tirsdag den 26. maj 2009

Ikke alle opgaver er lige lette

For ti dage siden havde vi en fantastisk overnatning sammen med de skønne unge mennesker i kirken, Malta i Hirtshals. Vi skulle overnatte i sheltre, men halvgamle mennesker som os, er vokset fra tynde liggeunderlag. Skæve hofter, rygge eller ekstra kilo gør en nat på et tynd liggeunderlag til en søvnløs nat, så vi valgte at slæbe nogle madrasser med os.
Ideen virkede meget god når vi pakkede bilen. Men når vi kom frem til Tversted, blev ideen mindre og god, og efter en kilometers gang med madrasser til fem menneker var ideen virkelig ikke god længere.
Men med to stærke mænd og et sæt kvinder der mente at det kunne ikke være så svært, fik vi løst opgaven, der var udfordrende og temmelig vanskelig.

Sådan slæber man madrasser og dyner til fem mennesker en kilometer igennem skov og mark, hvis man vil undgå problemer med konen :)

mandag den 25. maj 2009

Kan du godt li' rød?

For nogle år siden købte jeg en rød uld frakke, jeg var helt vild med den, brugte den flere sæsoner i træk. Var lidt trist når jeg måtte lægge den til side fordi vejret blev for godt, men jeg fandt en trench coat sidste sommer, som kunne afløse den røde vinterfrakke. Min dejlige røde vinterfrakke blev slidt op og jeg fandt en ny rød lang vinterfrakke.

For et stykke tid siden spurgte en elev mig: "Solrun, kan du godt li' farven rød?" Gad vide hvorfor pigen spurgte mig om det. hehe.

Jeg har røde trøjer, rød hue, rødt tørklæde, rødt penalhus, rød kuglepen, rød blyant. Min håndtaske er rød. Ja, dag vide hvorfor pige spurgte mig om jeg kan lide rød.

Naturen er fuld af farven rød. Og der vrimler med frugter og grønsager, der er røde. DEJLIGT.

søndag den 24. maj 2009

Intet nyt er godt nyt


I tirsdags kom mine forældre for at fejre Jonathans fødselsdag sammen med ham. I dag tog min far hjem, mens jeg får lov til at beholde min mor nogle ekstra dage.

Jeg er heldig sådan at få besøg af dem helt udenfor sæson.

De var med mig på arbejde i onsdags, hvor mor underviste 4. klasse i at male, hun underviste i 3 timer, lærte min klasse hvorfor en baggrund var vigtig på et maleri og lærte dem at skabe dybde, og blande farver. Min far var på besøg i både 3. og 4. klasse, og fortalte om sin meget anderledes barndom på Færøerne: Om hvordan det var at vokse op uden elektrisitet og i en skole hvor al undervisning foregik på dansk selv om alle var færinge. Om det at gå 4-6 km for at komme i skole. Og mange andre ting. Børnene slugte alt og især en pige var helt forundret og spurgte gentagne gange: "Hvordan kunne man leve?"

Torsdag stod i fødselsdagens tegn. Først børnefødselsdag i 3-4 timer, så et par timers pause, dernæst et hold voksne venner til fødselsdag. Vældig hyggelig dag. Men jeg var træt når det hele var overstået, selv om min mor tog det største læs af arbejdet.

Fredag var Jonathans rigtige fødselsDAG, så formiddagen gik med hygge og gave oppakning. Min mor og jeg smuttede i byen. Og så var vi alle inviteret ud at spise sammen med mor og far.

Lørdag, igen gæster. Hyggeligt samvær.

Nu hedder det snart ikke mere søndag, men det betyder ikke at denne dag bare gik. Nej, Leif serverede amerikanske pandekager med æg og bacon for mor og far, før han kørte far til toget. Vi havde brødsbrydelse om eftermiddagen her hjemme. Vi var kun fem voksne i dag, men det var godt og givende som altid.

Så her har I årsagen til at der absolut INTET er sket her på siden den sidste uges tid.

mandag den 18. maj 2009

Det gør mig glad

Der er nogle ting som med sikkerhed ALTID vil gøre mig glad. Det er når:

Når mine skøre drenge klær sig fjollet på og leger tosset.

Når mine sønner viser glæde ved at være brødre.


Samuel har købt denne Noas ark til Jonathan for sine sparepenge. Jonathan ønskede sig den, men havde ikke råd til den.


Når Leif leger og pjatter med dem, og de alle ligger flade af grin.

Når mine drenge falder i søvn i hinandens arme.

Så jeg oplever masser af glæde i min hverdag, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

søndag den 17. maj 2009

Sort/Hvid

livetsfarger er ugens farve(r) sort/hvid.
Jeg har ikke meget sort hvid i mit hjem, jeg er temmelig glad for farver. Men for mange år siden lavede jeg 6 malerier over temaet: Familien i sort/hvid.
Mens jeg malede dem sagde min - på det tidspunkt 5 årige Samuel, op til flere gange: "mor skal jeg ikke hjælpe dig?", "Mor er du sikker på at du ikke har brug for min hjælp?" Til sidst spurgte jeg ham hvorfor han mente at jeg havde brug for hans hjælp, hvortil han svarede: "Du maler jo over ansigterne."
Dengang jeg malede dem, var der ikke mange der fæstede deres øjne på dem, men i dag ca. 5 år senere er de blevet et populært samtale emne hos folk der gæster vores hus. Sort/hvid er jo gået hen og blevet moderne.

Jeg beklager den ringe billedkvalitet.

Selv om jeg elsker farver synes jeg at potrætter er noget af det skønneste man kan få i sort/hvid. I vores stue hænger der derfor 2x2 poptrætter af vores drenge i sort/hvid. De er efterhånden ved at være 5 år gamle, men de får mig at smile og være taknemlig hver gang jeg ser dem.




onsdag den 13. maj 2009

På eventyr i haven

Begge vores drenge er gode til at gå på eventyr i de nære omgivelser. Jonathan dyrker det dog mere end Samuel. Jonathan nyder at være alene hjemme, det giver ham mere plads til at slippe fantasien fuldstændig løs. Jonathan keder sig ikke når han er alene.

I går kom han tidlig hjem fra arbejde pga. min hovedpine og blodtryk. Han havde flere timer for sig selv. Jeg lagde mig til at sove i nogle timer, derefter prøvede jeg at suge lidt D-vitamin til mig ude på terrassen. Jonathan kom med ud, han var dog ikke lige doven som mig. Han gik på opdagelse:
Først skulle bjerget bestiges. Her havde han godt udkig over store dele af haven. Han var en sniper fortalte han mig.

PÅ vej ned af bjerget blev Jonathan til en snowboarder. Han havde fundet et brædt som han mente han kunne bruge til at snowboarden ned at træstabelen.

Jeg opdagede det heldigvis i tide, ellers ville det nok være gået helt galt.


Ridder teltet blev fundet frem fra skuret og sat op. Så skulle det gøres dejligt.

Ind kom dynen, puden, pap-computeren, bil blade som han lige havde fået fra en af mine kollegaer, lektierne (frivilligt han har fået af os, for han vil også have lektier når Samuel har lektier), gameboy og drikkedunk.

Så var han ellers klar til rå hygge.

Aftenen kom, og vores eventyrer havde sat sig for at han også skulle sove i teltet. Det var en skyfri himmel, ergo det ville blive en kold nat. Vi gav ham lov til at sove udenfor i teltet, på den betingelse at han blev båret ind når vi gik i seng. Det mente han nu ikke var nødvendigt.

Klokken blev ti og Jonathan sov udenfor, Leif gik ud for at bære ham ind, men Jonathan vågnede. Vi lod ham lige falde i søvn igen, så slæbte vi hele teltet ind i stuen, hvor han sov videre hele natten.

Den herlige dreng og alle hans eventyr.

tirsdag den 12. maj 2009

Randers er også en smuk by

Jeg har været på tur med min 4. klasse. Kejsergården - Randers Håndværkermuseum som tilbyder mange spændende aktiviteter og undervisningsoplæg for elever i alle aldre. Jeg plejer hvert år at lave et par ture der ned med min klasse. Vejen fra busterminalen og ned til Kejsergården er smuk.

Ansvar eller kontrol

Jeg kan lide at have ansvar for alt muligt, jeg er typen der påtager mig ansvar for ting, der slet ikke er mit ansvar, og det er bestemt ikke altid godt.

