Begge vores drenge er gode til at gå på eventyr i de nære omgivelser. Jonathan dyrker det dog mere end Samuel. Jonathan nyder at være alene hjemme, det giver ham mere plads til at slippe fantasien fuldstændig løs. Jonathan keder sig ikke når han er alene.
I går kom han tidlig hjem fra arbejde pga. min hovedpine og blodtryk. Han havde flere timer for sig selv. Jeg lagde mig til at sove i nogle timer, derefter prøvede jeg at suge lidt D-vitamin til mig ude på terrassen. Jonathan kom med ud, han var dog ikke lige doven som mig. Han gik på opdagelse:
Først skulle bjerget bestiges. Her havde han godt udkig over store dele af haven. Han var en sniper fortalte han mig.
PÅ vej ned af bjerget blev Jonathan til en snowboarder. Han havde fundet et brædt som han mente han kunne bruge til at snowboarden ned at træstabelen.
Jeg opdagede det heldigvis i tide, ellers ville det nok være gået helt galt.
Ridder teltet blev fundet frem fra skuret og sat op. Så skulle det gøres dejligt.
Ind kom dynen, puden, pap-computeren, bil blade som han lige havde fået fra en af mine kollegaer, lektierne (frivilligt han har fået af os, for han vil også have lektier når Samuel har lektier), gameboy og drikkedunk.
Så var han ellers klar til rå hygge.
Aftenen kom, og vores eventyrer havde sat sig for at han også skulle sove i teltet. Det var en skyfri himmel, ergo det ville blive en kold nat. Vi gav ham lov til at sove udenfor i teltet, på den betingelse at han blev båret ind når vi gik i seng. Det mente han nu ikke var nødvendigt.
Klokken blev ti og Jonathan sov udenfor, Leif gik ud for at bære ham ind, men Jonathan vågnede. Vi lod ham lige falde i søvn igen, så slæbte vi hele teltet ind i stuen, hvor han sov videre hele natten.
Den herlige dreng og alle hans eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar