Jeg nåede slet ikke at blogge i går - der var simpelthen ikke nok timer i det døgn.
Drengene havde i mandags lavet en overnatnings-aftale med en af deres venner, klokken 16 var huset fuld af drenge, sengene til dem redt op, instrukser til far givet ( jeg skulle nemlig til julefrokost med min danske strikkeklub) og pakkelegen kunne begynde.
Vores nylig indkøbte pakkelegespil blev indviet til stor fornøjelse. Jeg var lidt bange for at Jonathan og hans ven Markus ikke ville klare mosten, men det gik helt fint.
Efter endt pakkeleg var der tid til krig på loftet. Mine drenge bliver vist aldrig trætte af at lege rollespilskrig.
Lidt playstation og pc blev der også tid til her til morgen, inden kammeraterne blev afhentet i eftermiddags.
Som altid når Markus er på besøg blev der spillet Lego Star Wars, både på playstation OG med rigtige lego klodser.
Samuel og Christian spillede Roblox på pcen samt Lego Starwars med det yngre hold drenge
Ingen kommentarer:
Send en kommentar