fredag den 24. december 2010

fireogtyvende

Så kom dagen endelig. Jeg tror ikke jeg har været så spændt siden jeg var barn. Men jeg har kun været spændt i to døgn. Det hele skyldes Samuels julegave.
Han havde skrevet "Kat" øverst på sin ønskeseddel, som i øvrigt kun bestod af tre ting. Hele december har vi spurgt ind til det der katte-ønske, da vi jo vidste, at han  har talt om at få hund i flere år. Det vidste sig også, at han mest af alt ønskede sig en hund, men havde hørt os tale om, hvor besværligt det var og derfor havde valgt ikke at skrive hund på ønskeseddelen. Leif og jeg har talt frem og tilbage om det katte og hundeønske. Men den sidste uge har vi ikke været så megt i tvivl mere, Samuel (og vi andre) skulle få en hund i julegave. Nu gik jagten så ind på at finde den rigtige slags og til den rigtige pris og det rigtige sted i landet der også var klar til afhentning helst omkring julen. Det var som at lede efter en nål i en høstak.
Men den som leder skal finde...
Onsdagaften sent, fandt jeg nærmest ved et tilfælde en hvalp der netop opfyldte alle vores krav. Og tænk engang vi kunne få lov at afhente den i dag - på selvesete juleaften.

Derfor - efter at Leif havde været ude at svømme med vores drenge i 1-2 timer, fortalte vi drengene, at vi lige skulle ud på en længere køretur, vi skulle nemlig besøge en dame jeg havde talt i telefon med og som ønskede at vi kom forbi. De var ikke særlig glade for tanken om at skulle sidde i en bil i sammenlagt 3 timer på selveste juleaften. Men de brokkede sig ikke særlig meget.

Da vi kom til bondegården, mødte tre super nuttede Cavlier King Charles Spaniel hvalpe os. Samuel blev spurgt, hvilken han ville vælge, hvis han fik mulighed for det. Han gloede bare mistroisk på os, og troede at det var et hypotetisk spørgsmål - som han udtrykte sig senere i bilen.
Han valgte den hund jeg mere eller mindre havde aftalt at vi ville have, han valgte den fordi det var den hvalp som selv kom over til os. Den hvalp som havde det fint med at vi tog den op.

Nu er Samuel (vi) lykkelige ejere af allersødeste Sally. Den er 12 uger, renlig og lærenem. Den komme når vi kalder, den vil kæles hele tiden og gå efter Samuel med logrende hale. Jeg tror vi har ramt plet :)


Jeg har været SÅ spændt på at overraske Samuel med denne gave. Og nu når jeg ser dem sammen er jeg SÅ glad for at vi valgte at sige ja til at han kunne få en hund. Så gør det ikke noget om vi ikke spiser and før kl 20 i aften og at resten af gaverne først bliver pakkede ud kl. sent.

3 kommentarer:

Eva sagde ...

Sikke da en dejlig gave, og en dejlig historie. Man bliver helt varm indeni.
Glædelig jul.

Solrun Koivuneva sagde ...

OG vi får kilden i maven over den dejlige hvalp.
Den er et dydsmønster - næsten.
Han "kun" bidt i tæppet i stuen ;) Nu håber vi at en butik med griseøre eller andet den kan bide i har åbent.

Anonym sagde ...

Årh, hvor er det bare en skøn gave, heldige heldige søn. Og jeg er bare helt pjattet med jeres lille ny familiemedlem også, sikke en fin race.

Jeg håber, at I har haft en fantastisk jul. At dømme udfra billederne ser det sådan ud.

Varmt julekram og nytårskram.