Hvis bare jeg var en af disse

Læse dette digt på færøsk her til morgen, og tænkte som jeg oftes gør når jeg læser det:

"Hvis bare jeg var en af disse mennesker, som gjorde det til en ære at gå med disse vigtige bud, som gjorde vejen vi skal gå skønnere, som tør leve det vi synger om, som...hvis bare..."

Jeg vil printe sangen ud og lægge den i min kalender.

Der er mennesker, der altid

går, som de gik kongebud,

og er vidnesbyrd iblandt os

om så kongelig en Gud.

Deres smil er som et solskin,

som et solskin og en fred.

Vejen, som vi selv skal følge,

bliver skønnere derved.

Deres liv har skjulte kilder,

dybe væld, som ingen ser.

De er hjemme i den stilhed,

hvori kun det største sker.

I en verden, der bestandigt

kun vil tro, hvad den kan se,

er de selve livets vidner

om Guds gerning, der kan ske.

De tør leve det, vi andre

synger søndagssange om.

I en grå og glansløs hverdag

rejser de en helligdom

og gør denne jord, vi kalder

for en stakkels jammerdal,

til en sommervej, der standser

ved en stjernesmykt portal.

Mads Nielsen skrev denne sang for over 80 år siden.

(Summi fólk á føroyskum)