onsdag den 24. marts 2010

Mr. Olfert

Jeg har vist sagt det før, men vores Jonathan er en opfindsom dreng.

To gange i denne uge er Jonathan kommet hjem fra skole og smuttet direkte op på sit værelse - ikke for at spille computer eller playstation, ikke for at lege med LEGO, men for at læse. Han havde nemlig fundet sin storebrors Kaptajn Underhylder bøger og det var alt for spændende læsning til at han har haft tid til at lege. Efter en times læsning eller to er han kommet ned igen, klar til at tegne. Projektet er: Tegneserie.

Han ville lave sin egen tegneserie om en superhelt. Først skulle papir foldes, ramme tegnes til tegneseriens mange billeder. Store frustrationer når tingene ikke lige blev som han havde tænkt. Begyndt forfra et par gange, kastet det hele fra sig og sagt at han ikke gad alligevel for så lidt senere at gå i gang igen.

I går havde superhelten fået navn og forsiden til tegneserien var tegnet.

Mr. Olfert skal helten hedde og han ville tage hævn over alle der havde mobbet ham som barn og givet ham olferter. Han skal befri verden for mobbere. Meget apropos når Jonathan netop nu kæmpe med rollen som mobbe-offer. Han får ikke olferter, men får dagligt at vide, at han er den dummeste i klassen, at han er irriterende, at han er en surmikkel, en baby eller hvad mobberen nu kan finde på at sige.
Jonathan har lagt Olfert på hylden, men i morgen har jeg tænkt mig at holde en mor/søn dag, og så kan det være at vi skal arbejde lidt med Mr. Olfert. Jeg skal bare sidde på sidelinjen og rose og holde Jonathans humør højt, mens min dejlige dreng kreerer sin første rigtige tegneserie. Måske kan han på den måde få sine frustrationer over at dagligt at blive drillet ud af systemet - måske drømmer jeg bare, måske er det slet ikke så nemt at få daglige drillerier ud af systemet.

søndag den 21. marts 2010

Det blev til en længere pause

Om bare 17 dage skal jeg tilbage igen på fuld tid, efter et længere varende sygdomsforløb. Jeg glæder mig ikke, men jeg overlever - det skal jeg.

De 5 måneder mit liv har været sat på pause, har jeg brugt til næsten ingenting. Jeg har ikke malet huset, ikke ommøbleret, ikke gravet haven op, men til gengæld har jeg tænkt som en vanvittig. Det har ikke været fem måneder uden bekymringer - slet ikke, nærmere tvært imod. Jeg har evalueret mit liv. Og jeg er klar til at tage S T O R E skridt, ud på ukendt land. Jeg skal væk fra det kendte trygge.

Før tingene falder mere på plads, kommer jeg måske ikke at blogge så meget. Ikke fordi at livet ikke er værd at blogge om, men simpelthen fordi livet kommer til at kræve lidt ekstra af mig de næste par måneder.

Heldigvis har jeg min fantastiske familie til at støtte mig til i min process og vandring væk fra det kendte til det ukendte.

mandag den 1. marts 2010

Lektier, spil og ostemadder

Jeg var på arbejde igen i dag, efter ti dages sygdom. Vil ikke kalde mig rask, men feberfri og nok mere betegnende.

Drengene har været hjemme i dag. De har været holdt hjemme siden midt i sidste uge, men i morgen går det løs igen med skole og fritidsaktiviteter. Håber bare, at Jonathans snotnæse kan holde til det.