Jeg har skulle lære, det sidste år, at tage ansvar for mig selv og mit helbred, det er det ikke gået så godt.

Jeg er kommet til den erkendelse, at det er langt nemmere at påtage sig ansvaret for andre mennesker og deres gøremål, end at tage ansvar for sit eget. Og dét er ikke sjovt at opdage det. Det er hårdt at indrømme, at man ikke har styr på sit eget liv, mens man knokler med at tage ansvaret for f.eks. mine børn og mine elever. Det værste er nok at opdage, at mine børn betaler prisen for, at jeg ikke har formået at tage ansvar for mit eget helbred.

Jeg har heldigvis en mand som hjælper enormt meget på hjemmefronten. Han har bl.a.ansvaret for, at vi får aftensmad hver aften. Han har ansvaret for at der altid er brænde nok til at tænde op i brændeoven. Listen med ting, han har ansvaret for, er lang, alligevel mener jeg nogle gange, at jeg har ansvaret for, at han påtager sig ansvaret. Og det er jo totalt latterligt, det er jeg klar over.

Måske er det en kvinde-ting, en mor-ting, en storesøster-ting. Eller måske er jeg bare et kontrol-freak :)

søndag den 10. maj 2009

Grill chefen

Vi har fået ny grill chef. Samuel fik lov til at prøve kræfter med gas-grillen i dag da vi skulle have oste og jalapenos pølser til aftensmad. Det klarede han til UG med kryds og slange. Pølserne blev vendt og drejet op til flere gange udnervejs. De smagte fantastisk. Han får lov at prøve igen en anden dag.

Hvis bare jeg var en af disse

Læse dette digt på færøsk her til morgen, og tænkte som jeg oftes gør når jeg læser det:
"Hvis bare jeg var en af disse mennesker, som gjorde det til en ære at gå med disse vigtige bud, som gjorde vejen vi skal gå skønnere, som tør leve det vi synger om, som...hvis bare..."

Jeg vil printe sangen ud og lægge den i min kalender.

Der er mennesker, der altid
går, som de gik kongebud,
og er vidnesbyrd iblandt os
om så kongelig en Gud.
Deres smil er som et solskin,
som et solskin og en fred.
Vejen, som vi selv skal følge,
bliver skønnere derved.

Deres liv har skjulte kilder,
dybe væld, som ingen ser.
De er hjemme i den stilhed,
hvori kun det største sker.
I en verden, der bestandigt
kun vil tro, hvad den kan se,
er de selve livets vidner
om Guds gerning, der kan ske.

De tør leve det, vi andre
synger søndagssange om.
I en grå og glansløs hverdag
rejser de en helligdom
og gør denne jord, vi kalder
for en stakkels jammerdal,
til en sommervej, der standser
ved en stjernesmykt portal.

Mads Nielsen skrev denne sang for over 80 år siden.
(Summi fólk á føroyskum)

lørdag den 9. maj 2009

En slapper på terrassen

Efter vores lørdagsskovtur mente Jonathan, at han trængte til en slapper. Hans hjemmelavede bamse af pap skulle også nyde det gode vejr ude på terrassen mente han.

Hjemmelavet legetøj fungerer nu engang bedst for Jonathan.

Grøn -bøgefarvet grøn

Så er der en ny farve at beskrive inde på Fargevull hverdag. Denne uges farve er GRØN. Jeg har tænkt i løbet af denne uge, at farven måske blev grøn og er derfor lidt på forkant. Vi har været i skoven de sidste tre lørdage, og her har vi nydt at se bøgen springe ud og se dens helt fantastisk flotte lysegrønne farve.

Bøgen VIL bare springe ud, selv på træ der er fældet i løbet af vinteren.

Et kig op igennem nogle velvoksende bøgetræer.

Er det ikke bare en skøn farve nyudsprungne bøgetræer har?

Jeg elsker grøn, ikke den mørke variant, nej den lyse der næsten går over i oliven. Måske derfor er jeg så vild med bøgetræer. Vores nabo har et stort bøgetræ som skaber skygge i en del af vores have, men det gør ingenting, vi nyder de skønne farver og det flotte træ.

mandag den 4. maj 2009

Mønster

Ugens Mandagstema er Mønster. Det er faktisk et svært team for mig. Jeg bruger ikke meget mønster, hverken på tøj eller på brugsting i huset. Jeg er mere til ensfarvet eller striber.

