mandag den 30. november 2009

Lidt juleagtig før 1. dec

Så er det i morgen at det sker. Alle drengenes kalendere er stillet pænt op på rad og række på skænken i stuen. Tre skrabekalendere har de fået skrabet sammen, et Anders And kalender og to stk chokoladekalender fra Aldi til 3 kr. stk. Ingen Dr julekalender heller ikke nogen TV2 kalender - de har fået tilbudt at få en, men det havde ingen interesse. Lige ved siden af skænken står vores monster bogreol, nu med bøger OG en masse karton mus, hver med en lille seddel i numsen. Jeg blev endelig færdig med projektet i aften. Det var ikke musene som tog tid, nej, det var faktisk at finde på nye ting de kunne lave/hygge sig med hver dag. Jeg vil lige som sidste år blogge hver dag i dec. denne gang skal det handle om dagens mus og dens tilbud af oplevelse og sikker også noget mere. Dette vil være min måde at komme i julestemning på, det plejer at tage lidt tid.
Et lille udpluk af årets kalender.

Og så har jeg været heldig i dag, ikke nok med at jeg fik en chokoladekalender til 3 kr. stk. i Aldi, jeg fik også en adventskrans. Ikke en specielt flot en, men det kan der gøres noget ved, tiden har bare ikke været til det i dag. Men det ser nu heller ikke værst ud - til 25 kr.

Og sådan kom kalenderlyset til at se ud, jeg vil nu mene at det er en slags adventskrans, men sådan ville drengene have det i år. Og i år, får de lov til at bestemme en hel del om hvordan pynten skal se ud. SÅ et stykks sort lys i stuen som flittigt bliver tændt så snart Samuel er hjemme fra skolen, og så spørger han: "å jeg også tænde alle de andre lys i stuen? Jeg synes det er så hyggeligt med tændte lys." Og når han så er kommet i seng, kan vi høre ham spørge fra sengen: "Mor eller far, har I husket at slukke alle lysene jeg tændte?" Han skal nok imponere en pige engang om forhåbentligt en del år.

søndag den 29. november 2009

Det roder at være kreativ

Måske er det bare en god undskyldning, men jeg vælger at tro på det.

Mit hus roder i hvert fald i disse dage. Der ligger karton, sakse og lim på mange forskellige borde. Nogle borde er fulde af færdige produkter andre med halvfærdige og andre er igen bare fyldt om med rod.

Jeg bryder mig ikke om rod, men når jeg sætter mig ned for at være kreativ så trives jeg i rodet. Det er først når jer er færdig med et af mine anfald af kreativitet at jeg bliver træt af rodet. Lige nu har jeg det fint med alt rodet, selv om min pc er ved at drukne i kartonrester.

Jeg er i gang med at kreere dette års pakkekalender til drengene. Den består af 24 mås muse-æsker i alverdens farvekombinationer. Meningen er at hver mus skal have en lille seddel med en ting drengene skal opleve, få lov til eller kan vælge ud fra hver dag i december. Det har været småt med de sjove ting de sidste par måneder for drengene, da jeg har lidt af stress. Men det er ved at vende - jeg orker i hvert fald at tænke på at drengene skal opleve nogle gode stunder med deres mor og far.

lørdag den 28. november 2009

Historieundervisning for børn

Samuel har arbejdet med en stil der skulle handle om en ballonskipper. Han er historie interesseret og har derfor fulgt en hel dem med i de meget interessante udsendelser der primært har været på DR2 i begyndelsen af november og frem til fejringen af 20 års dagen for Berlinmurens fald. Det er egentlig mærkeligt at tænke at noget som jeg oplever som moderne historie og "tror" skete i går, allerede er gammel historie i ens børns hoveder. Og når spørgsmål som: "Mor levede du virkelige den gang det skete?" begynder man vist at føle sig lidt gammel, eller gør man. Faktisk så har det fået mig til at tænke på, hvor mange historiske ting der egentlig er sket i mit liv.

Her er hvad Samuel (10 år) har fået ud af de mange spørgsmål til Leif og jeg og ved at sidde og følge med i dokumentarudsendelser på Dr2, jeg har skrivet historien direkte af, men alle dens fejl og mangler, men jeg synes nu det er ret flot af en 4. klasses elev at kunne skrive så godt:


En stormfuld januar nat i Østberlin...

