mandag den 29. november 2010

En stjerne skinner....

Vi er sneet inde.
Det er nu meget hyggeligt.
Vi hjemmeskoler, hygger og bare nyder det.

Da der stod billedkunst på begge drengenes skema i dag, måtte vi jo lege billedkunsttime, det er dejlig nemt så tæt på december. Drengene ville lige repetere/lære hvordan det nu var man flettede en stjerne. De fortalte om at en pædagog i skolens SFO havde lavet en kæmpe stjerne. Det måtte vi prøve også, og så skulle den selvfølgelig være lidt større en skolens.

søndag den 28. november 2010

Kig ind...kom ind og kig ud


Det er nu engang temmelig hyggeligt at sidde indenfor i det her vejr.
Det indbyder til hygge med stearinlys, brændeovns varme og musik.

Og det bliver ekstra hyggeligt, hvis man først har været udenfor
og lege i sneen, hugget brænde eller skovlet sne.

Og ens kinder er blevet dejlig røde.
Så er varmen indenfor ekstra dejlig.

Hurra for podcast


For snart lang tid siden fik jeg en helt fantastisk gave af min mand. Jeg fik lov til at arve hans "gamle" iPhone.
Jeg er ikke noget mobiltelefon entusiast, er nok ret ligeglad med alle de små finesser de kan eller ikke kan. Men med iPhonen fik jeg pludselig en iPod, et kamera, en super kalender - der synkroniserer med min mands kalender, nogle sjove spil og en musikafspiller.

Lige nu er jeg så glad for at DR ugentlig lægger en ny lydbog ud til os der kan lide lydbøger. Jeg er allerede i gang med at lytte til "Alfabethuset" af Jussi Adler-Olsen, det var ikke den jeg havde ønsket, men den er nu meget god.

lørdag den 27. november 2010

Sne stier, snehuler, istapper osv



Vi bor i Østjylland og har man bare fulgt en lille smule med i nyhederne har I fundet ud af at vi er dem der nok er hårdest ramt af snevejret denne gang.

Det sner igen, og det sneede i nat og det kommer til at sne igen i nat.
Sne, sne og masser af sne. Hele 61 cm sne over det meste af haven, nogle steder har vi "kun" 50 cm og nogle steder har vi en meter sne.


Lørdagen er gået dem at sove dejlig længe for så at tage fat.
Manden har gravet og skovlet og kæmpet sig igennem vores store indkørsel, med en halv sneskovl. Den er nemlig flækket og i disse dage er alle sne-skovle udsolgte!

Jeg har ryddet trampolinen som vi ikke nåede at få ind!
Drengene har lavet stisystemer i haven og bygget en sne-hule som jeg endte med
at hjælpe dem lidt med.


Har lige set vejrudsigten...frem til torsdag rammes vi af sne, og igen vi= Østjylland. Manden som ved at det er hans job at skovle og at køre i dette vejr sukker.
Drengene håber vel på at få snefri...det gør vi vist alle her hjemme.

fredag den 26. november 2010

Tandløs


Jonathan har ventet i lang tid. Alle i hans klasse har for længst tabt både 4 og 8 tænder, men Jonathan havde kun tabt 2 i undermundet og det er et halvt år siden. Derfor var han jo super glad da fortænderne i overmunden begyndte at rokke. Det han ikke vidste var at de skulle rokke i flere måneder før de begyndte at ligne noget der ville falde ud.

I sidste uge fald så den ene ud, og i denne uge hjalp storebror til, så den anden kunne falde ud. De to legede en af deres famøse slåskampe for sjov, pludselig åbnede Jonathan munden og spyttede en fortand ud. Jonathan skraldgrinede og storebror Samuel var helt ulykkelig over at være kommet til at slå så tanden faldt ud.

Nu venter vi bare på at to store flotte nye tænder viser sig, og at Jonathan pludselig ikke længere ligner en dreng på 5-6 år men en dreng på sin alder.

torsdag den 25. november 2010

Spild

En af markerne jeg passerer på vej til arbejde har længe stået og ventet på at blive høstet. Men nu er det vist for sent.

tirsdag den 23. november 2010

Sneflokke kommer vrimlende

I dag til morgensang skulle vi synge "sneflokke kommer vrimlende". Selv om det ikke er Kyndelmisse endnu, og selv om vi ikke engang er tæt på kyndelmisse passede sangen forrygende til dagen.

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!

mandag den 22. november 2010

Omstillingsklar?

At lærerjobbet ikke er kedeligt tror jeg de fleste ved. At man skal være omstillingsklar, er heller ikke nogen hemmelighed. Og hvis du ønsker at være en god lærer, så skal du mærke efter når du træder ind i klassen og føle stemningen. Det betyder selvfølgelig at de kære børn ikke skal lære noget mandagmorgen når de er trætte, og fredag når de kun glæder sig til weekenden. Du forstår nok hvad jeg mener.

MEN jeg havde nu aldrig troet, at jeg skulle opleve det, jeg oplevede i dag midt i en dansk time. Mens jeg vendte snuden imod tavlen - der var en god ro i klassen, de sad og læste frilæsning mens jeg fandt noget godt til dem på IWB'en (den interaktive tavle), så jeg pludselig noget sort bevæge sig på gulvet..det er egentlig utroligt, hvad man kan se igennem øjenkrogene. Jeg troede at det var en af klassens frække drenge der lod en bold trille hen ad gulvet. MEN da jeg så ned foran mine fødder, var det en lille sort mus der løb tværs over gulvet, hen foran tavlen og så ind bag reolen og "hjem" til dens hule i et rør der gør fra loft til gulv i klassen.
Nogle opdagede at jeg blev lettere forskrækket og nåede endda at se musen.
Pludselig lød der skrig og skrål i klassen. Nogle trak instinktivt deres ben op under sig, andre sagde "Åhhh og Nååårh." Drengen så med det samme en mulighed for at drille pigerne.
Jeg hentede pedellen og bad ham sætte en musefælde op, og så var jeg pludselig den store skurk. Jeg blev kaldt musedræber.

3285672-china-science-health-disease-stemcells.jpg


Som I nok kan regne ud var det nærmest umuligt at gennemføre en ok undervisning efter denne hændelse, så jeg tyede til et gammel trick... vi skulle lege grammatik kryds og og bolle. Og pludselig var fokus sådan nogenlunde vendt fra mig som musedræber og til kampen om at vinde grammatik-kryds og tværset.

Det er ikke så mærkelig at jeg elsker at undervise, er det vel?

lørdag den 20. november 2010

Stjålet og lavet om på

Badut fandt jeg en skøn opskrift på boller med æbler. Den slags boller man kan spise med ret god samvittighed.

Jeg havde lovet manden at jeg ville bage boller i dag. Nu er klokken snart 20 og de sidste boller er endelig kommet i ovnen. Jeg ville afprøve ovennævnte opskrift. Men jeg ligner vist min mor, jeg kan lide at ændre en smule på tingene. Så i stedet for 1 æble kom der 3 æbler i. I stedet for tre mel-artet kom der kun spelt og alm. hvedemel i. Og så kom der havregryn og et ekstra æg i.
Mel og havregryn er ca. fordelt sådan 1/4 havregryn 1/4 spelt og 1/2 hvedemel. Jeg skulle bruge en del mere end i den oprindelige opskrift, men jeg ved ikke hvor meget da jeg jo bare lod maskinen ælte og jeg med mel/havregryn i indtil konsistensen var god.

I aften spiser vi ikke aftensmad, nej, vi guffer æble boller.

Lidt for tidligt


Hvis du spørger mig, så kom sneen for tidligt i år. Jeg er slet ikke klar til sne endnu. Men spørgsmålet er vel om jeg nogensinde bliver klar til sne. Jeg er nemlig ikke den store sne elsker, da det jo betyder kulde, og kulde er ikke ligefrem min allerbedste ven.

fredag den 19. november 2010

Det roder

Hvert år - dog ikke sidste år pga sygdom, laver jeg julekort. Nogle år har jeg store ambitioner, andre år vælger jeg den nemme løsning: Et billede, noget karton og en rimelig standardiseret hilsen printet ud fra computeren.

I år er planerne store, men vi nærmer os drastisk december og jeg er kun lige færdig med de første 15 julekort, og kun håndskrevet teksten i 3 af dem. Der er lang vej endnu - RIGTIG lang vej.

På søndag får vi gæster og da skal vores spisebord i stuen været ryddet for julekortkaoset som ellers har hersket der i nogle uger. Måske det er det der skal til, for at jeg får produceret flere kort.
Billederne til kortene (dem til familien og venner i andre lande) er forlængst taget og fremkaldt. Det sørgede gemalen for, for flere uger siden.

