i køkkenet for at checke.
Jonathan så mig og smilede, mens han sagde: "ja, jeg ved det, jeg laver en ny igen." og så grinede han.
Storebror, Samuel havde fået sit bestilte spil med posten i dag, og Jonathan kunne få æsken spillet lå i. Og der skulle åbenbart ikke mange sekunder til, før han vidste, hvad æsken skulle bruges til.
I går kom ham hjem og viste mig - for lukkede døre, for han vidste ikke om han skulle være stolt eller flov - et lille hæfte han havde lavet, mens han havde kedet sig i skolen. Efter at have læst det, fortalte jeg ham, at han kunne være meget stolt af sit værk. Han havde nemlig lavet en manuel til installering af et pc spil, samt henvist til sin egne blogspot side, hvis man nu var interesseret i at købe sådan en manual....på ENGELSK. Drengen har haft en times engelsk i knap 4 uger og begynder allerede at formulere sig på skrift på det nye sprog, og så uden særlig mange stavefejl.
Det kan godt være, at han ikke var stolt, men kan du læse at jeg er stolt?
4 kommentarer:
Cool Jonathan - proud mama, I bet
Go for it, both of you. Who can stop genius.
Altså nu igen, ja jeg kan se ham for mig, genial
Det er lækkert, at han bare giver sig i kast. Sådan bliver man rigtig dygtig.
Jo, jeg kan læse at du er stolt - meget stolt ;-) - og jeg forstår godt at dit moderhjerte glæder sig stort når dine unger udfolder sig med sådan en (for forældrene) overraskende dygtighed ;-). Det er skønt at opleve ;-).
Send en kommentar