MEN jeg havde nu aldrig troet, at jeg skulle opleve det, jeg oplevede i dag midt i en dansk time. Mens jeg vendte snuden imod tavlen - der var en god ro i klassen, de sad og læste frilæsning mens jeg fandt noget godt til dem på IWB'en (den interaktive tavle), så jeg pludselig noget sort bevæge sig på gulvet..det er egentlig utroligt, hvad man kan se igennem øjenkrogene. Jeg troede at det var en af klassens frække drenge der lod en bold trille hen ad gulvet. MEN da jeg så ned foran mine fødder, var det en lille sort mus der løb tværs over gulvet, hen foran tavlen og så ind bag reolen og "hjem" til dens hule i et rør der gør fra loft til gulv i klassen.
Nogle opdagede at jeg blev lettere forskrækket og nåede endda at se musen.
Pludselig lød der skrig og skrål i klassen. Nogle trak instinktivt deres ben op under sig, andre sagde "Åhhh og Nååårh." Drengen så med det samme en mulighed for at drille pigerne.
Jeg hentede pedellen og bad ham sætte en musefælde op, og så var jeg pludselig den store skurk. Jeg blev kaldt musedræber.
Som I nok kan regne ud var det nærmest umuligt at gennemføre en ok undervisning efter denne hændelse, så jeg tyede til et gammel trick... vi skulle lege grammatik kryds og og bolle. Og pludselig var fokus sådan nogenlunde vendt fra mig som musedræber og til kampen om at vinde grammatik-kryds og tværset.
Det er ikke så mærkelig at jeg elsker at undervise, er det vel?
6 kommentarer:
Gys, gys, jeg kan godt forstå, at der blev lidt opstand i klassen.
Og det er da dejligt at undervise, ja det er.
Jeg har altså også lidt ondt af musen, må jeg indrømme .. men det ville måske nok blive ikke bare en udfordring for omstillingsevnen, men en regulær forstyrrelse af undervisningen hvis eleverne skulle forholde sig til en fastboende mus i klasseværelset.
Håber fælden klapper så I kan vende tilbage til normale tilstande :-).
Det viser sig at dem der er femte i år har været i musens klasseværelse i to år, og da jeg fortalte dem om musen sagde de: "nå, det er vored julemus, den er så sød."
Hvad går grammatik kryds og bolle ud på?
Sådan et gammelt trick kunne en ny lærer da godt tænke sig at høre om :-)
Anne Lotte sådan gør jeg det:
tegn et stort kryds og bolle på tavlen, hvert felt har en kategori. Det kan være udsagnsord, datid, stav, tillægsord, ordklasser, navneord, hvad betyder det, chancen, komma.
Del klassen op i to hold.
I hver kategori har du så forinden lavet 1-2 spørgsmål. F.eks. udsagnsord: Hvordan siger man at gå i nutid og datid.
"Gætter" det første hold, får de lov til at sætte deres kryds. Og så får "bolle" holdet lov til at vælge felt og skal svare på spørgsmålet.
Hvert hold har kun EN chance for at svare. Svares der forkert gå turen til det andet hold. og de må vælge felt og svare...det er derfor der skal to sæt spørgsmål til hver kategori.
TAK, det er noteret.
Hvis begge hold svarer forkert på en kategori er den så ude af spillet, eller skal man have ekstra, ekstra spørgsmål klar.
Skidegod ide, den vil jeg KLART lave med min 5. og 7. klasse :-)
Send en kommentar