onsdag den 22. oktober 2008

Hvor er dit strikketøj?

På Færøerne kommer - næsten - ingen kvinder med respekt for sig selv på besøg uden at have strikketøjet med.

Jeg kom til Færøerne uden stikketøj, men fik strikket en hue og hæklet en hat og strikket forstykket til en trøje, samt påbegyndt bagstykket.

MEN...


Nu er jeg kommet til Danmark og nu ligger mit strikketøj bare. Her strikker meget få mennesker. Jeg mødes med et par piger/kvinder en gang om måneden til strikkeklub, men det er nu sjældnent at nogen af os strikker, men det er der ved at være ændret på. Hver gang en af os har været på Færøerne kommer vedkommende ambiøst til strikkeklubben MED strikketøjet. Og nu kan jeg være med. Jeg fik købt garn til tre trøjer på Færøerne og jeg forventer at de alle skal være i brug her til vinter, så jeg får travlt. Måske skal jeg tage det med til pauserne på skolen, så sker der om ikke andet lidt med længden af bagstykket.

Ingen kommentarer: