Samuels dansk lektie til på fredag

Her i huset prøver vi at få afviklet så mange lektier som muligt i løbet af weekenden, så hverdagen ikke er overfyldte med opgaver, og vi derved forhåbentlig kan frigøre lidt energi til at være en familie.

Samuel skulle skive en historie med udgangspunkt i dette: "Du har fået mulighed for at rejse en tur til månen. Du sidder nu i rumraketten og nedtællingen skal til at begynde...."

Samuel satte sig ved Leifs computer og skrev: "Jeg har fået et tilbud om at komme en tur til månen. Jeg sætter mig ind i rumraketten og nedtællingen begynder, men så
SIGER JEG: ”NEJ TAK” OG GÅR UD AF RAKETTEN… "

Han så på mig og grinede og sagde at han nok skulle viske det ud igen, jeg sagde at det behøvede han ikke han kunne bare digte videre derfra og det gjorde han så. HEr er historien:


”Ej” siger jeg og går ind i raketten igen.
”ÅH ÅH !!! det her ender ikke godt” tænker jeg da jeg endelig har taget mod til mig og sætter mig ind i rumraketten igen.

”10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 NUUUUUUUL” siger en mand fra højtaleren.
Få sekunder efter affyringen, styrter der en meteor lige mod raketten, jeg bliver så bange, at jeg kommer til at tisse i bukserne, ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, hvor pinligt, pludselig er jeg ikke en sej astronaut, men bare en lille tøsedreng.

”Vi bliver nød til styre lige uden om meteoren og nødlande på Jupiter.” siger vores pilot.
(Ja, ja, jeg ved godt at Jupiter ligger længere væk end månen, og at man ikke kan overleve på den, det er jo bare en historie, og lige en ting mere, prøv lige og se på dette billede:
Jupiter ligger lige ved siden af jorden he he ) (Her havde Samuel sat et billede ind som skulle vise det han lige har forklaret med kursiv skrift)

Da meteoren knækker i to stykker og hvert af stykkerne flyver i hver sin retning, besvimer vores pilot af bare forskrækkelse.

”Nu har vi ikke nogen pilot og vi har heller ikke nogen co-pilot ”siger en astronaut som hedder Kenny.

”Og jeg ikke en god co-pilot” siger Kenny.
”Hov, se der ovre: en automatpilot” siger jeg.
Men så siger Kenny ”Vi bliver jo også nødt lande på Jupiter, og en automatpilot styrer jo kun lige ud, så hvordan kommer vi så frem?”
”Nå ja” siger jeg og tøver ”men vi bliver i hvert fald nødt til at skynde os.”
Og det giver Kenny mig ret i.
Pludselig kan vi se at et af meteorstykkerne ER 1,2 METER VÆK FRA OS!!!
”Hov hvad er det der?” Spørger jeg.
”Det der? Nååå det? Det er bare en planet-finder-styrer” svarer Kenny.
”Jamen så kan vi jo bruge den. Vi kan jo bare skrive Jupiter på den” siger vi i kor.
Kenny løber hen til den og skriver ”Jupiter.” ÅÅÅÅHHHH vi var lige ved at bande, men hold fast, hvor var den hurtig.

5 TIMER SENERE…

Endelig lander vi på Jupiter. Jeg tør vædde på at I ikke vidste at der er levende væsner på Jupiter. Men det gør der faktisk, mig og Kenny lever deroppe, plus nogle små rumvæsner som kalder sig selv Jupiterananerne-astokonomer, men husk nu at det må I ikke fortælle til nogen andre. Vi kom godt nok aldrig til månen, men hvad er der galt med det, når man kan se tv sammen med Jupiterananerne-astokonomer.