lørdag den 29. november 2008

Julesang, hoppeborg og sjov

Julemarked - børnenes fest. Drengene har glædet sig et stykke tid, de skulle jo optræde med sang og skulle stå for slik og madsalget.

Samuel skulle synge en julepopori, beklager det ringe billed.

Vi gav dem 100 kr. hver som de måtte bruge på lige det de havde lyst til. Samuel fik brugt 93 kr. mens Jonathan kun brugte 75 kr.

Jonathan havde glædet sig i flere uger til at skulle synge "En englehær blev set"

De fik hoppet på hoppepuden, ja, de hoppede så meget at da vi kom hjem mente Jonathan at det føltes som han stadigvæk hoppede :) De fik købt hjemmelavede bolcher, vafler og pizzasnegle.

Det var en god dag for drengene. Jeg til gengæld var så smadret da jeg kom hjem at jeg faldt i søvn med det samme på sofaen og fik mig en morfar på et par timer. Gad vide hvornår jeg falder i søvn i aften, men det går nok, jeg regner ikke med at skulle andet i morgen end til en udgivelseskoncert Valgmeningheden.

Jonathan og to gode venner i salgsboden med slik og pepernødder. Jonathan valgte at købe nogle pepernødder, glasset kaldte han "tykke Berta"


Mor kan vi låne din bil, vi skal på julegaveindkøb

Drengene kunne ligeså godt have sagt det sådan, men i stedet for spurgte de om jeg ikke nok kunne tage dem på julegaveindkøb i dag efter skole. Jo det kunne jeg da godt, vi havde jo alle tre fri samtidig for en gang skyld.

Inden vi tog i skole diskuterede de med hinanden om hvad var rimeligt at bruge på en julegave til mor og far. 50 kr. til hver? Eller 100 kr.? De blev enige om at hver skulle donere 75 kr. til julegavepuljen, alstå 150 i alt til julegaver til mor og far. Det er næsten to måneders lommepenge fra hver. Vi hev pengene ud af deres sparegrise og så tog vi i skole.

Da drengene havde haft fri i en time og jeg endnu ikke var kommet for at hente dem, begyndte min mobil at ringe og ringe og ringe, men da jeg var i en samtale med en kollega om noget vigtigt valgte jeg ikke at tage den. Men den blev ved med at ringe. Da jeg endelig tog telefonen op af tasken var der 4 uopsvarede opkald. Det viste sig at være en MEGET utålmodig Samuel der gerne ville vide HVORNÅR jeg havde tænkt mig at køre dem på julegaveindkøb. Jeg lovede at komme med det samme.

Med drengene i bilen spurgte jeg hvor de havde tænkt sig at købe os julegaver. Føtex syntes de var et godt bud, så vi kørte til Føtex, hvor jeg fik besked på at vise dem et par ting jeg ønksede mig indenfor det afsatte beløb og en ting eller to jeg regnede med at far ville blive glad for. De havde på forhånd snakket om at far skulle have noget tøj, så jeg viste dem størrelsen og farver og noget tøj jeg regnede med at han ville være glad for. Så blev jeg ellers forvist og bedt om at vente uden for butikken.
Ups de havde glemt at bede om pengene så jeg blev kaldt tilbage og nu havde de fået øje på nogle halssmykker de syntes ville være super til mig. Samuel spurgte hvilken jeg bedst kunne lide, mens Jonathan tog de to guldlignende halssmykker der var i udvalget og mente at det MÅTTE være en af de to, da de var langt de smukkeste. Og så blev jeg endnu engang bedt om at forlade butikken.

Da jeg havde ventet i flere minutter og de bare ikke kom ud af butikken, undrede jeg mig og begyndte at udspionere lidt. Jeg opdagede at de stod ved indpakningsbordet og kæmpede med at pakke gaverne ind. Så jeg sneg mig væk uden at de opdagede at jeg vidste hvad de havde gang i. Der gik endnu 5-7 min og drengene kom ikke. Så jeg sneg mig ind igen at check, de stod stadigvæk ved bordet, men denne gang stod en sød ældre dame midt imellem dem og så ud til at hjælpe dem med at pakke og binde bånd om gaverne.

Endelig kom de ud, meget stolte og sagde hvad det endelig beløb var de havde spanderet: 130 kr. plus en pakke tyggegummi til dem selv. Jeg fik de resterende penge at passe på til vi kom hjem så de kunne fordeles i hver deres sparegris.


Fint indpakkede gaver med til og fra kort som Jonathan fik lov til at skrive.


