torsdag den 23. juli 2009

Nem lugning

Vihar lånt to kaninunger, eller rettere sagt, vi passer to kaninunger mens nogle af vores venner er på ferie. To små søde dværgvæddere.

I går skulle buret renses, Leif lod dem så gå på terassen og luge lidt for os, de guffede mælkebøtteblade i sig.

Nu skal vi have kaniner så vi kan slippe for at luge, de klarer jobbet med glæde.


onsdag den 8. juli 2009

Blomster i haven

Jeg har været en lille tur i haven i aften. Jeg nyder min have, måske du også kan få dig en god oplevelse via mine billeder.
Mine roser i forskellige farver og arter. Elsker når de blomstrer.
Nogle kalder det ukrudt, jeg elsker når der er valmuer i min have.
Vi har en masse bærbuske. Dejlig nemt og så er der noget til ganen når man hygger sig i haven. Vi har jordbær, hinbær, solbær, blåbær, brombær, tranebær og ribs.
Og som noget nyt har vi købt pære og æbletræer. De blev plantet i oktober mens jeg og drengene hyggede os på Færøerne, knoklede Leif med at sætte dem ned.
Allerede i år får vi æbler på det ene æbletræ.
Vi har også et blommetræ som vil give os blommer i massevis igen i år. Og så har vi et mirabelletræ som fuglene er glade for. Det er vi glade for at de er, vi gider ikke mirabellerne.
Vi har lavet en aftale med dem. De må spise alle de mirabeller de vil, men så skal de også holde sig fra alle andre bær i haven.
Når man hader at luge som jeg gør er buske og træer samt roser gode vækser at have i sin have.

mandag den 6. juli 2009

A sight for soar eyes

Jeg er glad for disse Pæoner, men de bliver så tunge og falder. I år har jeg været næsten dagligt ude og klippe de tunge af og sat dem i vand inde i huset. Så nu kan jeg nyde dem ude såvel som inde. De er prægtige, men skrøbelige. De holder kun en dag eller to indenfor, så falder de mange blomsterblade af.
Markblomster ser skrøbeblig ud, men er hårdføre. Jeg synes noget af det smukkeste her tidlig om sommeren er en mark med valmuer og andre markblomster.