lørdag den 25. april 2009

Merkið

I dag fejrer færinge deres flagdag. Det er stadigvæk en dag, der samler nationen, hver på deres ø. I Tórshavn bliver det fejret med taler og masser af liv på gågaden.

Jeg husker som barn, at min far kunne spørge os, hvilket flag vi syntes var smukkest, det færøske som bliver kaldt: Merkið (oversat: mærket) eller det danske, som bliver kaldt Dannebrog. Jeg kan huske, at jeg ikke helt vidste, hvad der var det smukkeste, min far mente, at det måtte være det færøske, mens min mor, som er dansker, bedre kunne lide det danske flag.

I dag ved jeg stadigvæk ikke hvilket flag der er smukkest. Hvert af disse flag giver mig hver sin følelse.

Jeg er stolt af at være født og opvokset på Færøerne, og vil stort set altid forsvare færinge og Færøerne. Men jo længere tid jeg bor i Danmark, jo mere dansk føler jeg mig og jo mere føler jeg, at Danmark også er mit land.

Måske burde jeg slet ikke bekymre mig om, hvor jeg hører til for:

Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Filipperbrevet 3:20

Ingen kommentarer: