Jeg har ikke set katten siden det billede blev taget, hvilket på en eller anden måde overflødiggør dette indlæg på min blog, men lad gå, det bliver dagens tema alligevel.
Da vi kom hjem (den 23. dec) for at holde juleaften mødte vi en meget sulten kat udenfor vores hoveddør. Barmhjertigheden løb af med os og vi gav den noget godt at spise. Det skal man ALDRIG gøre, og det har vi måtte lære på den hårde måde. Katten sad i 2 måneder udenfor vores hoveddør. Vi kunne hverken komme ind eller ud af døren uden, at den møvede sig ind imellem vores fødder, prøvede at komme ind eller løb fra en person til en andet i håbet om, at vi endnu engang ville vise den barmhjertighed igen. Men efter over en måneds manglende barmhjertighed har den enten opgivet at få noget eller også har den lidt samme skæbne som de fleste katte her i nabolaget gør: De bliver dræbt at enten en bil/lastbil eller genboens jagthund.
Eller også har den bare sceneskræk og kommer igen i morgen, nu jeg har skrevet om den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar