søndag den 29. marts 2009

Min egen bærbare computer

Jonathan ønsker sig en bærbar computer, men det tager jo lang tid at spare sammen til en sådan, når man får 10 kroner om ugen i lommepenge.
Så må man jo bare selv i gang:


Når computeren var klar, skulle der spilles Star Wars computer spil på den. Først trykkede han på de forskellige taster, de rigtige selvfølgelig. Og så ud på gulvet og lave de bevægelser som personerne i spillet gjorde.

lørdag den 28. marts 2009

Hunden

For tiden strikker jeg små dyr. Jeg når ca. et hver anden dag. Selve strikkeriet tager ikke så lang tid, men det er alt det løse der følger med som tager timer. Her er onsdagens værk, som endte som en fødselsdagsgave til en af Samuels klassekammerater:

En ridder falder i søvn

I går aftes gik vi ikke med drengene op for at kysse godnat, Samuel fik besked på at lægge sig på drengenes værelse og Jonathan skulle lægge sig i vores seng.

Både Leif og min dyne hang på trappe gelænderet til luftning - det havde vi begge imidlertidig glemt. 

Hvad gør man så: 


tirsdag den 24. marts 2009

Grumpasaurus

Lidt over to times arbejde og så var Grumpasaurusen blevet til virkelighed.

Den skal Jonathan have, så kan han enten kramme den eller kaste med den når han bliver sur :)

Lørdag



Vi var i Hirsthals sidste weekend. 
Lørdagen bestod bl.a. af den obligatoriske strandtur, afslapning foran tv'et og lidt godt at spise.

Så kom vinteren...igen.



Var ikke lige det jeg havde håbet på at vågne op til her i morges. Håber bare at alt det der var begyndt at spire overlever frosten.

onsdag den 11. marts 2009

Lær mig....


Jeg "faldt" over dette smukke digt som måske er en sang - det ville være dejligt hvis det var det. 

Lær mig at tælle mine dage
tælle de lyse og de grå,
og med frimodighed tage
hvad min dag byder på.

Arved’ jeg gaver og talenter,
lær mig, hvad de skal bruges til.
Lær mig at gi’ igen med renter
omsorg, ømhed og smil.

Lær mig at være den, der trøster,
giv mig hver gang de rette ord.
Lær mig, hver pige er min søster,
hvor på jord hun end bo
r.

Lær mig at sige ja til glæden,
når den vil lyse på min vej.
Men giv mig også, når det kræves,

mod til at sige nej.

Lær mig at luge i min have,
samle hver tidsel i en stak.
Lær mig, at livet er en gave,
lær mig at sige tak.

fhv. kirkeminister
Mette Madsen

lørdag den 7. marts 2009

Skøn musik

Samuel er blevet rigtig dygtig til at spille klaver. Han øver flittigt og vi nyder at høre ham spille. Måske skal I også få lov til at høre, hvad man kan lære på 1½ års med 15-20 min. ugentlig undervisning.


video

Så skal der regnes

Det kan mærkes at jeg er matematiklærer på mange fronter. Bl.a. er jeg konstant på jagt efter spil som kræver at du kan regne, så dem slæber jeg med jævne mellemrum med hjem og så afprøver vi dem her hjemme før jeg tager dem med på arbejde. Det nyeste skud på stammen er:  Totally Tut som er købt fra Amazon.co.uk

I dag tog Jonathan det frem og begyndte at læse: To tal ly Tut og så sagde han: "Mor baglæns står der: Tut yl la tot. 
Og så gik han ellers i gang med at regne. Han trak et tal op, det blev 24 og så går spillet ellers ud på at man skal lave 3 forskellige regnestykker der giver 24 vha de brikker man har. 
Jonathan arbejdede og tænkte så det bragede. Han ville lave et gange stykke og spurgte hvad gange egentlig var og vi fik os en lille snak om gange. Derefter var han klar. Han talte på finger til den store guldmelje. Jeg sad lidt derfra og betragtede ham, hans iver og glæde ved at lære nyt.

Dagens projekt

I dag er Samuel til fødselsdag - det er han endnu, da det er en fødselsdag med overnatning. Og mor her var for træt til at gøre noget som helst fornuftigt med Jonathan, så han aktiverede sig selv, noget han er ret god til.

Først skal alle remedierne findes frem til det store projekt:

Tænke tænke hvordan skal jeg nu gøre.....

Sådan...en hyggelig hule


Hule blev lidt senere til en lastbil. En rigtig sej en sagde han. 
Sådan forvandler man en hul til en lastbil. Man vælter bare den forreste taburet, og VOILA så er den kaburet pludselig blevet til styret på en lastbil.

Skønt med gode fantasi




torsdag den 5. marts 2009

Nogle ting bliver ved med at være populære

Da jeg var barn havde vi en karameldåse med Hama perler som vi flittgt brugte. Vi byggede efter modeller vi kunne se i Hama-perle-blade, og vi fandt selv på meget af det vi byggede. Jeg kan huske at vi sad rundt om dåsen og byggede, kæmpede for at få fat i netop den farve vi selvfølgelig alle havde valgt som hovedfarven til vores motiv. Nogle gange uddeligerede vi opgaven. En fandt perlerne en anden byggede og så byttede vi roller midtvejs.

Her hjemme har vi en plastikskål med låg til vores Hama-perler. De har deres faste plads på bogreolen i stuen. Med jævne mellemrum bliver de fundet frem. Mange gange bliver drengene halvfærdige med et motiv og så skal der bare ske noget andet og perlerne får lov til at rode i nogle dage på stueborden indtil mor her blver træt af dem og beder dem enten om at bygge
 færdig eller at rydde dem væk. Drengene vælger som oftest den første løsning. 

At bygge med Hama-perler er lidt som at bygge lego. Det er ikke nødvendigvis produktet som er vigtigt, men processen. Skøn musik i en lærers øre :) Jeg mener dog ikke at man skal fornægte glæden ved et færdigt produkt.


Sidste weekend byggede Jonathan dette hjeret som stadig ligger og venter på måske at blive strøget, eller måske at ryge ned i æsken med alle de andre Hama-perler. For hvad er vigtigest produktet eller processen?


onsdag den 4. marts 2009

Jeg er flyttet

Bare rolig....jeg har bare flyttet rumpetten fra mit kontor til stuen. 
Jeg fik influenca før vinterferien og for ikke at fordrive tiden med tv tog jeg og etablerede mit eget lille kontor her i stuen. Et lille folde bord så havde jeg mit eget mobile kontor.

Det syntes Jonathan skulle foreviges, så han snuppede mit kamera og fik et billede af mig.