JUhuu januar er ved at være over

Jeg er ikke nogen vinter elsker. Har aldrig været det og bliver det nok aldrig. Måske hvis jeg boede i et land hvor vinterne betød sne i masse vis, så havde jeg måske ikke være den store anti-vinter-fan. Men Danmark er GODT nok kedelig om vinteren. Og hvad ligner det at sydstaten Tennessee får mere sne end vi gør her i Danmark!!!!

Jeg er ikke den helt store tilhænger af de 4 årstider længere. Ville godt være med til at sløjfe den ene, så længe det blev denne type vinter der røg.

Heldigvis er Januar gået forbavsende hurtig. Selv mine drenge synes det samme. De har ellers glædet sig ekstra meget til at februar skal starte. De fik  nemlig forbud for at bruge en eneste krone på noget som helst i januar. Og de fik samtidig at vide at de intet ville få fra os. Det har de klaret fint.

Men nu kommer februar på søndag, og Samuel har allerede spurgt om der er nogle butikker åbne på søndag "ikke fordi at jeg vil købe noget" sagde han lige efter at han havde spurgt :)

Lige  meget hvad så glædes jeg sammen med mine sønner over at januar er ved at være over.

Er der noget som hedder 'udsmidningsteknik' og kan det læres?

En gang i mellem får jeg en frygtelig tiltrængt lyst til at kyle det hele ud og rydde godt og grundtigt op i skabe og på hylder. MEN så er det at jeg ser alle de spændende ting og tøj jeg har liggende der. 

I dag fik jeg lyst til at gennemse vores; Leif og min gardrobe. Bunken af bukser hos mig havde nået en højde der gjorde det svært at få den til at balancere uden at vælte ned over Leifs buksebunke som også havde opnået en god højde.

Jeg gik først i gang med Leifs buksebunke. Det var ikke spor svært, jeg ved hvilke af hans bukser jeg ikke bryder mig om og hvilke der er blevet for store og derfor hænger for meget på ham. Piece of cake at muge ud der. Jeg endte nede på 6 par bukser - det er stadigvæk mange, men de er gode og kan stadigvæk bruges til trods for at nogle er fra før vi flyttede fra KBH, ja der er sågar et par fra vores USA-eventyr tilbage i 1990!

Nu har I nok fundet ud af HVOR svært det er for mig at smide ud og hvorfor tøjbunkerne bare bliver højere og højere for hver ny sæson vi går ind i.

Så kom turen til min kolo-enorme bunke bukser og nederdele. PUHA....og hold da op så mange lækre bukser jeg har. Hvorfor går jeg dog aldrig i de bukser? Ejer jeg virkelig stadigvæk de bukser? Gad vide om jeg stadigvæk passer disse her, det må jeg hellere afprøve, jo  minsanten de passer- Tænk engang de blev købt i 1994 og dem havde jeg på til min jobsamtale på Filipskolen. Minderne vælder frem. Og bunken, ja den bliver ikke betydelig mindre. Så jeg måtte igang med endnu en mere kritisk og følelsesløs sortering. Væk med nostalgien og på med den praktiske kasket. Ligemeget hjalp det, jeg fik kun reduceret bunken med tre par bukser og tårnet er lige højt som det var. Måske skal jeg sende Leif op og sortere min bunke, det var jo meget nemt at smide mange af hans bunker til genbrug. Men nej, Leif er MEGET værre end mig når det kommer til at gemme.

Så nu har jeg lagt 5 par bukser i hvis-de-ikke-er-blevet-brugt-indenfor-en-måned-bliver-de-smidt-ud-bunken. Så får jeg at se om jeg kan få min bukse-bunke ned på 8 par bukser fra årgang 2002-2008. 

Gad vide hvordan jeg ville have det med at smide tøj til genbrug, hvis de var mærketøj. Nej jeg tør ikke engang lege med tanken.

Man er vel dreng

Drengene tegner aldrig prinsesser og slotte, MEN krigere og borge. Mange af billederne de sidste par år har handlet om kampe og krige og seje krigere og riddere.

Fællestegning: Jonathan har tegnet den røde kriger og Samuel den til højre.

De var henholdsvis 4 og 7 år da billedet blev tegnet.

"Den døde vagt" hedder dette billede tegnet af Samuel da han var 7 år

"Kriger" af Jonathan 4 år

Og endnu en kriger af Jonathan også 4 år

"Ridder" af Jonathan 4 år.

Dette er en af hans første riddere, siden da er det blevet tegnet mindst en om dagen

i gennemsnit.

Samuel og Jonathan fik en Lær-at-tegne-manga-bog i julegave. Den har de ønsket sig i lang tid. Her følger en del tegninger Samuel efter at have lært nogle fif fra bogen om hvordan en manga figur bør se ud.


Denne farvelagte tegning kalder Samuel for skitse nr. 2. Da han så at jeg havde vedhæften dén min blog spurgte han hvorfor jeg ikke hellere tog skitse 3 af samme figur, da den var endnu flottere....hmmm den kunne ingen af os finde i dag.


De næste to tegninger af krigere eller kloner har Samuel tegnet da han var 8 år

SÅ er jeg færdig med at prale med mine drenges tegninger - for denne gang. Jeg kan nok ikke helt lade være når nu produktionen er så høj.

At tegne er at fortælle

De fleste af mine drenges tegninger er en leg. Det jeg mener er at drengene leger mens de tegner. De snakker om hvad der vil ske næst og hvad der skete før og hvorfor mændene/dyrene står eller gør som de gør. Derfor er det sjovt at betragte dem mens de kreerer. Mange tegninger er totalt ødelagte efter deres tegne-leg, de er fyldte med tal og 'liv' og point og udstregninger. Undervejs i produktionen har de leget at mændene kæmper imod hinanden eller noget i den stil. Det er næsten som om playstaionspillene bliver genfortalt og gen-spillet på papiret. Det kan godt være at nogle mener at børn ikke er kreative længere, men jeg vil vove den påstand at de bare er kreative på en anden måde en vi var som børn.
Mine drenge er i hvert fald kreative.

Samuels første børnestavningshistorie. Oversættelsen lyder: Der var engagn en konge som alle var bange for, fordi at han har mange..(der mangler vist et ord) fordi han var rig og han var ond. Samuel skrev og tegnede dette som 6 årig. Inden han kom i 1. klasse.

I første klasse (altså som 7 årig) skulle Samuel tegne en tegning til en historie han havde læst. Der var mange dyr i historien, han fik dem alle med: giraffen, edderkoppen, tigeren, ræven og katten og for ikke at glemme elefanten som han kun har tegnet snabelen af, hvilket jeg finder meget interessant. Luften var oprindelig blå, men han har tegnet med trylletusser og den blå farve er blevet grøn efter 2 år i tegne-skuffen.

Jonathans farvel-børnehave-tegning. 2 måneder før Jonathans 6 års fødselsdag startede han i førskolegruppen på RKF og skulle derfor sige farvel til sin elskede børnehave. Han ville gerne give dem en afskeds gave, så han tegnede børnehavebygningerne, hækken, parkeringspladsen foran hækken og så 'alle' børnene og pædagogerne som vinker farvel til Jonathan.

Jonas er et godt tegnetema. Efter en søndagsskole kom Jonathan hjem og ville tegne det han havde hørt. Tegningen fortæller det hele. Jonathan var 4 år da han tegnede dette.

Historien til denne tegning er: Der var engang en tiger mor som elskede sine tigerunger Så meget at hun slikkede dem hele tiden, hun slikkede dem så meget at deres striber faldt af. Bag ved tigeren står Jonathan med en hund og kigger på.

Tegnet af Jonathan som 4 årig.

Tegneudvikling

Jeg har gemt drengenes tegningerne fra de var tre år. Selvfølgelig ikke dem alle samme, så ville vi være nødt til at købe et ekstra hus bare til at arkivere dem i, nej ca. én tegning om måneden. Drengene smider stort set ingen tegninger væk af egen fri vilje. Derfor får de lov til at gemme alle tegninger i en måned, og SÅ skal der muges ud. De må vælge 1-2 tegninger hver fra måneden der gik, resten blvier brugt som optændning i brændeovnen. Det lyder lidt brutalt, men der produceres et utal af tegninger. Nogle dage 10 stk. pr. dreng.I dag har jeg så gennemset alle tegningerne igennem årene. Skuffen med tegningerne i var nemlig overfuld. Jeg valgte så nogle af tegningerne fra som jeg så har scannet og gemt som digitale filer. Det tog nogle timer, men det var vældig sjovt og frembragte sjove gode minder. Det gjorde mig også vældig stolt af mine drenge. 

