mandag den 7. december 2009

7. DECEMBER - ÅRETS JULEKALENDER

I dag var beskeden i musen:

Markus K kommer hjem og leger med Jonathan. Samuel du må gerne tage en ven med hjem efter skole.

Samuel var lidt mellemfornøjet...han mente at da han havde en fast legeaftale her mandag, var dagens museseddel snyd. Jonathan derimod var vældig glad for endelig at have en legeaftale med Markus K igen, det er jo måneder siden sidst.

Derudover lå fredagsseddelen i musen, da den krævede lidt planlægnin fra Samuels side. De må invitere hver deres legekammerat hjem fredag til overnatning og et par overraskelser som de endnu ikke ved noget om.

Samuel tog Simon med hjem fra skole, og har allerede inviteret Christian til overnatning fredag. Jonathans fredagsaftale havde jeg taget mig af. Markus K kommer over igen på fredag.
Jonathan og Markus K legede Lego Star Wars med alle de nybyggede Lego skibe, mens Simon og Samuel så Eragon (Leif havde optaget den i går). Bagefter legede alle fire drenge ovenpå.

Samuel og Simon ville gerne hjælpe Leif med aftensmaden, og hyggede sig med det.

Jeg ved ikke helt om disse mus er nogen god ide. Samuel ved lidt for meget, og jeg fandt ud af i dag at han har luret i en hel del af musene, så nu har jeg flyttet rundt på nogle sedler og skiftet nogle ud, og så tapet musens bagdel til. Ikke mere lureri her.

1 kommentar:

Marina sagde ...

Musene er simpelthen så søde, men det kan godt være at du skal vente med at putte sedlerne i til den dag hvor de skal åbnes. Som barn lurede jeg også nogle gange i min kalender og det var nu altid en flad fornemmelse senere.

Jeg har iøvrigt tænkt lidt mere over dit blognavn og hvis du nogensinde skifter det ud igen synes jeg du skulle kalde dig noget med Solrun for det er da bare det smukekste og mest særlige navn.

Blog-arkiv