Der lå ingen seddel i musen i dag.
Jeg sagde bare til drengene at det ville være en overraskelse når jeg hentede dem fra skole, hvad de skulle lave idag. Jeg havde tænkt, at vi skulle enten bage eller tage ud og spise Jensens bøfhus' spis al den is du kan. Men da jeg ikke syntes, at energien var så stor, vidste jeg ikke om bagning var en god ide, det skulle jo helst ikke ende i at mor her blev sur.
Vi endte på Jensens. Der havde vi en "festlig" oplevelse. Endnu engang fik vi bekræftet at danskerne ikke ligefrem er verdensmestre i kø kultur.
Vi fik at vide at der først ville være et bord ledigt om 20 min. Ingen problemer, lige ved siden af ligger BR, så vi tre gik der ind og så på julegaveønsker og endte som altid ved LEGOet. Samuel blev enig med sig selv at bare han fik LEGO ville han være glad. Jonathan ville helst have noget Star Wars (Hvor mange rumskib skal man eje før man mener at man har nok?!?!).
Efter 20 min. i BR gik vi ind igen til Jensens Bøfhus. Der stod to damer på min alder og ventede, vi stillede os ved siden af dem, uden at spærre indgangen. Der var travlhed i restauranten. Vi ventede tålmodigt. Så kom en ældre dame og hendes to børnebørn, to teenage piger. Hun maste sig foran os alle og spurgte de to damer der ventede før os, om der ingen betjening var. Jo, jo sagde de, men at der var ventetid og at de var blevet bedt om at vente i 10 min. Den ældre dame var åbentbart ligeglad med det. Hun påtrængte sig en tjeners opmærksomhed og sagde at hun kunne se et trepersoners bord ledigt og at de bare ville sætte sig det! Tjeneren spurgte om de var skrevet op. "Nej" var svaret, "men der er et ledigt bord der over" svarede den ældre dame igen. Og fik hen imod det.
Så blev mor her sur. Jeg stoppede hende idet hun passerede mig, og sagde at det ville klæ hende at vente til det faktisk var hendes tur, vi havde ventet i 20 min på et bord. "Jamen så tager vi bare bordet ved siden af" svarede hun og maste sig til et bord der ikke helt var ryddet af. Jeg satte mig på tremandsbordet sammen med mine drenge og en forvirret tjener sagde at hun ikke kunne finde ud af hvis tur det var. "Det kan jeg godt forstå" svarede jeg. Da vi alle havde sat os, vendte den ældre dame sig om og sagde at det ikke havde været meninge at mase sig ind foran os, hvortil jeg svarede: "Men det var nu det du gjorde." Og ønskede ikke at snakke mere med hende.
Jeg forstår bare ikke den type mennesker. Hvordan kan de tro at de har mere ret til et bord. Hvordan kan de tro at dehar ret til at fortælle tjeneren hvor de skal sidde, uden at være blevet vist hen til en plads. Hvordan kan de tro at når folk står i kø, så gælder køen ikke for dem.
Jeg fatter det íkke, og jeg bliver lidt (eller ret) småsur over sådan en opførsel. Så er det jeg ønsker mig til den engelske køkultur, hvor man aldrig ville finde på at mase sig ind foran en kø.
Isen smagte godt sagde drengene. Min salat var dejlig, dog fandt jeg et hår (ikke mit eget) i dressingen YUCK. Vi tre - drengene og jeg fik os nogle gode snakke om julegaver og julekalendere. Og nu har jeg stempler nok til at invitere manden til en gratis bøf.
2 kommentarer:
godt eksempel på at en dårlig oplevelse kan ende som en god historie :)
ak ja, godt i ikke fik ødelagt dagen.
Send en kommentar