Jeg kan lide at have ansvar for alt muligt, jeg er typen der påtager mig ansvar for ting, der slet ikke er mit ansvar, og det er bestemt ikke altid godt.
Jeg har skulle lære, det sidste år, at tage ansvar for mig selv og mit helbred, det er det ikke gået så godt.
Jeg er kommet til den erkendelse, at det er langt nemmere at påtage sig ansvaret for andre mennesker og deres gøremål, end at tage ansvar for sit eget. Og dét er ikke sjovt at opdage det. Det er hårdt at indrømme, at man ikke har styr på sit eget liv, mens man knokler med at tage ansvaret for f.eks. mine børn og mine elever. Det værste er nok at opdage, at mine børn betaler prisen for, at jeg ikke har formået at tage ansvar for mit eget helbred.
Jeg har heldigvis en mand som hjælper enormt meget på hjemmefronten. Han har bl.a.ansvaret for, at vi får aftensmad hver aften. Han har ansvaret for at der altid er brænde nok til at tænde op i brændeoven. Listen med ting, han har ansvaret for, er lang, alligevel mener jeg nogle gange, at jeg har ansvaret for, at han påtager sig ansvaret. Og det er jo totalt latterligt, det er jeg klar over.
Måske er det en kvinde-ting, en mor-ting, en storesøster-ting. Eller måske er jeg bare et kontrol-freak :)
4 kommentarer:
Tror det er en blanding av kvinneting og kontrollfreak - iallefall kjenner jeg meg igjen i mye av det du skriver:o)
Flott tolkning av mandagstema. Og ja; jeg kjenner meg igjen!
Ha fortsatt en fin uke!
Flott tulking, Sólrun! Eg las eina grein í onkrum donskum blað um eina svenska damu, sum hevði skrivað bók um "projektleder" syndromið. Altso hetta her, at vit vilja gjarna býta alt tað húsliga javnt við manninum, men vit sleppa ikki stýringini. Hendan svenska hevði sagt upp sum projektleiðari, men tað var ikki altíð so lætt :)
Nei, tad er ikki lætt, tad ringast er at Leif ger nokk meira enn eg her heima, men eg gangi sum ein marra og kontrolleri.
Mítt alt ov høga blódtrýst tolir tad slett ikki, so tad er MEGA ondsvagt at vera so kontrollerandi.
Send en kommentar