"Fyr op vi skal over den mur." råbte Joakim. Joakim var en krafig mand på 35 år, han har hvidt kraftigt skæg. For syv år siden var han blevet enkemand, han var meget ked af det og vidste, at han bare måtte væk fra byen. Det tog ham syv år at bygge en luftballon, han arbejdede en smule på den hver dag, mens hans nabo var på arbejde, for at naboen ikke skulle sladre til Stasi - det hemmelige politi. Han syede alt i hånden inde i huset, det var et kæmpe arbejde, han gjorde det så lydløst som muligt.

Jeg havde brugt en måned på at bygge noget lidt mindre prægtigt. EN sæbekassebil, som jeg troede jeg kunne fræse under muren, men jeg blev taget og kastet i fængsel i to dage.

"Så fyr dog op, skal jeg virkelig sige det så mange gange?" Joakim så vred ud, han havde været så sød at tage mig med i hans ballon, men jeg tror det kun var fordi han ville have en til at fyre op.

Vi var næsten over den store mur, da en af vagterne så os, han rejste sit frygtelige gevær op mod Joakim -han ramte. Så sigtede han efter ballonen. "BANG" Ballonen faldt til jorden. Jeg vågnede i en uhyggelig celle, hvor der lå noget der lignede en død mand ved siden af mig. "..Joakim??" spurgte jeg. "Ja" svarede Joakim. "HOLD KÆFT" råbte en sur fangevogter mig i hovedet. Han havde fået posten som nattevagt, og var åbenbart sur over det, men jeg var dødhamrende ligeglad, jeg var mere interesseret i Joakim og hvor hårdt han var såret.

Joakim og jeg delte celle i næsten et helt år indtil vi endelig hørte i radion at muren var revet ned. Vi blev løsladt dagen efter. Vi var MEGET glade fordi nu skulle vi ikke leve op til kommunisternes krav (vi kunne leve frit).

En af vores venner havde heldigvis fundet vores ballon efter vores mislykkede flugtforsøg. Vores ven havde lappet hullet til og lavet en ny gasbeholder og vi takkede ham mange gange.

Mig og Joakim har nu et godt job som ballonskippere. Vi giver mange ture og vi flyver rundt i Europa og fortæller om vores flugtforsøg i Joakims hjemmelavede luftballon.

fredag den 27. november 2009

Er man stor når man får rokketænder?

Jonathan tabte sin første tand for 3 uger siden. Han fik sin første rokketand i maj måned i år, men den gad ikke være andet end en rokketand, den ville ikke ud. Men efter meget arbejde med at pille, trykke og dreje på tanden lykkedes det først i november endelig at få den ud. Og Jonathan var pavestolt.

Hans anden rokketand kom engang i det tidlige efterår. Også den synes det var vældig sjovt at være en rokketand og gad heller ikke at falde ud. Men nu har vi i en måneds tid igen, hver aften dreje, pillet og trykket på tanden. I aften fik vi så endelig den genstridige tand ud. Det kostede lidt tårer og sved på panden. Men nu ligger den i den fine søvn beholder Jonathan fik dengang han blev født. Dengang havde vi ikke regnet med at der skulle gå 7½ år før den første tand fandt sin plads i beholderen.

Desværre betyder nye tænder også, at hans perlerække af fine tænder på stribe er slut. Hans nyeste tand, som allerede var på vej op før den gamle genstridige rokketand gav efter i aften, kommer frem langt nede på tandkødet og ser ud til at komme helt skævt og på det helt forkerte sted. Men hvem ved, måske vil han synes at det er sejt at gå med bøjle, måske bliver det moderne ligesom dengang jeg var barn.

Min egen bog

Da Samuel var en måned gammel fik jeg en bog lavet specielt til ham. Jeg skulle bare indtaste nogle data og så kom der en personlig godnatbog om Prinsen Samuel. Det er efterhånden mange år siden Samuel fik sin personlige bog, den er blevet læst som godnathistorie for ham mange gange inden han kom i skole. I går fandt han bogen frem igen og læste den igen. I dag da han kom hjem fra skolen, stod der på lektieplanen at han skulle anmelde en bog, han fandt sin egen personlige bog frem igen og har besluttet sig for at anmelde netop den bog.

Anden side i Samuels helt personlige godnathistorie.