Men jeg har nogle lækre færøske stiktrøjer som har nogle smukke mønstre, dem kan jeg da dele med jer Min kusine Gudrun designer det smukkeste trøjer, på færøsk bruger vi det samme ord for mønsker som for opskrift. Tag en tur ind til hende og nyd hendes smukke "mønstrer", her er en lille forsmag:

Jonathan og jeg byggede et mønster med færøske flag, han kunne lige så godt lære lidt af dagens tema, så vi fik bygget med Lego flag der dannede et mønster. Det skulle være færøsk nu jeg havde færøske striktrøjer som dagens tema.

En nydelse

Jeg elsker at se alting blomstre, det er nok en af de bedste ting ved foråret. Vi plantede æble og pæretræer sidste efterår, eller det vil sige Leif plantede dem mens jeg hyggede mig sammen med drengene hos mine forældre på Færøerne. Nu nyder vi at se disse spæde træer blomstre.

Her er en lille rundvisning af dagens blomstrer.



Æbletræerne - i hvert fald det ene, har fået blomsterknopper og jeg glæder mig til de springer ud og gør haven endnu smukkere.



Rabarberne er allerede så store, at jeg kan lave en dejlig rabarbertærte til strikkeklubben på torsdag.


Ribs og solbærbuskene står i blomst, ikke så farvestrålende, men alligevel smukt.


Og til sidst men ikke mindst, en af vores stenbedsblomster.

lørdag den 2. maj 2009

Aftensmad

Leif stod som altid for aftensmaden. Vi fik Tortilla Wraps med kylligestykker, bacon, salat, tomater, agurker og dressing. YUMMY.

GUL

Ugens farve på Fargeful Hverdag er GUL. Det er afgjort ikke min yndlings farve. Dog synes jeg at gul blomster for det meste er flotte. Trods min manglende begejstring over farven gul, brugte jeg bare 10 min. på at finde mindst 20 steder hvor vi har gult i eller udenfor vores hus. Her er et lille udkast.

fredag den 1. maj 2009

Fra kaos til skønhed

Jeg har i de sidste to måneder indtaget en hel stol i vores stue til min kreative rod. Det var begyndt at formere sig til en del af sofaen også og så nu på det sidste til stuebordet. Leif har ikke sagt et ord, men tilladt mig at rode med bommuldsgarn, uldgarn, halvfærdige projekter, strikkepind og hæklenåle, ja, sågar synåle som man skulle passe på ikke at sætte sig på. AV.
Men i dag har jeg endelig taget mig sammen og ryddet op og tilmed forvandlet hele hærligheden til en skønt mix af farver.

Det er lige før at det er sjovt



Med en maskine der kan tage to dyner på en gang samt lagene, eller op til 8 kilo snavset tøj. Og så med en skøn skønt vejr udenfor der gør det til en lege at hænge op og tage ned, det tager jo kun en halv time før tøjet er tørt. Ja, så er det næsten en leg at skulle vaske 3 maskiner her til eftermiddag. Man skulle være et skarn hvis man brokkede sig alt for højlydt.

Du fortjener mange flag til denne dag at smykke

Vores fantastisk musiklærer på skolen har lavet en ny fødselsdagssang den lyder sådan:

Du har fødselsdag i dag, vi ønsker dig tillykke
Du fortjener mange flag til denne dag at smykke
Vi takker Gud fordi at du er her
Du er noget ganske særligt
Vi ønsker dig for dig både håb og fred
Gud velsigne dig!

Leif havde fødselsdag i går, det blev ikke fejret. Leif skulle møde ekstra tidligt på arbejdet og så skulle han have skolehjemsamtaler hele eftermiddagen til lidt ud på aftenen. Vi andre skulle til forårskoncert på skolen.

Drengene nåede lige at ønske far-mand tillykke og give ham deres fine hjemmelavede kort. Og så da de kom hjem klokken 10 om aftenen fik de lige givet ham endnu en fødselsdagskrammer og sidde lidt ved ham på sofaen og fortælle om dagens oplevelser.

Det blev ikke til mange flag til at smykke dagen med, men kortene pryder da i stuen.