På vej til bilen fortalte Samuel mig at den ældre dame havde tilbudt at hjælpe dem da det ikke gik så godt at få pakket fars gave ind og Jonathan havde bøvl med at får guld båndet rundt om min gave som han selv havde pakket ind. Han fortalte at de havde husket at sige mange gange tak OG sagde han mens han lagde tryk på: vi ønskede hende også en god jul og et godt nytår.

For mig var det julegave nok at opleve dem så spændte på at bruge penge til nøje udvalgte ting til Leif og jeg og viljen til at bruge hårdt opsparede lommepenge på os, de kunne jo sagtens have lade sig nøj med en tegning, men nej i år skulle det gøres ordentligt mente de.

Mine to dejlige guldklumper, som giver mig kildekramper i maven, ved tanken om det de gjorde i dag.

torsdag den 27. november 2008

Jeg fandt noget

Det er nu godt at rydde op i sit rod en gang imellem.
De sidste par uger har jeg udnyttet at skolen skal have et julemarked inklusiv et loppemarked, jeg har fået muget ud i vores hus. Alle kasser i skunken er blevet endevendt og alle hylder og skabe...næsten da. Jeg har slæbt den ene sæk eller flyttekasse efter den anden ned til skolen. De tager imod med kyshånd og jeg er den meget glade giver.

Det er lidt skræmmende så meget man (jeg) får samle i løbet af sit liv, ting man mente var helt uundværelige da man købte dem. Nogle af tingene har jeg ingen problemer med at give væk, andre ting er faktisk ikke så ligetil bare at give væk selv om jeg slet ikke kan se hvad jeg skal med dem, de vækker bare nogle minder når man fisker dem op fra flyttekassen. Man kalder det vist affektionsværdi.

Affektionsværdi eller ej, det er nu godt at få ryddet op i sit rod.

Ingen juledekorationer men....

Ler til juledekorationer er på tilbud i alle butikkerne disse dage og det skal udnyttes.

Samuel byggede rigtig mange fine ting: gyngestativ, brønd, hytter, fodboldbane og andre ting til landsbyen.

Her i familien bliver det ler brugt til andet en juledekorationer. Vi har bygget en lerby.
I går blev der brugt timer på at finde på, forme og bygge alle mulige mærkelige ting til drengenes lerby. Flere huse/hytter gynger, hestevogne, biler, fodboldbane ja og sågar Onkle Joakims pengekammer står nu pænt på stuebordet og tørrer. Og den tørreproces tager ALT for lang tid hvis du spørger drengne. De har fået lov til at male alle kreationerne når leret er tørt.

Jonathan checker lige en ekstra gang hvordan bilen skal laves og se ud.

Sådan så er der vist styr på det.

Det meste af det Samuel fik lavet.

Nu skal vi bare male tingene, det burde der være tid til i morgen.

mandag den 24. november 2008

Når jeg bliver voksen...

Jonathan har har skjorte på i skole i dag, fordi gangstere går i skjorter og det er sejt. Da han så kom hjem fra skolen satte han tre penne i sin skjortelomme fordi som han sagde: "Så ligner jer en rigtig mand, mænd har nemlig tit penne i skjortelommen."

Jonathan spiller sej med penne i skjortelommen


Senere sagde han: "Jeg glæder mig til at blive voksen, for så bliver jeg rigtig klog."

Så fortalte jeg ham at han allerede var en klog dreng, hvortil han svarede: "Hmm, ja..jeg kan jo plusse 30 med 30 for det giver 60!"

Og så satte han sig ellers ned på stuegulvet og hev sit sytøj frem, for nu ville han sy puden færdig. Efter et stykke tid sagde han: "Måske skulle jeg tage sytøjet med i skole og lære de andre i klassen at lave sådan en fin pude som den jeg er i gang med."

Så skal der sys på puden

Skønt med lidt selvtillid.

søndag den 23. november 2008

Samuels dansk lektie til på fredag

Her i huset prøver vi at få afviklet så mange lektier som muligt i løbet af weekenden, så hverdagen ikke er overfyldte med opgaver, og vi derved forhåbentlig kan frigøre lidt energi til at være en familie.

Samuel skulle skive en historie med udgangspunkt i dette: "Du har fået mulighed for at rejse en tur til månen. Du sidder nu i rumraketten og nedtællingen skal til at begynde...."

Samuel satte sig ved Leifs computer og skrev: "Jeg har fået et tilbud om at komme en tur til månen. Jeg sætter mig ind i rumraketten og nedtællingen begynder, men så
SIGER JEG: ”NEJ TAK” OG GÅR UD AF RAKETTEN… "

Han så på mig og grinede og sagde at han nok skulle viske det ud igen, jeg sagde at det behøvede han ikke han kunne bare digte videre derfra og det gjorde han så. HEr er historien:


”Ej” siger jeg og går ind i raketten igen.
”ÅH ÅH !!! det her ender ikke godt” tænker jeg da jeg endelig har taget mod til mig og sætter mig ind i rumraketten igen.

”10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 NUUUUUUUL” siger en mand fra højtaleren.
Få sekunder efter affyringen, styrter der en meteor lige mod raketten, jeg bliver så bange, at jeg kommer til at tisse i bukserne, ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, hvor pinligt, pludselig er jeg ikke en sej astronaut, men bare en lille tøsedreng.

”Vi bliver nød til styre lige uden om meteoren og nødlande på Jupiter.” siger vores pilot.
(Ja, ja, jeg ved godt at Jupiter ligger længere væk end månen, og at man ikke kan overleve på den, det er jo bare en historie, og lige en ting mere, prøv lige og se på dette billede:
Jupiter ligger lige ved siden af jorden he he ) (Her havde Samuel sat et billede ind som skulle vise det han lige har forklaret med kursiv skrift)


Da meteoren knækker i to stykker og hvert af stykkerne flyver i hver sin retning, besvimer vores pilot af bare forskrækkelse.

”Nu har vi ikke nogen pilot og vi har heller ikke nogen co-pilot ”siger en astronaut som hedder Kenny.

”Og jeg ikke en god co-pilot” siger Kenny.
”Hov, se der ovre: en automatpilot” siger jeg.
Men så siger Kenny ”Vi bliver jo også nødt lande på Jupiter, og en automatpilot styrer jo kun lige ud, så hvordan kommer vi så frem?”
”Nå ja” siger jeg og tøver ”men vi bliver i hvert fald nødt til at skynde os.”
Og det giver Kenny mig ret i.
Pludselig kan vi se at et af meteorstykkerne ER 1,2 METER VÆK FRA OS!!!
”Hov hvad er det der?” Spørger jeg.
”Det der? Nååå det? Det er bare en planet-finder-styrer” svarer Kenny.
”Jamen så kan vi jo bruge den. Vi kan jo bare skrive Jupiter på den” siger vi i kor.
Kenny løber hen til den og skriver ”Jupiter.” ÅÅÅÅHHHH vi var lige ved at bande, men hold fast, hvor var den hurtig.

5 TIMER SENERE…

Endelig lander vi på Jupiter. Jeg tør vædde på at I ikke vidste at der er levende væsner på Jupiter. Men det gør der faktisk, mig og Kenny lever deroppe, plus nogle små rumvæsner som kalder sig selv Jupiterananerne-astokonomer, men husk nu at det må I ikke fortælle til nogen andre. Vi kom godt nok aldrig til månen, men hvad er der galt med det, når man kan se tv sammen med Jupiterananerne-astokonomer.

lørdag den 22. november 2008

Hvornår skal vi til Hirtshals

Samuel spurgte i dag om vi skulle til Hirtshals næste weekend.
Jeg måtte fortælle ham at det skulle vi ikke.
"Jamen så er der gået SEKS uger imellem vi har været der oppe" svarer han anklagende og temmelig utilfreds.

Ja, der bliver 6 uger imellem denne gang, og det synes drengene er noget værre ØV. Til gengæld glædes de over at vi skal der op midt i december og så igen i julen.

Det glæder vi os alle sammen til.

Anders And, Hr. Gump, Hobitten og Kaptajn Underhyler

Samuel elsker at læse.

Den 24. oktober lavede han en læsekontrakt med sin dansklærer. De var blevet enige om at han skulle læse mindst 300 sider eller 3 større bøger uden for mange billeder. Samuel er en dreng der tager en kontrakt alvorligt. Han har læst til og fra skole hver dag samt 15-30 efter skoletid. Han læser enormt hurtigt, så han har læst Hobitten, Hr. Grump bog 1 og 2, bøvsedragens hemmelig samt en hel masse Anders And blade.

Da jeg var nede på biblioteket for en månedstid siden for at finde nye bøger til Samuel var det ikke så ligetil at finde noget. Selv om Samuel elsker at læse, er han ret kritisk med hvad han læser. Det skal helst være rigtigt sjovt, spændende eller noget i fantasty genren. MEN det skal være skrevet til børn i alderen 9-11 år men tekstemæssigt være svært nok for en superlæser som Samuel. Og det er ikke altid nemt at finde. Men nogle gange har vi været
heldig at finde bøger der siger "PLING" og så gør Samuel ellers bare i gang.

Hr. Gump er en af disse, en herlig bog som fangede Samuel, men som var lidt for letlæselig så den blev slugt på en dag.

