torsdag den 30. oktober 2008

Vi fortsatte succesen

"Det er torsdag i dag...ikke igen åh nej", lyder en sang, men sådan tænker 1. klasse ikke længere. Vi havde igen i dag gymnastik matematik og det var endnu engang en stor succes.

Børnene fik hoppet, hinket, sjippet og bygget tårne og så ringede det pludselig ud. ØV var kommentaren fra børnene og så: "Hvornår får vi lov til at fortsætte?"

Det gør de på torsdag.

Men på onsdag har jeg aftalt med en kollega - matematiklæreren i 3. kl. (Samuels klasse) at vi skal hygge os med gymnastik matematik hele dagen, det glæder jeg mig helt vildt meget til.

søndag den 26. oktober 2008

Frustrationer blev til sjov matematik

Efter nogle dages fravær pga ferie på Færøerne, mødte jeg op på arbejde til en frustrerende time i 1.kl. ikke pga. 1. kl. men af andre årsager


1. kl. var pludselig nået vidt forskellige steder i deres bog. Jeg bruger bogen som fælles materiale og kopierer istedet meget ekstra materiale til de elever som er nogle skridt foran de andre.

Nú eru gód rád dýr....siger man på færøsk, oversat direkte betyder det: Nu er gode råd dyre. Dvs det bliver svært at finde ud af hvad jeg nu skal foretage mig.


Nu har jeg lagt bogen på hylden. Bogen er nu noget de må arbejde i derhjemme hvis de har lyst.


Min matematik undervisning i 1. kl. bliver frem til 1. dec. masser af lege, aktiviteter med bevægelse, enkelte kopiark, bagning og bygge med diverse klodser. Eleverne synes det er vild spændende og jeg selv trives egenetlig godt med det.


Vi har været i gymnastiksalen og kastet plusstykker, klatret tiervenner, sjippet regnestykker, hulahoppet baglæns tælning. Nyd billederne af en matematik time i den forgangne uge.



Ram keglerne og plus tallene du rammer.

Klatr tiervenner eller 20-venner.

Kast i målet (som er inddelt i felter med hver deres tal) og læg sammen.


Hulahop baglæns tælning fra 20 og ned.


Endnu et makkerpar der skal ramme keglerne.
Der skal sjippes det antal man har slået med fire kæmpe skumterninger.


Dåsekast: 3 dåser skal væltes og tallene i bunden skal plusses sammen.

torsdag den 23. oktober 2008

Blomsterne i forårshumør

Da jeg kom hjem fra Færøerne stod mange af mine roser i blomst -det har jeg ventet på hele sommeren.

I går da jeg kom hjem fra arbejde stod min plante på parkeringsområdet også i blomst...det er ved at være et par år siden den sidst havde blomster.

Dejligt at se blomster nu efteråret er kommet.

onsdag den 22. oktober 2008

Hvor er dit strikketøj?

På Færøerne kommer - næsten - ingen kvinder med respekt for sig selv på besøg uden at have strikketøjet med.

Jeg kom til Færøerne uden stikketøj, men fik strikket en hue og hæklet en hat og strikket forstykket til en trøje, samt påbegyndt bagstykket.

MEN...


Nu er jeg kommet til Danmark og nu ligger mit strikketøj bare. Her strikker meget få mennesker. Jeg mødes med et par piger/kvinder en gang om måneden til strikkeklub, men det er nu sjældnent at nogen af os strikker, men det er der ved at være ændret på. Hver gang en af os har været på Færøerne kommer vedkommende ambiøst til strikkeklubben MED strikketøjet. Og nu kan jeg være med. Jeg fik købt garn til tre trøjer på Færøerne og jeg forventer at de alle skal være i brug her til vinter, så jeg får travlt. Måske skal jeg tage det med til pauserne på skolen, så sker der om ikke andet lidt med længden af bagstykket.

tirsdag den 21. oktober 2008

Mine forældre

Vi er lige kommet hjem fra 11 dejlige dage på Færøerne.

Mine forældre havde mange spændende ting på programmet for os tre; mig og vores drenge. Da Samuel i dag skulle fortælle om turen på Færøerne blev han bedt om at fortælle om én ting, men det kunne han ikke, han havde simpelhen oplevet for mange spændende ting til at være i stand til at vælge én enkelt ting.

Mine forældre havde gjort det muligt for os at være med til slagtningen af lam, komme ud på en sejltur i deres båd, gjort cyklerne klar så drengene dagligt kunne komme ud og cykle, kørte os først til Omme-did og Abbi-dad som de kalder Poul Jóhan for derefter at køre os til Annika, hvor vi overnattede to nætter. Og så kom de til Tórshavn igen for at hente os.
Der blev fortalt godnat historie hver aften og de blev forkælet fra dag et til sidste dag.

Jeg fik to fantastiske malerier af min mor, hun er jo en super dygtig maler, så nu må jeg reklamere for hendes kunst her i Danmark :) Begge malerier er allerede kommet op at hænge.

Gå ind på http://www.lydian.dk/ og nyd hendes kunst. Byd evt. på nogle af hendes kunstværker.

En STOR TAK til mine dejlige forældre for nogle fantastiske dage.

søndag den 19. oktober 2008

Når det regner får man fregner...

Det regner i dag..nej det styrt regner og blæser til den store guldmedalje. Sjatlá løber over sine bredder. Samuel var meget facineret af hvor meget vand der var, men jg husker fra min barndom regnvejrsdage hvor vejen næsten stod under vand.

Det så nok lidt voldsommere ud i virkeligen end her på billedet.

Godt med en computer når det står i stænger udenfor.

Det ser ud som om Samuel gør sig klar til at svømme ude i vandet.

lørdag den 18. oktober 2008

Jeg tager mig lige en slapper

I dag har drengene hjulpet abbi med at køre storskald på lossepladsen. Jonathan kæmpede med denne tingest som vi kaldte en sparker som barn. Den har tjent for sig og er slidt og ikke længere brugbar så den skulle væk. Efter at have knoklet med at få den ned af 4 trappetrin sagde han at han ville tage sig en slapper...som billedet viser.

torsdag den 16. oktober 2008

Sejltur

I dag var vi på årets sidste sejltur -dvs. abbis båd skal ikke ud på vandet igen i år. Det var en (super god) pludselig afgørelse. Mens vi sad og drak eftermiddagste efter vores tur i Tórshavn, faldt snakken på båden som nu stod inde i garagen og var klar til at blive stillet helt væk før vinteren. Vi afgjorde, at det var nu eller aldrig, så i en fart fik vi det varme tøj på, båden kom på vognen og så kørte vi til Leitisvatn. Vi sejlede helt til Bøstalafossur, Samuel og Jonathan styrede båden hele vejen med hjælp fra abbi.

Båden er ved at være klar, og drengen venter meget spændt.
En stolt og glad Samuel styrer båden.
Så blev det Jonathans tur, han var ikke mindre stolt.
Jonathan brød sig ikke specielt om at skulle sidde så højt oppe,
han var bange -ligesom sin mor.

Det gør godt med et æble på den lange sejltur hjem igen.

Søstrehygge





Vi spillede bingo med børnene, det var langt mere festligt end billederne her viser.

De sidste par dage har jeg været sammen med mine tre dejlige søstre. Vi kom til Tórshavn mandag aften, hvor jeg blev informeret om hvordan de havde planlagt mine dage her i byen. Vi skulle overnatte hos Annika, og så ville mine to andre søstre komme ud til hende lige inden frokost. Efter fællesspisningen skulle vi spille BINGO med diverse gevinster. Det var svært for de to yngste; Jonathan og Markus at acceptere at de slet intet vandt i de to første runder. Og tårene kom også frem da Benjmin vandt for anden gang. Men tilsidst havde alle vundet mindst en præmie hver.

Om aftenen tog vi søstre ud at spise på Hvonn. Jeg bestilte et kæmpe stort pitabrød med lækker kylling.

Onsdag tog Annika og drengene og vi tre med bus til Durita, min ældste søster, hvor vi spiste frokost sammen og derefter to til Náttúrugripasavnið, hvor drengene kunne udforske havdyr rundt om Færøerne. Der var to skelleter fra hvaler, et fra en grindehval og et fra en spækhugger. Samuel og Jonathan var meget facinerede af alt det de kunne se. Alle tog hver til sit efter denne museumstur, og jeg Durita tog med mig til Boghandelen: Logos for at købe gode kristen bøger. Derefter tog vi hjem til Durita hvor vi fik fisk til aftensmad efterfulgt af et spil Settlers.

Næsten alle fætrene. Gordhan mangler.

