Fri som fuglen

Jeg var i Hirtshald denne weekend - dejligt som altid.

Lørdag var drengene sammen med Nystrøm familien på Hurlumhejhuset i Hjørring for at lege.

 Leif var jo i Kærby og drengehyggede med sin ven Thomas. Så det var bare mig, og det er bare dejligt af og til bare at være alene. 

Intet ansvar, ingen at tage hensyn til og ingen forpligtelser. 

Jeg tænkte på, hvad jeg skulle bruge denne totale fri eftermiddag til: 

Hvad kan jeg lave som jeg ikke kunne, hvis mine drenge var hjemme. 

Se det er faktisk lidt svært at vide hvad man skal når man er så vant til at have ansvaret. Men hurtig fandt jeg frem til, hvad jeg ville nyde at gøre HELT alene. 

Jeg ville gå mig en lang lang tur. 

Det kan jeg faktisk godt gøre hver dag, men jeg får ikke taget mig sammen når der er nogen hjemme, det er jo så hyggeligt i familiens skød.

Så på med frakken, handskerne og huen og afted på en meget lang tur langs den dejlige strand. 

Nød blæsten, nød at løbe lidt væk fra bølgerne og nød især at hoppe fra sten til sten. Opdagede pludselig HVOR meget jeg nyder at være tæt på havet.

Jeg har tidligere skrevet om min facination af sten. 

At holde om de runde "bløde" rullesten langs standkanten.

At hoppe fra sten til sten.

At høre vandet slå imod stenen.

At se fuglene sidde på udkig på hver deres sten.

At kaste sten i havet.

At nyde deres meget forskellige udseende.

Og her er stranden i Hirthals bare helt perfekt. Alle disse ting kan jeg nyde mens jeg går min tur.