Vi fandt også en anden bog som jeg håbede ville vække interesse. Samuel begyndte på den i aften - Gustavs hemmelige vej til Universet. Da jeg kom op på værelset for at bede med dem, 30 min efter at de var blevet sent i seng, var Samuel træt af at skulle lægge bogen fra sig, den sagde PLING og han var solgt. Bogen er på 298 sider så har han om ikke andet noget at læse inden næste Anders And kommer med posten på onsdag.

"Like father like son" sådan er det vist i dette tilfælde. Leif slugte også en masse bøger da han var barn.
Og jeg vil gøre mit til at Samuels læselyst fortsætter, ved at tage med ham på biblioteket hver måned og give ham mulighed for at låne det han måtte finde interessant.

søndag den 16. november 2008

Hvad er en god weekend?

Når søndagaften kommer tænker jeg tit over om det nu var en god weekend, men ofte bliver den bedømt efter hvor effektiv og produktiv jeg har været.

Denne weekend har været god på mange forskellige fronter:

Jeg fik gjort stort set hele huset rent. Intet slår en weekend, der starter med et rent og ryddeligt hus, det er ren afslapning spørger du mig. Og jeg har endvidere fået muget ud, både på vores skolebøgerhylder samt vores indbyggede skabe i kvistrummet.

Vi tog os tid til at hygge igennem med gæster fredag aften, med god middag og brætspil...Venner til middag og kaffe og brætspil, det er bare RÅHYGGE, elsker det.

Jeg gik hele lørdagen OG søndagen i slåbrok/pyjamas - det er noget jeg elsker, at få lov til bare at være afslappet i min slåbrok/pyjamas.

Jeg fik spillet Pictureka med drengene..et spil vi købte for et par uger siden, men først nu har taget os tid at få spillet, det var faktisk ret sjovt.

Jeg fik rettet 9. kl. FSA...helt fantastisk når jeg tænker på, hvor lang tid det tog mig at få rettet deres FSA sidst de afleverede.

Samuel og jeg sad sammen i sammenlagt 2 timer og lavede lektier - dejligt, at han kan have en hel uge uden lektier, og at den store fredagsopgave i dansk allerede er afviklet; håndskrevet i hans hæfte, det er noget der trækker tænder. Han vil før skrive 5 sider på pcen end en halv side med hånden.

Jeg fik bestilt julegaver til Donna og familien (hvor er det nemt at bestille via nettet, hendes familie får nogle brætspil og bøger, alt købt i amerikanske butikker til lave dollarpriser og jeg skal bare lige oplyse mit kort nr og så er den hjemme).

Jeg har fået overblik over, hvilke gaver vi evt. mangler at købe - INGEN -mine to hylder med gaver er fyldte op, i år er der sågar en adventskalender til min elskede mand.

Jeg fik øvet lidt klaver med Samuel. Når han har klaverlektier for, har jeg det også, så træner vi sammen, det er vældig hyggeligt og lærerigt.

Så jeg vil hermed erklære dette for at have været en dejlig weekend. Spørgsmålet er så bare om det betyder at jeg er klar til endnu en arbejdsuge......

lørdag den 15. november 2008

De gør mig eftertænksom

"Skal jeg i skole i morgen?" spurgte Jonathan torsdag aften lige før sengetid.
"ja, det skal du" svarede jeg og tænkte om han nu ville brokke sig over at han ikke gad at gå i skole.
"ØV", svarede han, "Jeg gider ikke gå i skole igen i morgen, fordi hver dag når jeg er i skole så går hele dagen med det, og jeg når ikke at lave en hel masse HER hjemme."

Han har selvfølgelig ret. De sidste mange dage er vi kommet meget sent hjem fra skole, det er nemlig skole hjem samtale tid.
Jeg hader denne tid. Jeg hader ikke at have tid til at bare være...

være mor
være afslappet
være kreativ
være kone
være udhvilet
være en god lytter, der giver sig tid
være nærværende
være festlig
være omsorgsfuld
være favnende
være opfindsom
være .....

Mine drenge har en egenskab til få mig til at tænke over måden vi lever livet på.
Jeg takker min Skaber at Han i sin store visdom gav mig børn som hjælper mig at trække i nødbremsen når livet kører for hurtigt.

torsdag den 13. november 2008

Fantastisk

I dag mødte jeg op på arbejde og blev modtaget med æresport, bestående af alle 23 børn i 4. klasse og løber i form af små runde tæpper. På mit bord inde i klassen stod der en KÆMPE stor og MEGET flot rød buket med 21 røde rose og 10 andre røde blomster. Der stod chokolade på bordet og to coladåser samt en masse SÅ søde kort.


