Man har kun det sjov man selv laver

Det virker til at være Jonathans livsmotto.

Dagligt ryster Leif og jeg på hovedet af den dreng, eller griner bag hans ryg eller får kærlighedskramper over de ting den dreng kan finde på. Hans ideer virker utømmelige, han kan få den mindste ting til at blive stor og levende.

For en uge siden fik jeg to store kasser fra Nordhjem.dk med posten. Inden jeg havde fået dem tømt spurgte Jonathan om han ikke nok måtte få den ene kasse når jeg havde fået den tømt. Han havde nemlig en ide. Jeg spurgte ind til ideen, og fik bare at vide at den var stor nok til at han kunne passe ind i den.

Den 23. dec. havde jeg tømt kassen og så gik vores yngste fantasifulde dreng i gang, eller det vil sige, han såurgte om han måtte låne en fed tusch han vidste jeg havde som kunne tegne pap. Jeg sagde om lidt. Da jeg lidt senere kom ind i køkkenet for at hente noget i køleskaber hang en seddel med dette på køleskabet:

Jeg skyndte mig at hente sprittuschen som jeg forlængst havde glemt alt om indtil jeg læste seddelen på køleskabet.

Da jeg senere kom ind i stuen mødte dette syn mig:

Til os voksne der har mistet lidt af vores barnlige fantasi skal er oplyses at kassen var forvandlet til en lille spillehule. Han havde tegnet den Playstation 3 han ønskede sig til jul, og vidste at han ikke ville få, og det han er i gang med at tegne da billedet blev taget er et lille bord med en tallerken med lidt frugt og kiks, for som han fortalte; man ved jo aldrig om man bliver lidt småsulten når man spiller.

Kassen er entet oppe på hans værelse eller flyder den i stuen. Det gør ikke noget, for hver gang han sidder inde i den og leger smiler jeg. Han har selvfølgelig efterfølgende lavet (tegnet og klippet) en kontroller af pap til playstationen, et rat til bil spillene, og en lille bærbar pc, som kan foldes sammen og en mus til laptoppen. Fantastien fejler jo ingenting.