fredag den 3. april 2009

Glad som en lærke, vred som en hveps eller midt imellem

Når vi tager brænde ind i løbet af vinteren sker det med jævn mellemrum at der pludselig flyver en meget forvirret hveps ud af træet. Den tager typisk nogle ture rundt i stuen - jeg flygter og tilkalder hjælp fra Leif, Leif prøver at dræbe den eller også vælger den selv at blive stegt ihjel i vores lamper. 

I dag da jeg kom hjem fra arbejde lå der en Brumbasse på fliserne udenfor, den lå på ryggen. Jeg tænkte at den nok var død og undrede mig hvor den mon kom fra - at det var tidligt at de kom i år. Men et par timere senere da jeg gik udenfor, gik den - meget langsomt - på fliserne. Den var åbentbart i live.  Jeg smuttede ind efter kameraet og fik ét billede der kan bruges.

Men hold da op der trænges til at blive luget imellem fliserne...



Ingen kommentarer: