lørdag den 22. november 2008

Anders And, Hr. Gump, Hobitten og Kaptajn Underhyler

Samuel elsker at læse.

Den 24. oktober lavede han en læsekontrakt med sin dansklærer. De var blevet enige om at han skulle læse mindst 300 sider eller 3 større bøger uden for mange billeder. Samuel er en dreng der tager en kontrakt alvorligt. Han har læst til og fra skole hver dag samt 15-30 efter skoletid. Han læser enormt hurtigt, så han har læst Hobitten, Hr. Grump bog 1 og 2, bøvsedragens hemmelig samt en hel masse Anders And blade.

Da jeg var nede på biblioteket for en månedstid siden for at finde nye bøger til Samuel var det ikke så ligetil at finde noget. Selv om Samuel elsker at læse, er han ret kritisk med hvad han læser. Det skal helst være rigtigt sjovt, spændende eller noget i fantasty genren. MEN det skal være skrevet til børn i alderen 9-11 år men tekstemæssigt være svært nok for en superlæser som Samuel. Og det er ikke altid nemt at finde. Men nogle gange har vi været
heldig at finde bøger der siger "PLING" og så gør Samuel ellers bare i gang.

Hr. Gump er en af disse, en herlig bog som fangede Samuel, men som var lidt for letlæselig så den blev slugt på en dag.

Vi fandt også en anden bog som jeg håbede ville vække interesse. Samuel begyndte på den i aften - Gustavs hemmelige vej til Universet. Da jeg kom op på værelset for at bede med dem, 30 min efter at de var blevet sent i seng, var Samuel træt af at skulle lægge bogen fra sig, den sagde PLING og han var solgt. Bogen er på 298 sider så har han om ikke andet noget at læse inden næste Anders And kommer med posten på onsdag.

"Like father like son" sådan er det vist i dette tilfælde. Leif slugte også en masse bøger da han var barn.
Og jeg vil gøre mit til at Samuels læselyst fortsætter, ved at tage med ham på biblioteket hver måned og give ham mulighed for at låne det han måtte finde interessant.

Ingen kommentarer: