SYV

Jeg skal skrive syv ting om mig selv. Andet har jeg ikke fået at vide, så jeg vil prøve mit bedste:

1. Jeg er et værre rodehovedet, som er gift med et lidt større rodehoved og vi har samme to endnu større rodehoveder. Og det resulterer i at vores hus sjældent er tip top tunet og nydelig ryddeligt mere end et par timer ad gangen. Jeg bilder mig selv ind at det er charmerende,d a det afspejler hvem vi er som personer.

2. Jeg elsker kasser, kurve og boxe. Når jeg så en gang imellem tager mig sammen at rydde op, elsker jeg at lave systemer og putte tingene kasser/kurve. Elsker at alle ting er gemt væk i fine og smukke æsker. Man skulle ikke tro at disse to karakter træk fandtes is en og samme person, men det gør de altså.

3. Jeg har en masse holdninger om både stort og småt og nyder at ytre mig i små forum. Min stakkels familie bliver dagligt udsat for min holdning til alt muligt. Men jeg er ikke god til at gå ud i det offentlige rum og ytre mig, og det irriterer mig at jeg stadigvæk han den generthed i mig som jeg plagedes så meget af i min barndom.

4. Jeg har verdens skønneste famile, min kære mand Leif igennem snart 21 år og vores dejlige drenge Samuel 11 og Jonathan 8.

5. Jeg elsker den time jeg har hjemme alene inden mand og børn kommer hjem. En time, hvor jeg kan være super effektiv eller super ineffektiv og bare slappe af.

6. Jeg er i gang med mit livs største projekt. Jeg tror ikke jeg endnu ved helt, hvad det er jeg har rodet mig ud i. Men jeg er spændt og glæder mig over hver gang vi i initiativgruppen nærmer os start datoen august 2012.

7. Jeg er kreativ og har altid flere kreative projekter i gang. Jeg strikker, scrapbooker, hækler, laver undervisningsmaterialer, opfinder nye måder at gøre undervisningen mere spændende på. Jeg elsker begge dele af mine kreative evner - de mere håndgribelige som strik og scrapbookning, og de mere tankemæssige som ideer til min undervisning.
Jeg har altid en masse gode ideer. Og jeg har lidt svært ved at forstå at der faktisk går folk rundt på denne jord og er helt tilfredse med slet ikke at have en masse ideer og drømme. Alle mine ideer og drømme er bl.a. drivkraften i mit liv, men desværre også noget jeg skal passe på ikke får alt for megen plads, da jeg desværre let bliver stresset.

Overtagelse af moderskibet

Jonathan blev bedt om at lave lektier her til morgen, inden vi skulle til Randers for at flytter for svigermor. Han var godt nok ikke videre begejstret over at skulle slukke for sin Wii, hvor han ellers havde spillet Mario, for at lave matematik. Men som den dejlige dreng han er, gik han efter sin matematik mappe og satte sig i stuen, for at løse de mange opgaver på kopiarkene, der er næste uges lektie.

Hvad gør man, når man er en kreativ dreng, og det at kede sig ikke er noget man kender til?!?
Hurtigt fik Jonathan lavet det hele til en leg. Tallene i boxen til højre på arket (tal som skulle streges ud efterhånden som han fandt frem til facit på regneopgaverne) blev til små fjendtlige rumskibe, som blev udslettet og overtaget af ham. Farmand som slappede af på sofaen, var hurtig og hoppede med på legen. Han valgte ét af tallene i hver box til at være hans moderskib, og så skulle Jonathan se, om han kunne udslette eller overtage det.

Jeg hørte latter og udtryk som: "Jeg skal skynde mig, før bomben på moderskibet springer" og "Nu har jeg indkredset dit skib far, så kom du bare an" De to hyggede sig så meget.
Kampen blev nu heller ikke mindre intens af, at Sally, den søde hvalp, også ville være med, og hapsede Jonathans blyanter, hver gang han ikke var opmærksom.

Skønt at opleve, hvor enkelt det, der lignede kedelige lektier, blev til en alletiders leg.

Sløves paradis

Der er nogen der forstår sig på at holde weekend. Der er ikke plads til mig på sofaen :)

Du så altså dum ud...

