Jeg vågnede op tidlig i morgen med fuldstændig tilsnottede bihuler, fik sprayet næsten og lagde mig til at sove igen.
Min mand lod mig sove længe, det var rart, da jeg ikke var til nogen nytte med hovedpine pga bihulerne. Efter min morgenkaffe, lagde jeg mig på sofaen, hvor min mand spurgte om han skulle finde noget på Netflix, HBO eller noget lignende jeg havde lyst at se. Han fandt noget og det endte med at hele dagen blev brugt på sofaen med tv, varm te, næsespray og snotklude.
Jeg skulle have været på arbejde, idet min skole har arbejdslørdag, men jeg valgt at bruge weekenden på at blive rask frem for at arbejde og lægge mig i næste uge.
Drengene har så sandelig også zombet hele dagen, da deres skoledag sjælden ender før kl 15 og køreturen hjem jo let tager mindst 40 minutter, og de sjældent kan komme hjem lige efter sidste lektion, ja, så er der i hverdagen her hjemme sjældent tid til andet en lektier, aftensmad og fritidsaktiviteter, derfor bruger de ofte en del af lørdagen på deres computer, hvor de prøver at få dækket deres ugenlige behov på en dag.
Nu vil jeg se om mine bihuler kan blive tømte for snot vha Zymelin for så vil jeg lægge mig til at sove og forhåbentlig nå bare en lille smule husligt arbejde i morgen og en lille smule forberedelse til den sidste uge før efterårsferien, som jeg glæder mig meget til.
1 kommentar:
God bedring.
Ja, det bliver dejligt med lidt efterårsferie.
Send en kommentar