Han havde skrevet "Kat" øverst på sin ønskeseddel, som i øvrigt kun bestod af tre ting. Hele december har vi spurgt ind til det der katte-ønske, da vi jo vidste, at han har talt om at få hund i flere år. Det vidste sig også, at han mest af alt ønskede sig en hund, men havde hørt os tale om, hvor besværligt det var og derfor havde valgt ikke at skrive hund på ønskeseddelen. Leif og jeg har talt frem og tilbage om det katte og hundeønske. Men den sidste uge har vi ikke været så megt i tvivl mere, Samuel (og vi andre) skulle få en hund i julegave. Nu gik jagten så ind på at finde den rigtige slags og til den rigtige pris og det rigtige sted i landet der også var klar til afhentning helst omkring julen. Det var som at lede efter en nål i en høstak.
Men den som leder skal finde...
Onsdagaften sent, fandt jeg nærmest ved et tilfælde en hvalp der netop opfyldte alle vores krav. Og tænk engang vi kunne få lov at afhente den i dag - på selvesete juleaften.
Derfor - efter at Leif havde været ude at svømme med vores drenge i 1-2 timer, fortalte vi drengene, at vi lige skulle ud på en længere køretur, vi skulle nemlig besøge en dame jeg havde talt i telefon med og som ønskede at vi kom forbi. De var ikke særlig glade for tanken om at skulle sidde i en bil i sammenlagt 3 timer på selveste juleaften. Men de brokkede sig ikke særlig meget.
Da vi kom til bondegården, mødte tre super nuttede Cavlier King Charles Spaniel hvalpe os. Samuel blev spurgt, hvilken han ville vælge, hvis han fik mulighed for det. Han gloede bare mistroisk på os, og troede at det var et hypotetisk spørgsmål - som han udtrykte sig senere i bilen.
Han valgte den hund jeg mere eller mindre havde aftalt at vi ville have, han valgte den fordi det var den hvalp som selv kom over til os. Den hvalp som havde det fint med at vi tog den op.Nu er Samuel (vi) lykkelige ejere af allersødeste Sally. Den er 12 uger, renlig og lærenem. Den komme når vi kalder, den vil kæles hele tiden og gå efter Samuel med logrende hale. Jeg tror vi har ramt plet :)