tirsdag den 23. november 2010

Sneflokke kommer vrimlende

I dag til morgensang skulle vi synge "sneflokke kommer vrimlende". Selv om det ikke er Kyndelmisse endnu, og selv om vi ikke engang er tæt på kyndelmisse passede sangen forrygende til dagen.

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!

5 kommentarer:

Eva sagde ...

Og vi sang: "Det kan øse, det kan pøse, det kan regne",- ikke så særligt aktuel. Men man kan ikke være heldig hver gang.

genta123 sagde ...

Som billederne er smukke

Rikke-Louise. sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud. Og så er jeg lidt misundelig, sådan et fint og fyldigt snedække ser vi slet ikke herinde i storbyen endnu.

Solrun Koivuneva sagde ...

Eva, jeg tror vores musiklærer vælger sangen på selve dagen, så går han sjældent helt skæv.

Solrun Koivuneva sagde ...

Rikke-Louise...du må gerne få noget af vores sne. Vi har over 60 cm over hele grunden i dag.