søndag den 16. november 2008

Hvad er en god weekend?

Når søndagaften kommer tænker jeg tit over om det nu var en god weekend, men ofte bliver den bedømt efter hvor effektiv og produktiv jeg har været.

Denne weekend har været god på mange forskellige fronter:

Jeg fik gjort stort set hele huset rent. Intet slår en weekend, der starter med et rent og ryddeligt hus, det er ren afslapning spørger du mig. Og jeg har endvidere fået muget ud, både på vores skolebøgerhylder samt vores indbyggede skabe i kvistrummet.

Vi tog os tid til at hygge igennem med gæster fredag aften, med god middag og brætspil...Venner til middag og kaffe og brætspil, det er bare RÅHYGGE, elsker det.

Jeg gik hele lørdagen OG søndagen i slåbrok/pyjamas - det er noget jeg elsker, at få lov til bare at være afslappet i min slåbrok/pyjamas.

Jeg fik spillet Pictureka med drengene..et spil vi købte for et par uger siden, men først nu har taget os tid at få spillet, det var faktisk ret sjovt.

Jeg fik rettet 9. kl. FSA...helt fantastisk når jeg tænker på, hvor lang tid det tog mig at få rettet deres FSA sidst de afleverede.

Samuel og jeg sad sammen i sammenlagt 2 timer og lavede lektier - dejligt, at han kan have en hel uge uden lektier, og at den store fredagsopgave i dansk allerede er afviklet; håndskrevet i hans hæfte, det er noget der trækker tænder. Han vil før skrive 5 sider på pcen end en halv side med hånden.

Jeg fik bestilt julegaver til Donna og familien (hvor er det nemt at bestille via nettet, hendes familie får nogle brætspil og bøger, alt købt i amerikanske butikker til lave dollarpriser og jeg skal bare lige oplyse mit kort nr og så er den hjemme).

Jeg har fået overblik over, hvilke gaver vi evt. mangler at købe - INGEN -mine to hylder med gaver er fyldte op, i år er der sågar en adventskalender til min elskede mand.

Jeg fik øvet lidt klaver med Samuel. Når han har klaverlektier for, har jeg det også, så træner vi sammen, det er vældig hyggeligt og lærerigt.

Så jeg vil hermed erklære dette for at have været en dejlig weekend. Spørgsmålet er så bare om det betyder at jeg er klar til endnu en arbejdsuge......

Ingen kommentarer: