Læsehesten

Jonathan læser dagen lang. Her forsøger han sig med en lidt for svær bog, men kommer igennem dem uden større vanskeligheder, hvis han lige for hjælp med ord som beordrede :)

Eftermiddagsmad

Hjemme fra skole og lidt småsulten, så er det godt med lidt koldskål blandet med tykmælk og nogle kammerjunkere samt lidt drys. Sådan kan vi lidt det her i huset - alle undtagen Leif nyder dette.

Bagefter er der hygge med Leif og en god kop kaffe.

.

Terrassen

KLAR - PARAT - START

Direkte hjemkommet fra arbejde med et lille smut forbi blosterhandleren gå jeg igang...

Jeg har knoklet i 2½ time og dét kan mærkes i ryggen men især i lænden/hoften. Gad vide om jeg kan komme ud af sengen i morgen. Jeg har småmænd bare klargjort terrassen til sommeren. Vores terrasse fungere som en slags magnetfelt for løvtræernes efterårsblade og ellers alt muligt andet ragelse i form af slikpapir, indkøbsboner og små grene. Naboernes terrasser må være blæste for alt dette for vi har hele nabolagest bladproduktion og småpapirer på vores. Eller sådan føles det i hvert fald når man står og fejer og får fyldt en trillebør tre-fire gange mens man fejer.

MEN nu er terrassen fin og ren - så længe det varer. Jeg fik såmænd også tid og havde overskud til at plante lidt blomster i nogle krukker. Nogle skreg efter vand da jeg var færdig og ser derfor lidt slukkenøret ud på billederne, men de skal (håber jeg) nok komme sig.

Nu mangler jeg bare at hive Leif ud på terassen for at sætte bord og stole op. Men det venter jeg med til vi skal spise der ude.

Skovturen

I lørdags var Leif først 3 timers i skoven for at slæbe fældet træ hen til skovkanten tæt på skovvejen. Imens var jeg taxachaffør. Først skulle Jonathan til børnefødselsdag hos en ven fra børnehaven, det viste sig at være en dobbelt fødselsdag et helt andet sted end jeg havde troet, hvilket forlængte den taxatur med en halv time. Derefter skulle Samuel afhentes i Randers hvor han havde overnattet hos en klassekammerat (ikke Simon men Christian), sammen kørte vi og oplevede hende den ikke særlig velegnede ekspedient i stofbutikken.

Og så var fødselsdagen næsten færdig og Jonathan skulle afhentes.

Tre timers kørsel, shopping, gåtur i Randers midtby og vi var hjemme igen. Leif kom hjem lidt efter og bad os alle komme med ham skoven for at hjælpe ham. Det gjorde vi så...eller det vil sige, nogle af os hjalp andre syntes at skoven var alt for spændende til at bruge til tid at arbejde, så fantasien fik lov til at vinde især hos Jonathan, Samuel skiftes imellem leg og arbejde, mens jeg skiftevis knoklede og foreviget drengenes leg og arbejde.

Efter to timers arbejde orkede hverken Leif eller jeg mere. Leif havde jo knoklet i fem timer ialt.

Nyd turen i skoven sammen med os.

Kreativ

Teamet på en af de blogge jeg jævnlig besøger er: Kreativ.

Jeg ELSKER at være kreativ. Elsker at skabe noget med mine hænder. For tiden er det mest i form af strikning og hækling at jeg er kreativ. Andre gange er det i form af billeder, igen andre gange er det med blyanten, hvor jeg kan nyde at sidde og tegne, igen andre gange kaster jeg mig over fuldstændig ukendt land og afprøver ting jeg har set andre lave. Skaberglæden er stor.

Jeg er så glad for at mine to drenge og min mand ligeledes nyder at skabe og være kreative. Samuel ved klaveret eller med en blyant i hånden hvor han tegner eller skaber historier. Jonathan med blyanten eller med ting han finder, ragelse som han omskaber til fantastiske mænd eller andet. Som den bærbare computer han lavede forleden dag ud af en æske og dets låg.

Havens farver

Sikke en fryd at kunne se, mærke og høre at foråret er her.

Merkið

I dag fejrer færinge deres flagdag. Det er stadigvæk en dag, der samler nationen, hver på deres ø. I Tórshavn bliver det fejret med taler og masser af liv på gågaden.

Jeg husker som barn, at min far kunne spørge os, hvilket flag vi syntes var smukkest, det færøske som bliver kaldt: Merkið (oversat: mærket) eller det danske, som bliver kaldt Dannebrog. Jeg kan huske, at jeg ikke helt vidste, hvad der var det smukkeste, min far mente, at det måtte være det færøske, mens min mor, som er dansker, bedre kunne lide det danske flag.

I dag ved jeg stadigvæk ikke hvilket flag der er smukkest. Hvert af disse flag giver mig hver sin følelse.

Jeg er stolt af at være født og opvokset på Færøerne, og vil stort set altid forsvare færinge og Færøerne. Men jo længere tid jeg bor i Danmark, jo mere dansk føler jeg mig og jo mere føler jeg, at Danmark også er mit land.

Måske burde jeg slet ikke bekymre mig om, hvor jeg hører til for:

Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Filipperbrevet 3:20

Kunden har ikke altid ret

Jeg tog en tur til Randers i dag for at købe noget stof til ombetrækning af mine sofa puder - det skulle jeg nok ikke have gjort.

Jeg tillod mig at spørge en af ekspedienterne en ung pige på ca. 20 år med en rædselsfuld piercing i læben om hun ville klippe noget stof til mig. Hun vendte sig om imod mig og sagde med sin gnavne stemme: "ja, ja, MÅ jeg LIGE have lov til at lægge det her stof på plads først" Jeg burde have vidst det allerede der, at jeg bare skulle have lade hende passe sig selv. Men jeg var jo dum nok at tro at hun faktisk skulle lave noget fornuftigt for at få sin løn, men jo længere ind i betjeningen af mig som kunde fandt jeg ud af at hun måske var tvunget ud i at arbejde i en stof butik.

Hun kom og hjalp mig med at klippe stoffet, og jeg var så dum at hjælpe hende med at folde stoffet ud så hun ikke klippede forkert, det skulle jeg nok ikke have gjort. Hun stoppede med at klippe og lagde stoffen anderledes end jeg havde lagt det.

Næste stof hun skulle klippe for mig gik lidt mere gelende.

MEN, så kom vi til det meget tynde næsten gennemsigtige stof som jeg havde tænkt mig (ja, jeg tænker det nemlig ikke længere) at bruge til en tunika med lidt broderi ved halsen.
Da jeg havde set på stoffet første gang, havde jeg bemærket at der var trukket nogle tråde de første 10 cm af stoffet og det gad jeg ikke betale for, så jeg tillod mig den frækhed at fortælle hende om dette. Hun gloede på mig og så på stoffet og sagde at der ikke var noget i vejen med stoffet, men hvis jeg stadigvæk troede at jeg kunne se noget som ikke var der kunne hun bare klippe de første 10 cm af. Jeg var dum nok at sige at det skulle hun ikke bekymre sig om. Og så gik den sure ekspedient ellers i gang med at rive stoffet over ved de 80 cm som jeg havde bedt om. Hun rev so stoffet gik i stykker de næste to meter. Så var jeg igen så fræk at fortælle hende at sådan noget tyndt (og ikke bomuld) stof skulle man klippe og ikke rive, belærte hun mig om at han altid kunne rive stof i stykker. Jeg var lige ved at sige til hende at det havde hun så sandelig lige bevist, men holdt heldigvis min mund.

"Jeg skal nok KLIPPE så lige som jeg nu kan" sagde pigen og begyndte at klippe, jeg kunne se at det var skævt men sagde ingenting, men målte så om stoffen var mininum 80 cm i begge ender, det var det ikke, det var præcis 80 cm i den lange ende og 78 cm i den korte, så endnu en gang var jeg åbentbart lidt for rapkæftet og fortalte hende at stoffet ikke var 80 cm. Hvortil hun svarede meget surt: "Jeg SAGDE jo at jeg ville klippe så lige jeg kunne." Ja, jo måtte jeg indrømme det havde hun jo sagt, men jeg fortalte hende at jeg nu var vant til at man ikke klippede i underkanten men heller i overkanten for at være på den sikre side.
"Altså hvis det viser sig at mangle 2 cm i når du syr, så kan du jo bare komme ned og få de centimetre ekstra" var hendes kommentar, hvilket jeg måtte fortælle hende at det skulle hun ikke regne med.

Kunden har ikke altid ret, det er jeg enig i, men men...der må være grænser.

Hverdagsluksus

Skønt emne. Efter bare et par sekunders betænkningstid havde jeg de første 10 ideer til emnet, men valgte at visuallisere dette:

Jeg er nemlig så heldig at have den luxus at have tid (næsten) hver aften at strikke lidt og hygger mig med det. Ydermere er jeg så priviligeret at have en kusine som designer de mest fantastiske trøjer og sælger det helt utrolig lækre garn: Tjuky og Junik. Og jeg får tilsendt en hel del af dette lækre gang samt opskriften til denne sweater i løbet af maj måned.

Se det er blandt mange ting hverdagsluksus for mig.

Jeg drages til den igen og igen

Lyset. luften og lyden fra havet når det spiller imod stenene. Jeg elsker stranden og så bor jeg slet ikke tæt på nogen strand. Måske er det netop derfor jeg slet ikke kan få nok af stranden når jeg er i Hirtshals.

Nyd billeder fra sidste weekends tur på stranden; Leif, Jonathan og jeg nød det i hvert fald, mens Samuel hyggede sig hjemme hos Eli.