Nyd turen igennem tegningerne og kommentarene til dem. Jeg har nemlig, (næsten) hvergang en tegning er blevet valgt til at komme i gemme skuffen, skrevet en lille kommentar til billedet,

 som oftest noget som tegneren har sagt om sit kunstværk. Og selvfølgelig også alderen på kunstneren.

En af Jonathans første tegninger af mennesker. Her er far foreviget.

Og så blev det mors tur til at stå model. Læg mærke til udviklingen fra første til anden tegning. Øjnene på tegningen af mig har fået pupiller. Og tøjet har fået lidt mønster på.

Jonathan har tegnet mor og ham selv. Jonathan skal have plaster på sin finger, og det er mor igang med at hente i skabet på toilettet. Læg mærke til de mange ekstra detaljer. Dette billede er bare nogle dage ældre end dem mor og far på. Men nu er der farver på og øjenvipper samt øjenbryn. 

Samuels første bil. Han er 3 år da dette blev tegnet. Føreren er Samuel og bag ham sidder far. Bagerst sidder Hannah Berghamar (ein pige som er 14 dage ældre en Samuel - de legede meget sammen). Hannah græder fordi Samuel ikke er kommet i Kristnastova (Kirke) 

fordi han er syg.

Og så til en af Samuels første tegninger af mennesker. Tegningen er tegnet kort tid efter at Jonathan er født. Samuel er 3 år gammel. Tegningen forestiller mor med Jonathan inde 

i maven. Jonathan har plaster på. Så tegningen er nok tegnet en dag hvor enten 

Jonathan eller Samuel har fået et plaster på.

Der er flere tegninger men der er problemer med uploadningen af dem, så jeg laver en ny blog med dem i.

Det er sjovt at lære - SKAL det være sjovt? Det hjælper i hvert fald

Begge vores drenge kan lide at lære nyt. De gør det hver på deres måde. 

Samuel råber ikke så højt op om det, men læser gerne om ting der interesserer ham. Han bryder sig bestemt ikke om at blive tvunget til at lære nyt, i hvert fald ikke hvis det er mig eller far der vil lære ham det. Så det er som det skal være, sådan var jeg vist også selv, jeg gad ikke lære nye ting fra mine forældre. I dag er jeg ked af at jeg ikke modtog mere viden fra dem, men der er tid endnu til det :)

Jonathan er mere begejstret når han har lært noget nyt og vil afprøve det med det samme. Han har nu gået i skole i knapt 5 måneder og har lært sig selv at læse lidt. Han tager jævnligt Søren og Mette bogen frem og læser et par sider. Han er også begyndt at skrive en del små sætninger. Men de sidste par dage har spurgt flere gange om det ikke snart kunne være hans tur til at skrive en historie med billeder på min pc. Det blev så gjort i dag. Han sad i over to timer og skrev og kæmpede med bogstavenes lyde og satte sammen. Af og til blev vi spurgt: Far hvordan skriver man 'år' endelsen på ordet arbejder. Jo den er god nok er lyder som år. Leif gav ham ikke svaret men bad ham lytte til lydene Å-R og Jonathan skrev apaitor...Det kaldes børnestavning, man bruger lydene og prøver at finde bogstaver der giver de lyde. F.eks. havde han problemer med ordet 'konge' han skrev kone men læste det sp igen og fandt ud af at der stod 'kone' og ikke 'konge' og så måtte han lige prøve igen, hvilken lyd havde han glemt. Og spurgte hvilken bogstav gav den der lyd som hænger fast i n lyden. Og han fik svaret forærende, det er G som sammen med N giver den mærkelige lyd.

Her er resultatet af 2½ times anstrengelser, som blev gjort med et smil på Jonathans læber og et endnu større smil når den var printet ud og lagt i en plastlomme til evig eje:

(læs den og husk at bruge bogstavenes lyde, så kan du godt se hvorfor PYKR betyder bygger og PESTÆMPOR betyder bestemmer og IKYPTOR betyder Ægypter)

IKYPTOR KONGEN HEDER FARAO OG HAN PESTÆMOR OVOR ALE IKYPTOR OG HAN HAR APAIDOR OG DI PYKR TÆMPLO PYKR KONGERIOR. IAJ TROR EKØ AT FARAO R SØD MOD SINØ APAIDOR. I JOSEF HISDORIN R HAN I VART FAL EKØ SØD.

