fredag den 24. december 2010

fireogtyvende

Så kom dagen endelig. Jeg tror ikke jeg har været så spændt siden jeg var barn. Men jeg har kun været spændt i to døgn. Det hele skyldes Samuels julegave.
Han havde skrevet "Kat" øverst på sin ønskeseddel, som i øvrigt kun bestod af tre ting. Hele december har vi spurgt ind til det der katte-ønske, da vi jo vidste, at han  har talt om at få hund i flere år. Det vidste sig også, at han mest af alt ønskede sig en hund, men havde hørt os tale om, hvor besværligt det var og derfor havde valgt ikke at skrive hund på ønskeseddelen. Leif og jeg har talt frem og tilbage om det katte og hundeønske. Men den sidste uge har vi ikke været så megt i tvivl mere, Samuel (og vi andre) skulle få en hund i julegave. Nu gik jagten så ind på at finde den rigtige slags og til den rigtige pris og det rigtige sted i landet der også var klar til afhentning helst omkring julen. Det var som at lede efter en nål i en høstak.
Men den som leder skal finde...
Onsdagaften sent, fandt jeg nærmest ved et tilfælde en hvalp der netop opfyldte alle vores krav. Og tænk engang vi kunne få lov at afhente den i dag - på selvesete juleaften.

Derfor - efter at Leif havde været ude at svømme med vores drenge i 1-2 timer, fortalte vi drengene, at vi lige skulle ud på en længere køretur, vi skulle nemlig besøge en dame jeg havde talt i telefon med og som ønskede at vi kom forbi. De var ikke særlig glade for tanken om at skulle sidde i en bil i sammenlagt 3 timer på selveste juleaften. Men de brokkede sig ikke særlig meget.

Da vi kom til bondegården, mødte tre super nuttede Cavlier King Charles Spaniel hvalpe os. Samuel blev spurgt, hvilken han ville vælge, hvis han fik mulighed for det. Han gloede bare mistroisk på os, og troede at det var et hypotetisk spørgsmål - som han udtrykte sig senere i bilen.
Han valgte den hund jeg mere eller mindre havde aftalt at vi ville have, han valgte den fordi det var den hvalp som selv kom over til os. Den hvalp som havde det fint med at vi tog den op.

Nu er Samuel (vi) lykkelige ejere af allersødeste Sally. Den er 12 uger, renlig og lærenem. Den komme når vi kalder, den vil kæles hele tiden og gå efter Samuel med logrende hale. Jeg tror vi har ramt plet :)


Jeg har været SÅ spændt på at overraske Samuel med denne gave. Og nu når jeg ser dem sammen er jeg SÅ glad for at vi valgte at sige ja til at han kunne få en hund. Så gør det ikke noget om vi ikke spiser and før kl 20 i aften og at resten af gaverne først bliver pakkede ud kl. sent.

mandag den 20. december 2010

tyvende

Juleferien er begyndt for alle i huset - undtaget for mig. Men jeg tror jeg hellere ville være på arbejde i dag end det som mine tre mænd i huset har gjort i dag. De har nemlig ventet.
Ventet i over tre timer.
Leif var helt stolt og imponeret af sine sønner - og det fik de også at vide. Stolt over at kunne have dem med til bil-værkstedet, bare for at vente på at bilen blev klar. Og det skulle åbentbart tage mellem tre og fire timer.
De havde hver deres bog med, og fik læst en masse. Samuel havde taget "Tyvenes by", to terninger samt en blyant med. Så var han ellers klar til at skabe sin eget historie. Det endte med at begge drenge sad med hovedet i den spændende historie, som var ved at udvikle sig, hver gang terningerne blev kastede. Da jeg kom hjem fra arbejde, kom de løbende mig i møde for at fortælle mig, at de nu var nået hen til vindeltrappen på anden sal i Det Sorte Tårn.


Her til aften har de færdiggjort fortællingen, de blev dræbt af en vampyr, fordi de på et tidspunkt havde foretrukket nogle guldstykker frem for et løg. "Hvem skulle have troet at et løg ville redde os?" sagde Samuel. Jonathan mente at de straks skulle starte på ny og denne gang tage løget hvis de fik muligheden for det.

Nu er resten af serien bestilt på det lokale bibliotek.

søndag den 19. december 2010

nittende - igen

Jeg har ikke strikket i snart to måneder, men i morges tog jeg fat i nogle garnrester og ledte så efter en opskrift op en hue på nettet.



Jeg er lige blevet færdig, og er vældig tilfreds.

nittende

Drengene beslutter sig at de vil lege.
"Hvad skal vi lege?" siger den ene.
Og jeg siger: "katten op at stege."
Samuel ved åbentbart at der derefter kommer noget med en hund og siger derfor: "Hunden ud at køre."
"Hvad?" siger Jonathan, "skal vi lege køer? Ok, jeg er den største ko...MUUUH" Og så var den lege ellers i gang.


Sjovt som de nogle gange planlægger i lang tid, tegner og organiserer før de går i gang med at lege, og så andre gange skal der bare en lille misforståelse til så er legen i gang. Og så er det jeg tænker, hvad mon de havde leget nu, hvis Samuel havde vidst, at det var "hunden op at hænge"...

lørdag den 18. december 2010

attende

Hjemmehygge...det må vist være overskriften for dagen i dag.
Og dog...manden har været ude at kløve brænde, drengene har stablet brænde og jeg har sågar fået støvsuget hele hytten. MEN så har vi ellers ikke gjort andet end hygget.
Hygget med spil, hygget med julekort, hygget med film, hygget med...


Jeg har spillet mindst ti spil fjeder mikado. Tabt de fleste, men hygget mig med det. Nu vil jeg smutte i nattøjet og drikke mig en god kop jule-te og spise nogle julesmåkager, og så ellers lege, at jeg har fået juleferie som resten af familien. Så kan det være at når vækkeuret truer mandagmorgen, at jeg faktisk gider at stå op, selv om alle andre sover.

fredag den 17. december 2010

syttende

En underlig fredag er ved at være over.

Fik tidligere fri end forventet. Fik ordnet noget der skulle laves. Og da jeg så kom hjem ved totiden lagde jeg mig på sofaen, hvor jeg stort set har været siden.

Jeg trængte åbenbart til weekend.


Nyd denne utraditionelle men herlige julesang:


torsdag den 16. december 2010

sekstende

For lidt over en måned siden havde jeg fødselsdag og fik nogle penge i gave fra mine forældre. Penge jeg gerne skulle have til selvforkælelse.

I dag fik jeg endelig brugt pengene.
En veninde viste mig i går nogle skønne læderhansker hin havde købt. Da de lige netop kostede det beløb jeg fik i gave, var det pludselig nemt at vide hvad fødselsdagspengene skulle bruges til.



- Posted using BlogPress from my iPhone

femtende

I går var der veninde hygge på programmet.
En kær veninde var hjemme fra Thule-basen, hvor hun arbejder.

Jeg havde bestilt bord på en god café i byen, og så gik snakken ellers. De to timer vi havde afsat, blev til mere end tre timer. Jonathan som skulle hentes hos sin kammerat endte med at overnatte der, fordi jeg brugte længere tid på mig selv og veninde-hygge. Heldigvis var Jonathan meget glad for at få lov til at overnatte hos sin ven.

tirsdag den 14. december 2010

fjortende

"Vi tegner lige det vi skal lege, ok?"
Det er sjovt at se dem tegne, de lever sig helt ind i det, aftaler hvem der får hvilke våben og hvilke kræfter. Argumentere for hvorfor den ene figur bør have en bestemt magisk kraft og ikke den anden. De kan bruge en time på denne måde at planlægge den leg de skal i gang med. Så er der heller ikke så meget at skændes over, når legen starter, alt er mere eller på plads, rollefordelingen er i hvert fald på plads.


Jeg nyder i hvert fald både tegne/aftaledelen af legen og den efterfølgende leg ovenpå.
Nogle gange afbrydes legen, for de vil lige ned og tegne lidt mere.
Sådan legede jeg i hvert fald ikke da jeg var barn.
Festligt at opleve.
Jeg glædes.

Tidligere på dagen havde en ven været på besøg. De tegnede og legede også. 
Pludselig kan jeg høre at de ikke er helt enige.
"Napoleon er i hvert fald højere end dig Jonathan."
Jo, det måtte Jonathan indrømme at det var han nok. Men om han nu var lige så høj som vennen, vidste han dog ikke. Her måtte jeg ind og spørges.
"Mor var Napoleon lige så høj som min ven? Han var jo ikke nogen høj mand, 
men han var større end mig ikke?" 
Drengene er henholdsvis 129 og 140 cm høje.
"Jo, han var højere end jer begge to, også selv om han ikke var en stor mand."
Jeg kan ikke andet end gå glad i seng når jeg gen-oplever dagens begivenheder når jeg skriver det ned her.

mandag den 13. december 2010

trettende

Kagedej mig her og kagedej mig der. I nogle dage har jeg prøvet at komme i julestemning ved at lytte til julemusik og ved at bage småkager med drengene. Det er vist lykkedes vældig godt for dem, det kniber stadigvæk for mig - men det har jeg lovet mig selv at drengene ikke skal opdage.

Jeg ved ikke helt hvorfor det er så svært for mig at komme i den rigtige julestemning i år. Om det skyldes, at vi ikke skal være hjemme hos os selv hele jule eller om det skyldes, at jeg i år ikke skal købe så mange julegaver eller hvad det skyldes, ja, det kan jeg ikke finde ud af.


Det mærkelige er at jeg har aldrig før været til så mange temmelig hyggelige julefrokoster med veninder og kollegaer. Jeg har aldrig før nydt maden så meget, men alligvel er der ikke megen julestemning at hente hos mig.

I dag stod vores julesmåkagebagening på drengenes yndlings. Honning-kage-hjerter. Dejen havde stået i køleskabet natten over så den var rigtig god.
Det blev ikke til småkager, men til MEGA kæmpe store kager. Jeg var lidt skuffet, men drengene var helt vilde. Jo større, jo bedre syntes de at mene.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Tolvte

Hele weekenden har drengene leget og leget og leget.
De har leget med deres pakkekalendergave fra lørdagen. 

Lørdagens pakkekalendergave var to pakkelegsgaver jeg vandt fredag aften til en veninde julefrokost.
To styks overvoksne mus.


Drengene gav dem straks navne, drengen skulle hedde Andreas og pigen skulle hedde Tim, det bestemte Jonathan, og selv om storebror Samuel protesterede, da det jo ikke er noget pigenavn, 
holdt lillebror fast ved at pigen skulle hedder Tim.
Og sådan blev det.

Drengene har grinet i et væk.
De mente at Tim og Andreas kunne flyve, 
hver gang de slog en prut og baskede med ørene, 
kunne de flyve.

Lørdagssnolderne blev delt mellem drengene og Tim og Andreas.
De sov sammen med dem.
De lavede lektier sammen med dem.

Jg synes Jonathan er heldig at have en storebror der tør være legesyg og pjatte med, 
når lillebror ønsker det.

elvte

Julekort i lange baner
Der er blevet produceret 25 kort indtil videre.
25 forskellige.
Alle unikt lavet til modtageren.


Kortene er lavet med tanke for hver modtager. 
Så håber jeg at de accepterer at der ikke står side op og side ned inde i kortet. 
Men bare en eller to små ting som jeg er taknemmelig for at modtageren har gjort for mig 
eller mine i det snart forgangne år.

Nu skal de bare i en postkasse i en fart.

tiende

Lidt -meget- forsinket, kommer indlæggene fra de sidste par dage.

Weekend = pc-tid.
Det er vist det rene slaraffenland.
Men hyggeligt.
Dejligt når drengene kan enest om at spille sammen.

torsdag den 9. december 2010

niende

Jeg kan lige nå det inden jeg går i seng - alt for sent i seng.

Dagen er gået med arbejde, for det meste. Og så at stresse over at jeg var kommet til at dobbelbooke. Noget jeg virkelig hader at komme til at gøre.

Til gengæld har jeg fået en skøn massage med mit nye fantastiske massageapperat. Min ældste søn gave mig 20 min rygmassage, hvorefter jeg gav ham 10 minutters massage. Ikke så dum en byttehandel.

onsdag den 8. december 2010

ottende

Her hjemme har vi en tradition i december.
"Den dejligste gave"skal stå fremme, så drengene kan læse et kapitel hver dag. Et kapitel = en lille bog.


Samuel har læst den så mange gange nu, at han ikke rigtig gider i år. Men til gengæld glæder Jonathan sig hver dag til at læse næste bog.


Måske skulle jeg finde en god bog med 24 kapitler til næste år, så Samuel gider at være med igen.

tirsdag den 7. december 2010

syvende

Når man på vej hjem fra skole løser nogle rebus, kan lysten til at lave sin egen rebus godt komme. I hvert fald, hvis man hedder Jonathan og har en umættelig lyst til selv at prøve nogle ting.


  Sådan foregik turen turen på vej hjem fra skole i hvert fald i dag. I en bil der hoppede pga. sneen sad Jonathan og prøvede at lave sin egen rebus. Med lidt hjælp fra ham fik jeg løst den.
Han ren-tegnede den til ære for bloggen, da han kom hjem. 


Nu venter vi spændt på om I kan løse rebusen. 
Jeg kan kun sige at jeg er meget enig i det hans rebus siger.


Efter lektier, er det plads til lidt tv-kiggeri. Og for Jonathans vedkommende foregår det tit på nederste trappetrin, mens storebror som også har lavet sine lektier, har valgt sofaen og et lille sofabord til madpakken, som han glemte at spise i skoletiden. Madpakken som indeholder det samme hver evig eneste dag - næsten. To halve med leverpostej og agurk.

mandag den 6. december 2010

sjette

Dagen kalendergave var:

Nogle piberensere. Hvad er bedre end noget man kan lave noget af, når man er en kreativ dreng.
Storebror har fået briller - mere herom i et andet indlæg, så lillebror vil også have nogle. Og når man ikke får nogle, så må man da bare selv lave nogle...

"Åh, nej mor, skal du putte det billede på din blog, jeg ser dum ud, jeg kan ikke finde ud at smile på kommando."
Jeg prøvede at bilde ham ind at han så sød ud, men jeg kan godt se, når jeg ser på billedet at han ikke ser sådan ud når han smiler normalt. Men skidt pyt, det er det fantastiske blå briller der er formålet med billedet.

Sikke et fantastisk vejr denne dag har givet os.

Det syntes kragerne i hele Østjylland vist også. De havde besluttet sig for at holde stævne på Kærbyvejen. Der var mindst hundrede krager. Og de flyttede sig ikke før jeg var en meter fra dem. Jeg nåede desværre ikke at få et godt billede af den flyvende flok, det så flot ud.

Man skulle tro jeg lå for døden

Jeg har lige været ved lægen. Skulle bl.a. have fornyet nogle af mine recepter.

På Apoteket fik jeg så chokket...ikke hos lægen, hun sagde ikke noget om at jeg var dødelig syg.
Da Dankortet skulle igennem fandt jeg ud af at jeg måtte være meget syg. Eller også meget blind.
1327 kr. skulle jeg af med. Der røg den julegave. Eller også skal jeg bare sige at al medicinen er min julegave - nej, hvor er jeg bare heldig, en tidlig julegave.

søndag den 5. december 2010

Femte

Hvor blev indlæggene for 2.-4. af?
Jo, det ved jeg godt, de kom ud at rejse.

Vi har været i Hirtshals hele weekenden. I tre dejlige dage.

Dagene i Hirtshals går altdi hurtigt. På den rigtig dejlige måde.

Pakkekalender- ja, den glemte vi. Men til gengæld havde vi tid til en god spadseretur i snevejret, sofa-afslapning på sofaen, gæster på besøg og så legede vi selv gæster. Vi kom til fødselsdag. Vi holdt juleafslutning med de unge i menigheden/kirken. Vi var til gudstjeneste og havde efterfølgende søndagsskole/børnekirke med historien om Samuel fortalt på powerpoint og bugtaleri samt ballon leg.

Vi kan også sige at vi alle fik pakkekalender. Vi kom hjem med tre stk. middagsmad i form af rigtig lækker fisk. UHMM vi glæder os at sætte tænderne i de fiskeretter.

I morgen begynder de almindelige kalender indlæg igen.


torsdag den 2. december 2010

Overfaldet

I dag fik jeg et meget mærkeligt spørgsmål af en kollega.

"Er du blevet overfaldet af to af vores elever?"

"Øh, hvad...?"

"Jo, der går et rygte blandt forældrene at to drenge på skolen har overfaldet dig? Eller angrebet dig?"

"...Øh... hvad er det du siger? Hvem siger sådan noget? Og hvorfor siger "man" sådan noget?"

"Jeg kan kun sige at en jeg kender har hørt en forældre til børn på skolen sige at det rygte går blandt forældrene."

Verbalt er jeg i min lærer karriere blevet "angrebet" utallige gange, sågar råbt ad og kaldt ikke alt for pæne ting. Men fysisk angrebet og overfaldet er jeg heldigvis blevet sparet for. Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke havde trådt ind i den klasse hvor et evt. overfald/angreb havde fundet sted igen før voldpersonerne var fjernet fra skolen.

Jeg har en mærkelig fornemmelse i mit hoved. Hvad gør jeg med sådan et rygte som jeg ikke må vide hvor kommer fra? Hvor mange af eleverne tror, at det er sådan det forholder sig? hvor mange forældre tror på rygtet?

Jeg kan mærke at jeg er temmelig ærekær og kan slet ikke klare at folk tror, at jeg bare er ligeglad med at jeg skulle være blever overfaldet af to elever.

Gad vide om jeg kan finde ud af at falde i søvn i nat. Godt jeg skal til hygge-jule-frokost med tøserne i aften.

onsdag den 1. december 2010

Første

Så er julekalendertiden begyndt.
I år har jeg valgt en skattejagt-kalender. Selve gaven er ikke stor, et par pebernødder eller en karamel eller noget lignende.
Det er nemlig skattejagten der er det sjove.

Pludselig kunne min yngste godt vågne første gang jeg sagde godmorgen. Han nærmest sprang op og gik på jagt.
Første seddel sagde: Kig i dine støvler. Han styrtede nedenunder, hen til brændeovnen, hvor hans støvler stod til tørre natten over.
Ny seddel i den ene støvle: Kig under en af puderne i stuen.
"Jamen der er jo mange mor, hvilken en?" Det ville mor ikke fortælle, så puder blev løftet, kastet og smidt omkring.
Ny seddel under en af puderne: Kig i lysestagen i vindueskarmen.
Her lå så dagens fangst. Et meget lille stykke slik - så er forventningerne til morgendagens gave ikke skruet op i vejret.
Men det burde de måske være, for mor har været på indkøb, hun har købt noget hun aldrig før har brugt penge på, men så var sådanne et godt tilbud at hun ikke kunne stå for det. FY SKAMME dig mor, det ar jo slet ikke meningen.