Her i weekenden blev jeg klippet af en, der faktisk kan finde ud af at klippe mit år, og som ikke har et stort behov for at fortælle mig, hvor flot eller grimt det er med mit grå hår, og om jeg bør farve eller ikke farve det. En som ikke klager om mit tykke hår og mine krøller.
Det er over et halvt år siden, hun sit satte saksen/kniven i mit hår. Hun har nemlig været syg. Og så har jeg bare lade stå til og ladet manken vokse.

I lørdags gik jeg så fra at være lidt langhåret til faktisk at have en frisure der er sjov at lege med. Pigen, der klippede mig, glattede også mit hår til fuldstændig ukendelighed. Det kunne min ældste søn åbentbart lide. For i går efter mit bad og de pludselig mange krøller, sagde han: "Det var godt nok hurtigt du fik ødelagt dit nye fine hår."
Så jeg fandt mit fladjern frem i går og gik så ellers i krig med håret, men det var umuligt at få det lige så fint og glat som pigen, der klippede mig. Men i dag kom jeg så på arbejde med en mellemting mellem krøller og glat hår. Da jeg skulle ind og have 1.-2. klasse kiggede en af drengene på mig og sagde: "Det var bedre, det er flot dit nye år." Jeg spurgte så om han havde set, at jeg VAR klippet i går. Jo, det havde han, og så kom det lige så tørt fra ham: "Du så godt nok dum ud i går med alle de krøller over det hele."

Af børn og fulde mennesker skal man høre sandheden er der nogle der siger.

Ny tradition?

Vi har aftalt at begynde en ny tradition.

Risengrød en gang om ugen.

Det begyndte med at traditionen skulle være at lørdag = risengrød, men vi fik pizza lørdag og i dag har vi nydt Leifs gode risengrød og mine gode klatkager som dessert.

Den travle uge

Jeg hader det - virkelig hader det, når jeg fredag eftermiddag tager et kig på næste uges kalender og opdager det jeg jo allerede vidste, at ugen der kommer (og nu er i fuld gang) bliver en travl en af slagsen.
Selv om de fleste ting jeg skal til faktisk er ting jeg får energi af og er ting jeg kan lide og selv har valgt, kan det godt stresse mig at vide at stort set alle mine aftener er optagede og der ikke er tid til strikketøj, afslapning og bare at være til.

Nu glæder jeg mig bare til dagen i morgen bliver til aften, for så er der næsten kun hyggelige ting på programmet. Den overfyldte uge sluttes af med en dejlig Hirtshals tur som jeg glæder mig til - som altid.

Fik dog tid til en 15 minutters powernap i dag før vi fik gæster til middag.

Baby uden barsel

Som jeg skrev i mit over to uger gamle indlæg, er vi blevet hundeejere. Og det føles lidt som at have fået en baby i huset igen, bare uden barsel.

Tidlig op om morgenen - ikke for at skifte blev, men for at lufte hunden så den ikke tisser på gulvet. Lige inden man skal i seng, skal den ud igen. Og med de kuldegrader vi har haft i snart halvanden måned, er det der lufte-arbejde ikke verdens sjoveste job.

Samuel som fik tæven, som han har kaldt Sally, er normalt et vaskeægte A-menneske. Men nu Sally er kommet til familien Koivuneva, så er sengen pludselig temmelig god. Samuel plejer at stå op kl 7 lørdag morgen. Men ikke her til morgen, nej, han mente, at han måtte have ret til at ligge længe i sengen. Så jeg måtte agere plejemor, og få Sally ud. Heldigvis evner jeg at falde i søvn igen - selv efter ti minutter ude i kulden. Så måske er det en ok fordeling.

 Selv om jeg ikke var vild med det i morges kl. 6.30, så er jeg faktisk vild med Sally. Og jeg er vild med at se, hvor ansvarlig Samuel er omkring sin hund. Uden at blive tvunget til det tager han på lange gåture med den. Han lufter den efter mad. Han leger med den. Og han sover med Sally. Han elsker at have hende inde på sit værelse, når han skal i seng.

Jeg tror, vi alle er glade for den søde Sally, bare ikke når hun hiver fat i vores sofapuder, eller vil lege og vi mere har lyst til en slapper på sofaen. Selv Jonathan gør højt op i at opdrage på hende. Og hun lystrer allerede på kommandoen: "SIT" så nu glæder drengene sig til at lære den at give pote. Jeg ville nu hellere at den blev god til at forstå: "NEJ"