 FARAO HAN HAR EN IKYPTOR KONGE HAT OG HAN HA EN VID KIOLØ PÅ OG HAN HA EN IKYPTOR KONGEN STAU.

I IKYPTOR R DA PYRAMIDOR. PYRAMIDOR PROÅ MAN TEL AT PUTØ FARAO I NO HAN R DØD. D R EN SLAKS KISTØ I EN KISTØ HELØ TEDØN.

Skrevet af Jonathan januar 2009

Endnu et indput fra en pavestolt mor

Dagligdagen

PUHA, så er dagligdagen begyndt igen.

Vækkeuret eller rettere sagt vækkeurene skal indstilles korrekt.
Madpakker, der skal laves
Skoletasker, der skal pakkes
Tøj, der skal lægges frem
Sengetider, der skal passes
Manglede timer i døgnet

PUHA, det er lige til at få stress af.

Men på en eller anden måde lykkes det altid alligevel, både at vågne til tiden, og at få alle ud af huset rettidigt og at få glade børn hjem igen efter endt skoledag. Og min sandten om der ikke også er tid til at blogge, dyrke motion på Wii Fit og nyde at man er i live.

Dagligdagen er trods alt ikke kun stress og fyldt af dårligdomme. Ferierne havde ikke været det samme hvis dagligdagen ikke eksisterede.

Kulde, rod og lugt

Så er vi hjemme igen efter 12 pragtfulde dage i Hirtshals. Vi længes allerede tilbage til forsamlingen der oppe. Men dagligdagen skal så småt til at begynde igen. ØV.

Vi kom hjem til et MEGET koldt hus, Leif tændte op i brændeoven, men det tager sin tid at varme et helt hus op. Gulvvarmen 

blev tændt og dyner og tæpper fundet frem. Nu næsten et døgn senere kan vi klare os uden tæpperne, men at kalde huset for varmt ville være en overdrivelse. Vi skal have brødsbrydelse her i morgen kl. 15 så til den tid håber jeg at huset kan erklæres for ikke-koldt, hvis ikke må vi hellere så ti døren og dele uldne sokker og trøjer ud til forsamlingen.

Vi fik tømt bilen med det samme i går aftes og alt blev bare smidt ind i stuen. Vi var mere eller mindre handlingslammede af den mur af kulde som ramte os da vi trådte ind i huset, så dagen i dg står på oprydning, hvis vi ikke når det, må gæsterne der kommer i morgen få en lille oprydningsopgave som en slagt opvarmningsprogram før vi skal sidde stille :)

Hvis I endnu ikke har dannet jer et indre billede af vores hus ved ankomsten i går, ja så kommer der her endnu et billede. Et par timer efter at vi kom hjem lavede Leif noget te til os alle sammen. Te uden mælk er ikke lige min kop te, så Leif åbnede køleskabet for at hente mælken som selvfølgelig ikke var der, da den jo blev smidt ud inden afrejse op til jul. 

FY FOR DEN en stank der fyldte rummet. Vi smed stort set alting ud der var i køleskabet, men lugten var der stadigvæk - ikke lige stærk og 

ulækker men dog. Jeg havde ikke lyst til at trodse 

kulden i går, så køleskabet blev lukket og først åbnet igen her til morgen da jeg var klar med 

kogende varmt vand og sulfo. Lugten er væk og vi har et gabende tomt køleskab - næsten...cola, margarine, sild og chokolade er vis kommet ind at stå i køleskabet.

Strøgtanker

Så skriver vi ikke længere 2008, men skal til at vænne os til at skrive 2009. Det er som dét plejer at være. 

Jeg synes det er noget tankevækkende ved et årsskifte, og jeg kan lide at reflektere lidt over det år der er gået. Ikke fordi det nødvendigvis ændrer noget som helst, men for mig er det sundt at se lidt tilbage for derefter at se frem imod det nye år.

Jeg har læst Hosea bog det sidste tre dage og det har været godt at læse den. Mange vers er sprunget mig i øjnene, men især ét har jeg valgt som "mit" vers. Det skal være min bøn for det nye år:

Lad os kende Herren,
      lad os stræbe efter at kende ham.
      Han bryder frem så sikkert som morgenrøden,
      han kommer til os som regnskyl,
      som forårsregn, der væder jorden.

Hoseas 6:3