Aftenen sluttede hjemme hos Súsanna, min yngste søster hvor vi overnattede. Ved frokosttid i dag vil Omma og Abbi komme for at bringe os tilbage til Vatnsoyrar.

lørdag den 11. oktober 2008

Cykler, røde kinder og slim




I dag har drengene cyklet en del. Omma og abbi har en del børnecykler i deres kælder, heraf en med støttehjul som passer Jonathan perfekt i størrelsen og en mountainbike som passer Samuel perfekt. De har cyklet og cyklet hele dagen, frem og tilbage i Vatnsoyrar, med enkelte pauser ved Zarepta hvor de har taget sig en svævetur på svævebanen. Dette giver dejlig røde kinder.

Her til aften fik Samuel lov til at lave grønt slim af kartoffelmel, vand og grøn frugtfarve. De legede længe med det og køkkenet så også ud derefter. Men Samuel var flink at hjælpe til med at vaske gulvet bagefter.
Nu står den på hjemmebagte pandekager...uden slim.
Yummy.

fredag den 10. oktober 2008

Kommer der så blod over det hele?

Endelig kom den store dag, hvor drengene skulle være med til at slagte to får/lam. Fårene har gået på et mindre græsareal under mine forældres hus siden vi kom, så drengene har været nede ved dem et par gange inden slagtningen.

I morges spurgte Jonathan omma, da de talte om at fårene skulle slagtes i aften: "Kommer der så blod over det hele?"

Det første lam fik Benjamin, Samuel og Jonathans fætter på 13 år lov til at skyde, mens Samuel fik lov til at skyde det sidste.

Her er en lille billedeserie fra den store slagtedag.

Først skulle lammene flyttes fra deres græsningsareal og hen til mine forældres kælder
hvor slagtningen fandt sted. Det lam som skulle slagtes sidst blev bundet og lå helt stille uden af give lyd fra sig. Jeg fortalte drengene om hvordan Esajas profet fortæller om Jesus dø, og sammenlignede Jesu tavshed med et fårs tavshed når det bliver ledt til slagtning.
Så er vi alle ved at være klar til at Benjamin skal skyde det første får.

Så snart lammet er skudt skæres der for halsen så alt blodet kan løbe ud.

Ikke alle syntes at det var lige sjovt med denne slagtning.

Det her syntes mine drenge var det mest ulækre. Det grønne stas om løb ud af lammets næse.

Lammets ben var sjove at lege med.

Indvoldene skæres fri og smides væk.

Hjerte og lunger og leveren renses.

Det første lam skulle gerne veje 26 pund.

Man udregener det på denne måde. Fuld levende vægt mius 10 kg = det slagtede fårs vægt i pund. Det kom til at passe meget godt. 36 - 10 = 26 pund. Det slagtede lam vejede 24 pund.

video

Samuel i aktion som den store slagtemester.

Lyden kan være forsinket, lammet døde af første skud.

Livet er at rejse???

Dagen i dag har stået i rejsens tegn.

Leg ved Billund lufthavn

Allerede kl. 10 i formiddag var bilen pakket og vi var klar til at køre til Billund lufthavn. Alt gik godt med kæreturen, check in og flyveturen indtil vi kom til Mykines hvor der var en del lufthuller, hvilket jo er ganske normal når man flyver til Færøerne. Jeg havde fortalt drengene hvad de kunne forvente af flyveturen, men jeg var ikke selv forberedt på det der faktisk skete. Kort før vi landede begyndte flyet at vippe fra side til side. Piraten og Dæmonen var intet at sammenligne med dette (jer der kender mig ved at jeg ikke er så begejstret for disse to rutchebaner). Børn skreg og folk blev hvide i hovederne. Jeg sad ud imod midtergangen mens Jonathan sad ved vinduet og vi havde Samuel i mellem os. Tårene trillede ned ad kinderne på Jonathan men han sagde ikke noget. Jeg hold godt fast i hans hånd og kæmpede med min egen ængstelse. Jeg lukkede mine øjne og bad meget intens de næste 10 minutter.

Nervøse børn før flyveturen....havde de bare vidst hvad der ventede dem...og dog...

Endelig kom landede vi og for første gang i mit liv følte jeg trang til at klappe over at flyet var landet.

Jeg blæste på forbuddet om at ikke spænde sikkerhedsselen op, og fik hurtigt byttet plads med Samuel så jeg kunne trøste Jonathan der var temmelig chokeret. Da jeg spurgte om han havde været meget bange, svarede han: "Jeg troede at mit hjerte skulle stoppe." Og så græd han...og det var også ligefør jeg selv græd.

Det var min værste flytur til dato.