Er buketten ikke bare flot



Ja, det er dage som disse der kan få tårene frem og tanken om at en dag ikke at skulle have den klasse mere er svær at acceptere.



Jo, jeg er klasselærer i verdens bedste klasse. 23 dejlige børn der alle sprutler af liv på hver deres måde.

tirsdag den 11. november 2008

Så var den gal igen

Tja, så sidder jeg her hjemme mutters alene og har god tid til at tænke over tingene - og burde have god tid til at få lavet tingene, men nej, jeg bruger tiden på at tænke og få ideer og starte på tingene, men at få dem gjort færdige der halter det.

*Strikketøjer lokker - ok jeg overgiver mig, og strikker et par omgange.

*Det ville være godt med en god kom te nu jeg alligevel sidder og hygger mig med strikketøjet - går ind i køkkenet for at koge noget vand, ups hvad er det, køkkenet ser ikke for pænt ud, nå men det må jeg heller gøre noget ved.

*Stabler noget opvask og tørrer en bordplade af - Nu koger vandet.

*Teen bliver lavet - den dufter godt - den skal lige trække lidt.

*Hov, hvad er det for et interessant blad vi har fået ind af døren - det må jeg lige kigge i.

*Åh nej nu er teen blevet kold, nå men så må jeg lige koge vandet igen til at varme teen op igen med.

*Hmm, Jonathan har glemt at lægge en lego-mand op på værelset igen - jamen så går jeg lige op med den.

*Åh, nej kvistrummet på vej til værelset ser ikke for godt ud - Nodebøgerne ligger på gulvet og flyder, det går ikke.

*Jeg burde nu også tage en tur på vores løbe-skimaskine - op på maskinen og går et par km.

*Kigger ud af vinduet og kommer i tanker om at roserne ude i haven skulle for længst være skåret ned til vinterne - jamen, det må jeg hellere gå ud og lave NU, ellers glemmer jeg det.

*På vej ud ser jeg at postbudet kommer - gad vide hvad spændende hun har med til os i dag.

*Der er kommet en pakke som jeg skal afhente på posthuset - skal jeg gøre det nu? Nå, nej der var noget med nogle roser som skulle klippes ned.

*Lægger posten ind i bryggers får fat i havehandskerne og går i gang med at klippe roserne ned - og nu jeg er i gang kan jeg lige så godt tage mig af pæretræet og bonderoserne i et andet bed og troldetræet og..og....og...

*Hmmm, var jeg ikke i gang med at lave mig noget te?

Er der nogen som undrer sig over at jeg bliver stresset til tider?

mandag den 10. november 2008

Jul, jul, jul, jul .....

Jonathan får kramper i maven hver gang han tænker på at det snart er jul. Han løber rundt her i huset med nissehue på. Ønskeseddelen har han allerede styr på som I kan se:


Samuel er jo ved at være "stor" så han har ikke de samme kriller i maven, men sætter dog dagligt krydser i reklamehæfterne vi får ind af døren i disse dage.


fredag den 7. november 2008

Dejlig weekend i Hirsthals

Det er allerede en uge siden vi var i Hirtshals for at holde et ungdomsmøde og derefter nyde en weekend i det gule hus sammen med vores venner, Sunlin og Rúnar.

Samuel skulle have været til "super-døgn" med Go-kids, men var meget mere spændt på at komme til Hirtshals.

Traditionen tro, var de med til at træne julespillet i Malta Lørdag eftermiddag og derefter kom Eli på besøg og overnattede.

Det er så dejligt at se hvor meget de drenge hygger sig uden noget moderne legetøj. De fandt nogle bøjler og brugte dynelagen og så var legen i gang.

Jeg siger bare at det er en båd

For en uge siden kom Jonathan lidt tidligt hjem fra skole - det gjorde jeg også. Så vi hyggede ud her hjemme. Jonathan fandt en lille æske - 7x7 cm - som han spurgte om han måtte lave om til et papirfly. Jo, det måtte han godt. Han foldede og tænkte sig om og foldede lidt mere og spekulerede. Til sidst var han tilfreds med resultatet. Han fortalte mig at han glædede sig til at vise den til Samuel, men han ville lige først afprøve den og se HVOR god den var til at flyve.



Jeg blev bedt om at se med og checke han fantastiske fly.

Først lød der et bump og så så jeg en betænksom dreng og så et hmmm...og en pause.

Derefter sagde Jonathan: "Jeg tror jeg bare siger til Samuel at jeg har foldet en båd."

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. De næste to nætter sov han med sit fly/båd.