Her til aften har jeg bestilt en personlig bog til Jonathan, hvor han er astronaut sammen med nogle af sine venner. Jeg glæder mig allerede til at vise høre ham læse om sig selv. Bog med fragt koster 224 kr. og det synes jeg nu ikke er SÅ slemt for en en personlig bog, som jeg kan se endnu glæder Samuel.

torsdag den 26. november 2009

Når man næsten er helt rask igen

Hele sidste weekend og hele ugen frem til i dag har begge drenge ligget med influenca. Allerede tirsdagaften vidste vi at nu var de, eller i hvert fald den ene af dem ved at være rask igen, fordi pludselig var der energi til at skændes med lillebroren.
I går brugte vi det meste af dagen med at lave pakkekalender til omma og abbi (mormor og morfar) dybt inspireret af Baluds nye blog Faldera. Nu er alt pakket væk, pakkekalenderen er lagt i en pakke som skal sendes senere i dag, og forhåbentlig bringer det glæde hjemme på Færøere hele december måned.

onsdag den 25. november 2009

Tankevækkende

"Alle hvide mennesker har ur, men ingen har tid"
Afrikansk ordsprog.

søndag den 22. november 2009

Nyt navn

Jeg har længe ville ændre min blogs navn, og arbejder for så vidt stadigvæk på sagen. Men foreløbig hedder den "Her ude på landet". Måske finder jeg netop navnet en skønne dag, et navn der dækker bloggens indhold og samtidig er lidt catchy.

lørdag den 21. november 2009

Den rene elendighed

Det begyndte så småt torsdag aften, men da Samuel havde lavet en legeaftale den dag, nægtede han at lege syg. Fredagmorgen mente han at han var 100% igen og gik glad i skole for så at tage hjem til Christian for at overnatte til lørdagmorgen. Sent fredag ringede Samuel og beklagede sig over hovedpine, men han ville ikke hjem. Tidligt i morges blev vi så ringet op at Christians mor, da Samuel nu havde feber og kvalme.

Jonathan kom hjem fra skole i fredags med feber og næsten ingen stemme.
Så dagen i dag står på sygdomspleje af vores dejlige drenge.

fredag den 20. november 2009

Dyrby Krat

Var en tur i Dyrby Krat med min dejlige mor og Jonathan, mens Leif og Jonathan knoklede her hjemme med at hugge og stable brænde.


Vejret var godt som I kan se. På vej hjem fra Dyrby krat mødte vi en håndfuld jægere der skulle ud og skyde råvildt.

Jeg troede det var april

April er ej at stole på
Hver dag den tar' ny kjole på.

Jeg synes nu det passer vældig godt på dette års november måned.
Den ene dag står det i stænger, den næste dag er der 14 grader, så en dag med storm så alle havemøblerne vælter rundt, afløst med en dag med regn og så 13 grader den næste dag.
Jeg klager ikke, synes det er helt ok at der er 13 grader i nov. stormen og regnen kunne jeg nu godt leve uden. Jeg er glad for at jeg ejer en bil i disse dag

søndag den 15. november 2009

Hvem trak i nødbremsen?

Jeg er blevet sat på "stand-by" af min læge. Jeg kunne åbenbart ikke selv finde ud af at sætte tempoet ned - desværre. Kroppen tog over, hvor hovedet ikke magtede at sige fra. Jeg var både trist og glad da lægen sygemeldte mig. Trist over, at jeg er så torskedum ikke selv at kunne sige fra, men glad over at have en læge, der kan trække i nødbremsen for mig.

Jeg tror jeg er ret god til at slappe af, når jeg bliver bedt om at gøre det - af en læge. Lidt autoritetstro er man vel!

I dag gav jeg mig selv tid til at bygge Lego med drengene, et større projekt som indebar en sirlig sortering af alle LEgo klodserne i farver og størrelser, en masse byggemanualer som er mere eller mindre hele og EN HEL bunke tålmodighed som det kneb gevaldigt med hos drengene, især Samuel som for over et år siden bad mig hjælpe ham med at få styr på alle Star Wars skibene som yngre drenge havde knust, angrede at han nogensinde havde været så dum at bede om hjælp til dette kæmpe projekt.

Men jeg glæder mig til at skulle igan igen i morgen, forhåbentlig bliver det til mindst to hele Star Wars skibe, men det ville være dejligt hvis alle seks skibe kunne bygges.