Jeg fik hurtigt fortalt Jonathan at sådan en landing ville ikke forekomme når vi landede i Danmark efter vores rejse på Færøerne. Det trøstede ham og han har sagt det flere gange i aften: "Når vi skal til Danmark igen, bliver det ikke så slemt."

Vi har nydt aftenen sammen med mor og far. Mor fortalte Jonathan og Samuel en godnat historie og nu ligger de trygt og godt og sover i dobbeltsengen.

De glæder sig til slagtningen i morgen.

Sov sødt lille Jumbo og drøm om.....

torsdag den 9. oktober 2008

1½ kuffert og 1 søster og 6 drenge

I dag kom Susanna og hendes mand samt to dejlige drenge på besøg. De er i Jylland sammen med et vennepar i et sommerhus lidt nord for Esbjerg, så det var en lang køretur de tog bare for at komme forbi. Men det satte vi meget stor pris på her i familien.

Drengene har leget godt sammen, nok især Høgni og Jonathan har hygget sig sammen. Høgni ville ikke i seng nå aftenen kom, legetøjet var alt for spændende. Leif og Guttorm har fået sig en god mandfolkesnak. Samuel har nydt at få lov til at spille lidt computer uden at blive forstyrret af lillebror. Og Susanna og jeg har fået snakket en hel del.

Nu er hytten helst stille, alle ligger trygt og sover undtagen mig, jeg skal lige bruge freden til at få styr på om jeg har husket at få pakket alt som vi skal have med til Færøerne i morgen. Jeg tror at to ikke særlig proppede kufferter må være dét. Min hjerne kan i hvertfald ikke meget mere i aften. Så nu håber jeg bare at jeg kan falde i søvn uden at skulle gå det hele igennem i mit hoved igen og igen :)

tirsdag den 7. oktober 2008

Hvad er en god skoledag?

I denne uge har mine drenge skulle udfylde deres skole evalueringsmapper. Vi har lige lavet helt nye evalueringsark, med ny frontside og nye spørgsmål. Første spørgsmål er:

Hvad er en god skoledag?

Jonathan mente at det var når man måtte lege, og når man skulle noget med trekanter og cirkler og tal og sådan noget, det er jo det jeg er bedst til selvfølgelig var hans kommentar :)

Samuel svarede: Onsdag, fordi da har vi EDB, og også fredag fordi da har vi natur-teknik og så også tirsdag fordi da har vi tre timer dansk, og mandag fordi vi har billedkunst og også torsdag fordi da skal jeg til klaver...tja, jeg kan bare godt lide at gå i skole. Alle dage er gode.

Dejligt at have børn der uden problemer kan beskrive en god skoledag og at det der beskrives som en god skoledag ikke er noget der kun sker en gang om året.

mandag den 6. oktober 2008

Gode venner

Hvor er det skønt at kunne bruge en hel weekend sammen dejlige venner.
Sidste weekend var vi, tre par fra vores brødsbrydselsgruppe på weekendtur i Hirtshals. Som altid så rå hyggede vi os i Hirtshals. Vi var jo i godt selskab. Vores drenge ELSKER når vi tager til Hirtshals, fordi det betyder:

1. At vi er ude at rejse som familie

2. At de kan lege med Eli

3. At vi kommer ud at gå i bunkrene

4. At de kommer i en dejlig søndagsskole hvor fokus er på Biblen og ikke kun på lege og hygge.

Vi er to par som har sagt ja til at rejse hver fjerde weekend til Hirtshals for at stå for ungdomsmøderne, det er hver anden gang de har ungsdomsmøde at vi har ansvaret. Denne weekend havde vi også ansvaret og det gik godt. Der var lidt over 20 unge. Leif talte om den frie vilje, han havde været meget i tvivl om hvilket budskab han skulle give de unge og der var mange som bad for at han måtte få et ord fra Herren at dele med de unge. Jeg er godt nok ikke ung, men jeg fik utrolig meget ud af hans tale, og de unge sad stille og lyttede til hans tale somtrods alt varede hele tre kvarter.
Efter mødet var der lidt godt til gangen og derefter stod jeg for nogle lege som også gik godt.

Næste gang vi skal nord til Hirtshals skal Rúnar tale og måske Leif og jeg og Sunlin stå for det sjov inden de går hjem.
Hver gang vi er i Hirtshals er der nogen fra Malta som spørger os om vi ikke har lyst til at flytte til Hirtshals. Og jo det har vi, men vi har to drenge som elsker deres skole i Randers og jeg tror ikke de kan komme på en bedre skole, så det er ikke så lige til. Men hvem ved hvad der sker om nogle år?