Godt det er lørdag i morgen, så kan jeg nå at lave julekort. Jeg satser på ti kort, men det er måske meget højt sat, men man har vel lov at håbe.

onsdag den 17. november 2010

Hjemmeskole

Anden dag i træk at vi holder børnene hjemme fra skole.
Når man er så snottet at man vågner med en så tør mund at den ikke kan lukkes, når man dårligt kan sige en sætning uden at nyse, og når næsten bare er så stoppet at det er svært at tale rent, så er det ikke sjovt at være i almindelig skole, hvor der er larm og man skal ud i kulden i frikvarterene.
I to uger har Jonathan (8år) været snottet, sådan rigtig snottet. Men når farmand så også begyndte at skrante og blev hjemme i går, valgte vi at beholde drengene hjemme fra skole, så de kunne komme ovenpå igen.
I dag er det så min tur at have det skidt, lidt snottet ja, men mest af alt ondt i ører og hals, drengene fik endnu en dag hjemme. Men da de jo ikke er syge med feber, fik de at vide at det ikke blev ren afslapning her hjemme. Vi leger nemlig skole her hjemme.
I går tog far sig af matematik undervisning, danskundervisning og engelsk. Det var pludselig spændende at lære, når man ikke havde de vante bøger. Vha af en timer legede de skole fra kl 10 til 13.
I dag er det så min tur at lege lærer for mine børn. 60 minutters matematik er lige overstået, nu er der frikvarter. Om lidt skal vi have 60 minutters historie, hvor de skal bruge nettet for at søge oplysninger om guldhornene (Samuel) og Danmark generelt (Jonathan). De har hver deres opgave ark og glæder sig til timen begynder igen.
Vi slutter skoledagen af med frilæsning.
I morgen er det helt almindelig skole igen - tror vi nok, selv om Jonathan godt nok ser ud til at være blevet besynderlig mindre snottet og tyndhudet. Så nu får vi se om der skal endnu en skoledag her hjemme til, før han er klar til larm, skubben, venten på tur og udendørsleg i kulden.

tirsdag den 9. november 2010

Det burde forbydes


Jeg har svært ved at vågne før kl seks om morgenen. Vækkeuret ringer igen og igen...jeg snoozer det, i håb om at jeg så orker bedre om fem minutter, men det gør jeg ikke.
Klokken seks SKAL jeg ud af sengen, det skal resten af familien også.
Den ene tripper ned i stuen og skynder sig at få tøjet på, en anden sniger sig langsomt ned af trappen, indtil han kan se at hans yndlingssofa er ledig og så lægger han sig under tæppet for at sove videre, en tredie er hurtig under den iskolde bruser. Og så er det mig...jeg sniger mig under tæppet til ham der synes at det skulle forbydes at blive vækket så tidlig. Langsomt vågner vi to.

Efter femte minutter må og skal jeg igang med morgenmaden, imens prøver jeg at overtale den yngste - ham under tæppet om at han skal prøve at få tøjet på inden jeg kommer ind med morgenmaden. Det lykkes en ud af fem gange.

Allerede klokken 6.45 melder farmand ud at nu skal de to knægte til at skynde sig, han giver dem 5-10 minutter til at komme ned i bilen. Nogle morgener går det som smurt, men jo længere vi når ind i vinteren jo større chance er der for at farmand må komme ind igen og spørge hvor de bliver af.

Det sjove eller måske mere det mærkelige er at den ældste dreng, ham der hurtig er i tøjet, er altid den sidste ud af døren. Han har glemt både det ene og det andet. Madpakken, en skolebog, jakken eller mobilen. Et par gange ind og ud af hoveddøren bliver det jævnlig til inden han ER klar.

Så har jeg en halv time alenetid inden jeg skal afsted. Nu er det min tur at skynde mig, morgenmad, bad, tandbørstning og tid til at glo ud i luften. Jeg nyder denne halve time.

mandag den 1. november 2010

Velkommen november


Det er nu ikke fordi at jeg har glædet mig til november skulle komme, men måske arter den sig lidt pænt, hvis jeg ønsker den velkommen ;)

November burde måske være en måned jeg glædede mig til, det er jo i denne måned at jeg fylder år. Men vi fejrer sjælden min fødselsdag, men der er måske plads til forandringer på dette område, nu hvor jeg også kan glæde mig til at få en fødselsdagsgave fra min arbejdsplads/kollegaer. Det fandt jeg nemlig ud af i dag, at de samlede ind til min fødselsdagsgave, og så er det ikke engang en rund en af slagsen - det har jeg aldrig prøvet før.