Hvert år - dog ikke sidste år pga sygdom, laver jeg julekort. Nogle år har jeg store ambitioner, andre år vælger jeg den nemme løsning: Et billede, noget karton og en rimelig standardiseret hilsen printet ud fra computeren.
I år er planerne store, men vi nærmer os drastisk december og jeg er kun lige færdig med de første 15 julekort, og kun håndskrevet teksten i 3 af dem. Der er lang vej endnu - RIGTIG lang vej.
På søndag får vi gæster og da skal vores spisebord i stuen været ryddet for julekortkaoset som ellers har hersket der i nogle uger. Måske det er det der skal til, for at jeg får produceret flere kort.
Billederne til kortene (dem til familien og venner i andre lande) er forlængst taget og fremkaldt. Det sørgede gemalen for, for flere uger siden.
Godt det er lørdag i morgen, så kan jeg nå at lave julekort. Jeg satser på ti kort, men det er måske meget højt sat, men man har vel lov at håbe.
2 kommentarer:
De ser godt nok fine ud. Jeg er sikker på, at du når det. Når du nu så gerne vil.
Ja Sólrun du er så kreativ og hvert enkelt kort er lavet med omtanke og kærlighed.
Send en kommentar