Turkis

Farverne denne sommer er bare skønne, jeg elsker dem. Turkis, lime og lilla. Fede friske farver. Det bliver nok en dyr sommer på tæj kontoen for mig :( Jeg skal virkelig holde på pengepungen for ikke at styre min trang. Jeg bliver fristet lige meget hvor jeg vender mig.


Turkis er den farve jeg først har smidt mig over og har allerede brugt lidt penge på to tunikar i farven.

Kærlighedssprog

Det blev til en hel uges pause - hvis ikke mere fra min blog. Det var ikke af egen fri vilje, men simpelthen fordi min "gamle" bærbare nægtede at tænde for en uge siden. Den vil stadigvæk ikke tænde.

Men Leif har givet mig en ny. Den kære søde mand, så betænksom. Han kender vist et af mine kærlighedssprog.

Samuel har tegnet mig og Leif for snart 4 år siden. Han var 6 år da han tegnede dette

Påske-strikke-ferie

Denne påskeferie har bl.a. stået i strikningens navn. Her er noget af det jeg nået indtil videre:

Kjole til Donnas snart 5 årige datter, den er lavet ca. 10 cm. længere end den var i opskriften. Donna er ikke tilhænger af kjoler over knæet.

Den her sweater begyndte jeg på sent i går aftes. Også en trøje til en af Donnas børn. Dette projekt er nu ca. 23 cm. langt.

Det gik som på skinner

I dag har Jonathan haft en god klassekammerat hjemme at lege, han overnatter også. En lang dag med trampolin hopning, hængekøje hygge, Lego Indiana Jones PS2, grumpasaurus leg og krig i haven. De har hygget sig. Samuel har fået lov til at være med, og han har klaret det SÅ fint ikke at tage styringen og lege storebror med stort S.

Vi sluttede dagen af med en tur langs togskinnerne ved Svenstrup. Det er altid en dejlig tur langs de skinner i fred og ro.
Her kan man finde dyrebare skatte, her finde bronze-farvede biller iflg. Jonathan, her kan man betragte en mariehøns tur langs skinnerne, her kan man lege med myrene og se hvor stærke de er. Her kan en lille 6 årig løfte et stort stykke træ, fordi er så råddent at de vejer næsten ingenting. Her klatres "bjerge" af skrot-jern.
Her findes en helt anden verden, som kun børn kan skabe.

Se hvad jeg fandt

I dag tømte jeg alle mine poser med strikketøj i. Nu skulle jeg have færdiggjort nogle af de mange strikkeprojekter jeg har været i gang med i flere måneder.

Først skulle denne uges arbejde laves helt færdigt og afprøves. Det er en gave til Donna min amerikanske venindes søn som er på samme alder som Jonathan.

Den passer fint - er lidt for stor til Jonathan hvilket betyder at den passer Joshua Caleb, Donnas søn. Der manglede kun kanter og hæftning af ender.

Så fandt jeg vesten som jeg strikkede for snart et halvt år siden:

Her skulle der også hæftes ender og laves en grumpasaurus applikation til. Den hæklede jeg så og syede den samt ordet GRUMPY på vesten og så er Jonathan klar til at bruge den.

Og så dukkede trøjen op jeg påbegyndte på Færøerne i oktober måned. Den har jeg VIRKELIG bare lade ligge, tanken om hundredvis af ender der skal hæftes har været afskrækkende. Men i dag blev trøjen helt færdig, den er endda vasket og det hele. Den passer Samuel perfekt, men han gider ikke at have den :)

Dagene begynder langsomt for nogle af os men ikke alle

Påskeferie
- Vi hygger igennem.
Slapper af og vågner når vi vågner, dvs. en vågner allerede klokken 6.30 mens en anden først vågner klokken 10. Det er i hvert fald ikke mig der vågner kl. 6.30.

Jeg sætter mig på sofaen, når jeg kommer ned, finder strikketøjet og går i gang. Leig har kaffen klar til mig, drengene sidder på sofaen og hygger med en bog eller noget andet. Ups nu sagde jeg vist hvem der er syvsoveren her i familien, det var bestemt ikke meningen.



Stadig lidt morgentræt ser jeg drengene gå ud og lege. De er ikke morgen trætte og uoplagte, næh, de er friske og klar til en masse sjov, så er det godt at have en stor terasse og have at lege i.

Rodehoved-familien

Vi er nok alle fire nogle værre rodehoveder her hjemme. Nogle af os er bare bedre til at komme til bunds i rodet lidt hurtigere end andre. Jeg nævner ingen navne...

Jeg har nu i et par uger udsat at få orden på mit skrivebord, rodet hobede sig bare op, og for hver dag der gik blev der lagt lidt ekstra til bunkerne for til sidst at ligne en næsten uoverskuelig opgave.

MEN...

så valgte jeg at tage mig sammen. Det tog ikke mere end 30 min. Nu ligger der bare en forfærdelig høj bunke med hæfter fra samtlige klasser jeg har i matematik som skal rettes her i ferien.

DET får til gengæld lov til at vente endnu en dag med at blive taget fat på.