Samuel, vores ældste søn (5. kl), har et træls skema i år.
Da jeg ikke længere arbejder på den skole han og hans lillebror går på, og ikke kan køre dem i skole skal han afsted allerede klokken 6.50 sammen med farmand og lillebror. Lillebror kan jo bare gå i SFO'en og hygge sig, mens Samuel skal prøve at få en time til at gå uden at kede sig alt for meget.
Ikke nok med det. Mandag, hvor han har tidlig fri (kl. 12.00), skal han vente i 65 minutter på at komme til klaver. Onsdag, hvor han igen har fri kl 12, skal både Leif og jeg arbejde længe. Torsdag skal stakkelen igen vente i 65 minutter for at komme til guitar-undervisning.
Vi har valgt den lokale skole fra. Eller også har vi valgt en friskole til. Vi har valgt at bo ude på landet. Det har passet rigtigt fint indtil videre, men i dette skoleår, er det Samuel der betaler prisen for vores tilvalg eller fravalg.
Han er træt af, at han ikke bare lige kan cykle hjem efter skole, eller altid skal lave legeaftaler på forhånd. Han er meget træt af det, men vores dejlige dreng klager ikke. Han har valgt at bruge al den ventetid på at lave lektier og at læse, for heldigvis er han glad for at læse.
Han er faktisk glad for at bo på landet. Han er glad for at gå i sin klasse og vil ikke skifte skole. Men han gad godt at hans skema passede bedre med hans musikundervisning og vores arbejdstider.
3 kommentarer:
Det er da godt nok surt, at det passer så dårligt. Men det er skønt, at han kan udnytte tiden med læsning og lektier. Så er han jo fri, når han kommer hjem.
Lad os håbe, at det passer bedre næste år.
Ja, Eva, det kan næppe passe værre.
Han er en god dreng og tager det med oprejst pande.
Ja han er en god dreng og fantastiks til at udnytte tiden, godt gået Samuel.
Send en kommentar