Så er julekalendertiden begyndt.
I år har jeg valgt en skattejagt-kalender. Selve gaven er ikke stor, et par pebernødder eller en karamel eller noget lignende.
Det er nemlig skattejagten der er det sjove.
Pludselig kunne min yngste godt vågne første gang jeg sagde godmorgen. Han nærmest sprang op og gik på jagt.
Første seddel sagde: Kig i dine støvler. Han styrtede nedenunder, hen til brændeovnen, hvor hans støvler stod til tørre natten over.
Ny seddel i den ene støvle: Kig under en af puderne i stuen.
"Jamen der er jo mange mor, hvilken en?" Det ville mor ikke fortælle, så puder blev løftet, kastet og smidt omkring.
Ny seddel under en af puderne: Kig i lysestagen i vindueskarmen.
Her lå så dagens fangst. Et meget lille stykke slik - så er forventningerne til morgendagens gave ikke skruet op i vejret.
Men det burde de måske være, for mor har været på indkøb, hun har købt noget hun aldrig før har brugt penge på, men så var sådanne et godt tilbud at hun ikke kunne stå for det. FY SKAMME dig mor, det ar jo slet ikke meningen.
3 kommentarer:
Hvor er det en god ide at gå mere op i selve legen end gavernes størrelse.
Hvad mon du har fundet på til i morgen....?
vi venter spændt
Åh, hemmeligheder?? Virkelig? Det kan mit nysgerrige sind slet ikke tåle. Tal tal tal, hvad gemmes der i gaverne?? Mor til skønne drenge, hvad mon de næst kan vente sig i din skønne leg?
Send en kommentar