Som jeg skrev i mit over to uger gamle indlæg, er vi blevet hundeejere. Og det føles lidt som at have fået en baby i huset igen, bare uden barsel.
Tidlig op om morgenen - ikke for at skifte blev, men for at lufte hunden så den ikke tisser på gulvet. Lige inden man skal i seng, skal den ud igen. Og med de kuldegrader vi har haft i snart halvanden måned, er det der lufte-arbejde ikke verdens sjoveste job.
Samuel som fik tæven, som han har kaldt Sally, er normalt et vaskeægte A-menneske. Men nu Sally er kommet til familien Koivuneva, så er sengen pludselig temmelig god. Samuel plejer at stå op kl 7 lørdag morgen. Men ikke her til morgen, nej, han mente, at han måtte have ret til at ligge længe i sengen. Så jeg måtte agere plejemor, og få Sally ud. Heldigvis evner jeg at falde i søvn igen - selv efter ti minutter ude i kulden. Så måske er det en ok fordeling.
Jeg tror, vi alle er glade for den søde Sally, bare ikke når hun hiver fat i vores sofapuder, eller vil lege og vi mere har lyst til en slapper på sofaen. Selv Jonathan gør højt op i at opdrage på hende. Og hun lystrer allerede på kommandoen: "SIT" så nu glæder drengene sig til at lære den at give pote. Jeg ville nu hellere at den blev god til at forstå: "NEJ"
3 kommentarer:
Åh, hvor er den sød. Jeg kan godt forstå, at familien er glad.
Hvor er hun nuser! Og det må være lidt svært at sige nej, men I lærer det vel alle sammen med tiden .. :-D.
Det må jeg sige, Samuel lyder som en god hundeejer, til lykke mit søde barnebarn, glæder mig til at se den rigtigt. :))
Send en kommentar